Genklang
Lyrikantologi udvalgt og oversat af Arne Herløv Petersen
Det poetiske Bureaus Forlag (Bureauets lommebibliotek)
144 sider
Af Jakob Brønnum
I Det poetiske Bureaus Forlags fornemme serie med litteratur,
der på samme tid har klassikerstatus og er relativt ukendt, ”Bureauets
lommebibliotek”, udkommer i dag et bind, som bør kunne blive mere end
almindelig langtidsholdbart.
For
en del år siden udgav Borgens Forlag i den berømte billigbogsserie ”Glemmebogen”,
med fremragende oversættelser af digteren Ivan Malinowski af hans egne
yndlingsdigte fra hele den modernistiske tradition, store digte, som man kunne
klare sig med i flere år på en øde ø. ”Livsvigtig lommebibel”, som Rifbjerg
kaldte den i en anmeldelse. Arne Herløv Petersen har samlet et lidt større
udvalg, ”Genklang”, som udkommer i dag, som går lidt længere i
litteraturhistorien, men som alligevel kan sammenlignes med Glemmebogen, fordi
tyngden af litteraturen føles på samme måde. Livsvigtig.
Bogen
indledes med et stort udvalg af kinesisk poesi fra den kinesiske lyriks
guldalder, eller en af dem, tiden omkring 700-tallet. Den måske mest
indflydelsesrige af de kinesiske lyrikere er Li Bai (også kendt under
translitterationen Li Po), som er repræsenteret med to digte. Et af dem:
Jadetrappens klage
Jadetrappen
hvid
af rimfrost
Silkeskoene
Gennemblødt
Hun lader gardinets
krystaller
risle klirrende
ned
Men efterårets
måne
lyser klart
igennem
En engelsk oversættelse af de samme digt kommer til følgende
resultat:
A SIGH FROM A STAIRCASE OF JADE
Her jade-white staircase is cold with dew;
Her silk soles are wet, she lingered there so long....
Behind her closed casement, why is she still waiting,
Watching through its crystal pane the glow of the autumn
moon?
Jeg foretrækker Arne Herløvs her, for i al forskelligheden,
som man generelt oplever med oversat kinesisk lyrik fra version til version, fanger
den danske oversættelse en elegance, som er ved at smuldre mellem alle
småordene i den engelske. I et afsluttende essay i bogen om at oversætte
kinesisk lyrik, skriver Arne Herløv netop, midt i en række af forbehold, han
tager, ”Man har ingen mulighed for at gengive den koncentration, der forekommer
i et sprog, hvor alle ord er enstavelsesord og hvor ethvert ord principielt kan
bruges som substantiv, verbum eller adjektiv, og hvor man ikke sondrer mellem
ental eller flertal.”
De romantiske digtere
Et andet knudepunkt i lyrikkens verdenshistorie er de
engelske romantiske digtere, de digtere, der står på samme sted i
gymnasieundervisningen i England som Oehlenschlaeger, Ingemann og Andersen i Danmark. Dem præsenterer
bogen en lille håndfuld af. Et af dem er Thomas Greys berømte
landsbykirkegårdselegi (egentlig er han nogle årtier år tidligere end de store romantikere), men det er måske Shelley og ikke mindst oversættelsen
af geniet Keats, der døde efter tre-fire digtsamlinger i en meget ung alder,
man kaster sig over, fordi der findes så lidt af det på dansk. Det er den
romantiske søgen efter det åndelige i tilværelsen, der præger de store
Keats-digte, som samlingen har med, digte som er blandt hans mest berømte, men
mig bekendt ikke er set i nyere danske oversættelser. Som digtet Om døden:
Er
døden søvn, når livet er en drøm
og
livets fryd er som et åndesyn?
Nogle af de valg, der er taget i de engelske digte trækker i
retning af noget altmodisch i sprogtonen, som jeg personligt ikke er tiltrukket
af, men det er en smagssag – oversættelserne springer i hvert fald ikke over,
hvor gærdet er lavest. Måske må man finde sig i, at sproget aldrig kan opleves ligeså frisk som tanken i disse digte, der bruger en helt anden udtryksform, end vi selv gør.
De
modernistiske digtere er repræsenteret ved bl.a Brecht og Joyce, som til sammen
har vist mere om verdens aktuelle beskaffenhed end næsten nogen andre digtere.
Flere
litterære finurligheder i bogen fortjente også omtale, men lad mig blot sige,
at Lewis Carrol er repræsenteret med et digt. Og Perec, af hvem der på dansk
findes den monumentale roman om menneskene i en boligkarré, ”Livet. En brugsanvisning.” Et
stort digt af den tidlige svenske modernist Dan Anderson er også taget med:
Jeg
sad på mit fattige kammer
og så over engenes høst
og læste og tænkte på
Jonsson,
der i fjor fik fred for sit bryst.
Har han fået blandt stjerner i
rummet
et sted et blivende hjem
eller flakker han rundt og
spøger
og vover sig ikke frem?
Og med Thomas Greys kirkegårdselegi og Keats-digtet og flere
andre, der famler efter mørket, for at finde lyset bag det, kan man undre sig
over, om oversætteren, der jævnligt også i andre sammenhænge berører livets
helt store spørgsmål, i dag mere end tidligere, selv har været eksistentielt
søgende i sit udvalg!
Genklang
har alle muligheder for at blive en ”livsvigtig lommebibel”. Og ordet livsvigtig
har fået en ekstra dimension.