Det marginaliserede og mangfoldige!

Abdellah Taïa
Et sted at dø

Forlaget Arvids 2016

Af Carina Wøhlk.

Abdellah Taïas tidligere bøger, der er oversat til dansk (Englene fra Frelsens Hær og Arabisk Vemod), kredser om forfatterens egen opvækst og udviklingshistorie. I Et sted at dø forlader Taïa det selvbiografiske univers. Han træder et skridt tilbage fra sin egen historie - og står alligevel fast på flere af forfatterskabets kendte temaer: Landflygtighed, længsel, traumatisering, tabuisering, desperation og desillusion. Bogen udspiller sig hovedsageligt i trange lejligheder i Salé i Marokko og i den parisiske bydel Barbés.

LGBT-fortællinger

Persongalleriet er bredt og broget. Den mest fremtrædende figur er den marokkanske prostituerede Zahira. Hun er omdrejningspunktet for fortællingerne, der elegant væves ind i hinanden. Læseren stifter også bekendtskab med den transkønnede algierer Aziz/Zannouba, den homoseksuelle Mojtaba, der er på flugt fra regimet i Iran, den forsmåede bejler Allal og Zahiras faster, Zineb, hvis uvisse skæbne giver genklang bogen igennem. Undervejs slutter lignende stemmer sig til koret. Alle drømmer de om et bedre liv andetsteds. Alle søger de livsomvæltende møder og mirakler, men dybest set finder de bare et andet sted at dø.

Uden egentlig plot

Typisk for Taïa har bogen ikke et egentligt plot eller handlingsforløb. Alligevel er der en fremdrift i fortællingen. Den drives frem af den skiftende fortællerstemme, der enten taler i monolog eller i dialog med en anden gennemgående figur.

Taïa sætter emner som prostitution, homoseksualitet og transkønnethed ind i en arabisk kulturkontekst. Det er et modigt greb. Med sit forfatterskab sætter Taïa ord på det unævnelige og giver mund og mæle til LGBT-fortællinger, som eller ikke ville komme til orde.

Bogen er skrevet i et sprog, der på en gang er råt og poetisk. Taïa formulerer sig ofte i korte sætninger, der i staccato-agtige stød giver læseren en fornemmelse af det abrupte og usammenhængende i personernes liv.

Taïa portrætterer det marginaliserede og mangfoldige. Men når alle kulturelle, religiøse og seksuelle lag er skrællet væk, er de eksistentielle behov og bekymringer de samme. Når alt kommer til alt, er vi bare mennesker af kød og blod – med håb og higen efter noget bedre.