Hanne Meyers efterladte værk: En børnebog til tidens elendighed

Drengen der ikke ville være skurk
Af Hanne Meyer og Jacob Holm Krogsøe
Illustreret af Bent Steffensen
Forlaget Læselyst, 2025. 50 s.

Af Bente Høegh

Hanne Meyer formåede ikke pga. sygdom at skrive Drengen der ikke ville være skurk færdig. Jacob Krogsøe påtog sig at gøre et forsøget og læste bogen op for Hanne Meyer på hospice, hvor hun godkendte den, kort inden sin død. Tidligere har forlaget udgivet hendes børnebog Oldemor Franziskas kat

Hvad er en skurk? Skurkene lever i klaner og tænker mest på sig selv. De sidder i mørke kældre hvor de udtænker planer og tænker sure tanker, og så elsker de guld og andet, der glitrer, men hader broccoli og andre sunde sager: ”Tiderne er hårde for skurkene. De gamle klaner bliver overhalet af moderne skurke, som har gjort lynkarrierer som præsidenter og andet gøgl. Der bliver heller ikke født så mange skurke. Faktisk ingen overhovedet!” Skurkene får en idé. De investerer sparepengene i store maskiner, der er styret af kunstig skurkeintelligens, SAI, og de, der ellers helst ville sidde og surmule og snakke om, at næsten alt var bedre i gamle dage, arbejder nu i døgndrift og tjener så mange penge, at de kan fylde tusindvis af lastbiler med guldbarrer. 

Sådan går det over stok og sten i denne højtlæsningsbog, der er lige dele alvor og sjov og ballade, men med et klart politisk udblik til tiden. 

En rigtig skurk

Da barnet, der bliver hovedperson, fødes på gulvet i kælderen, bliver der skuffelse og stort postyr over det lille skravl med orange hårtot og rødt mærke på den ene hånd, drengen er jo skammeligt blid og helteagtig. Moren vil slå ham ihjel, men overskurken mener ikke at de sådan kan lade en potentiel skurk gå til spilde. Altså må drengen gøres til en rigtig skurk.

Alvoren er klart nok et barns kamp for at blive accepteret af eller bryde ud af en familie. Oven i det hele udstiuller bogen evindelig negativ surhed, egoisme, grådighed og ødelæggelse af naturen: ”Skove bliver ødelagt, for at der kan anlægges flere kæmpestore fabrikker. Og for at der kan anlægges store computerhaller, der styrer den kunstige intelligens. Luften bliver næsten brunlig omkring fabrikkerne og hallerne, græsset dør, træerne kollapser, fuglene holder sig væk, ja, ingen holder første maj-fejringer i de tidligere flotte grønne områder. ”De stygge” kan flytte væk fra deres mørke kælder, de køber alle slottene på Fyn og lader dem forfalde, så de ser dejligt uhyggelige ud.”

Bogen sprutter af vild energi i både tekst og farvestrålende tegninger og får læseren til at overgive sig og acceptere hele molevitten, om det nu er voksenrettede referencer til eventyr, de syv dødssynder, Jesus eller en orangefarvet hårtot, eller om det er for en børnebog usædvanlige ord og udtryk som rollator, livets gråtoner, kloner og pensionsmodne. Dens humor og galskab er i stil med den man finder, for voksne, hos Jens Blendstrup i Sorgens balalajka. Efterskriften af Jacob Holm Krogsøe bringer læseren tilbage til virkeligheden.

Ibikos får en blodtud

Hanne Meyer:
Oldemor Franziskas kat.
Illustreret af Bent Steffensen. 152 s.
Forlaget Læselyst, 2024. 

Af Bente Høegh
Oldemor Franziskas kat, Ibikos, er lige så speciel som sit navn. Eller: faktisk er katten nok som alle mulige andre katte, men Oldemors menneskelige overskud og grænseløse kærlighed til Ibikos gør den til noget særligt, og sådan får forfatteren med uforlignelig humor, godt hjulpet på vej af illustratoren, beskrevet en relation der ligner den mellem en forælder og et barn. Fint og vellykket. 

Gennem 19 kapitler med titler som Ibikos i kirsebærtræet, Ibikos får en blodtud, Ibikos vælter juletræet - det sker en onsdag hvor Oldemor går til petanque -, udfoldes persongalleriet og livet i provinsbyen, og læseren kommer til at holde af hende og vennerne, af damefrisørens Tigermis, Calles papegøje Smukke Vera og tyveknægtene Kurt og Hugo der stjæler æbler og gravpynt, indtil Oldemor får sat dem i arbejde som gartner og bager.

Ibikos laver ulykker så Oldemor bliver vred – men snart fortryder hun sin vrede og bliver god igen, og så får Ibikos sine livretter, rejer og flødeskum. Ligesom vennerne der er inviteret til frokost, skal have deres livretter. Ved supermarkedets kasse bliver der kø bag Franziska. 

En mand truer af Oldemor og siger: ”Sig mig, hvad Fanden (ja, han bander) foregår der her? Vi gider ikke høre om Deres venner og lørdagsfrokost og om al den mad, De vil servere!” 

Hvorefter Oldemor inviterer ham med til frokosten. 

” … Jeg skal bare lige vide, hvad din livret er – ja, og dit navn.” Manden er helt forvirret. ”Jeg hedder Calle og elsker fiskefilet med remoulade!”

Oldemor Franziskas kat er både en overdådigt illustreret højtlæsningsbog og en billedbog med megen tekst.

Sjov og skør, sagde mit 7-årige barnebarn meget præcist. For bogens univers er ikke (hver)dagens. Forfatteren introducerer den med ordene: Denne bog er skrevet med min børn, børnebørn og oldebørn i tankerne. Bogen er fyldt med humor, eventyr, magi og kærlighed. 

Det har hun gjort godt.

En lille strithåret dreng med et drømmende udtryk

Anne Sofie Allermann og Gitte Gade: Ophav. 46 s. Jensen & Dalgaard, 2022

Af Bente Høegh

Ophav er en usædvanlig smuk billedbog for børn. Allerede første opslag er et chok lige i synet: et viltert, kraftfuldt motiv på forsatspapiret. 

Andet opslag viser en lille strithåret dreng med et drømmende udtryk og svømmebriller i hånden samt svømmende fisk og sædceller i bevægelse mod en stor cirkel.

På tredje opslag står drengen på en strand og ser ud over havet.

Så er rammen sat, og historien om Morgan, der leder efter livets ophav i form af sin far, begynder. Det hjælper ikke at spørge mor: -Ham kender vi jo ikke, skat. Det ved du godt.

Ophavs omslag

I vores moderne verden kan der være mange grunde til at børn ikke kender deres far, og især til dem er denne bog oplagt. Det er ikke én man bare lige snupper i farten og læser, og så godnat, skat. Der skal tænkes og tales, være et engagement og en motivation hos både barn og oplæser. Jeg var afmægtig da mit 5-årige barnebarn spurgte: hvor er hans far? -Det kommer nok senere, svarede jeg. Det gjorde det ikke. 

Morgan stiller flere spørgsmål: Hvor kommer vandet i havet fra? Hvordan tænder stjernerne? Og: hænger mennesker sammen? Det svarer bogens mor ikke på, og det gjorde jeg heller ikke:

"-Når alt vand hænger sammen, hænger alt luft så også sammen? spørger Morgan.
-Ja. Det gør det.
-Måske hænger alting sammen?
-Ja, måske.
-Også mennesker? spørger Morgan.
Mor smiler og giver Morgan et kys.
Sammen falder de i søvn til lyden af bølgernes slag mod stranden."

Drengens og pigens navne er usædvanlige. Hurtige opslag på nettet viser at Morgan både kan være et drenge- og et pigenavn og betyder Manden ved havet. Aviaja er grønlandsk for kusine og dermed i sig selv en kommentar til spørgsmålet om menneskers sammenhæng. Navnevalget er med til at give bogen et drømmende udtryk.

Bogen har et dejligt stort format, perfekt til en billedbog hvor vi er mindst to, der skal kunne se sammen. Illustrationerne medskaber en stemning så sørgmodig, smuk og livsbekræftende på én gang. Den minder mig om Annas himmel af Stian Hole. 

Anne Sofie Allermanns andre billedbøger: Tid (som er min personlige favorit) og En fin sten er lige så smukke og er skabt i samarbejde med forskellige billedkunstnere. 

Gitte Gade er kendt for den prisbelønnede Claras bog der ligesom ovennævnte er udkommet på Jensen & Dalgaard.