Efterårets måne lyser klart igennem

Genklang

Lyrikantologi udvalgt og oversat af Arne Herløv Petersen

Det poetiske Bureaus Forlag (Bureauets lommebibliotek)

144 sider

Af Jakob Brønnum

I Det poetiske Bureaus Forlags fornemme serie med litteratur, der på samme tid har klassikerstatus og er relativt ukendt, ”Bureauets lommebibliotek”, udkommer i dag et bind, som bør kunne blive mere end almindelig langtidsholdbart.

                      For en del år siden udgav Borgens Forlag i den berømte billigbogsserie ”Glemmebogen”, med fremragende oversættelser af digteren Ivan Malinowski af hans egne yndlingsdigte fra hele den modernistiske tradition, store digte, som man kunne klare sig med i flere år på en øde ø. ”Livsvigtig lommebibel”, som Rifbjerg kaldte den i en anmeldelse. Arne Herløv Petersen har samlet et lidt større udvalg, ”Genklang”, som udkommer i dag, som går lidt længere i litteraturhistorien, men som alligevel kan sammenlignes med Glemmebogen, fordi tyngden af litteraturen føles på samme måde. Livsvigtig.

                      Bogen indledes med et stort udvalg af kinesisk poesi fra den kinesiske lyriks guldalder, eller en af dem, tiden omkring 700-tallet. Den måske mest indflydelsesrige af de kinesiske lyrikere er Li Bai (også kendt under translitterationen Li Po), som er repræsenteret med to digte. Et af dem:

Jadetrappens klage

Jadetrappen

hvid

af rimfrost

Silkeskoene

Gennemblødt

Hun lader gardinets

krystaller

risle klirrende

ned

Men efterårets

måne

lyser klart

igennem

En engelsk oversættelse af de samme digt kommer til følgende resultat:

A SIGH FROM A STAIRCASE OF JADE

Her jade-white staircase is cold with dew;

Her silk soles are wet, she lingered there so long....

Behind her closed casement, why is she still waiting,

Watching through its crystal pane the glow of the autumn moon?

Jeg foretrækker Arne Herløvs her, for i al forskelligheden, som man generelt oplever med oversat kinesisk lyrik fra version til version, fanger den danske oversættelse en elegance, som er ved at smuldre mellem alle småordene i den engelske. I et afsluttende essay i bogen om at oversætte kinesisk lyrik, skriver Arne Herløv netop, midt i en række af forbehold, han tager, ”Man har ingen mulighed for at gengive den koncentration, der forekommer i et sprog, hvor alle ord er enstavelsesord og hvor ethvert ord principielt kan bruges som substantiv, verbum eller adjektiv, og hvor man ikke sondrer mellem ental eller flertal.”

De romantiske digtere

Et andet knudepunkt i lyrikkens verdenshistorie er de engelske romantiske digtere, de digtere, der står på samme sted i gymnasieundervisningen i England som Oehlenschlaeger, Ingemann og Andersen i Danmark. Dem præsenterer bogen en lille håndfuld af. Et af dem er Thomas Greys berømte landsbykirkegårdselegi (egentlig er han nogle årtier år tidligere end de store romantikere), men det er måske Shelley og ikke mindst oversættelsen af geniet Keats, der døde efter tre-fire digtsamlinger i en meget ung alder, man kaster sig over, fordi der findes så lidt af det på dansk. Det er den romantiske søgen efter det åndelige i tilværelsen, der præger de store Keats-digte, som samlingen har med, digte som er blandt hans mest berømte, men mig bekendt ikke er set i nyere danske oversættelser. Som digtet Om døden:

                      Er døden søvn, når livet er en drøm

                      og livets fryd er som et åndesyn?

Nogle af de valg, der er taget i de engelske digte trækker i retning af noget altmodisch i sprogtonen, som jeg personligt ikke er tiltrukket af, men det er en smagssag – oversættelserne springer i hvert fald ikke over, hvor gærdet er lavest. Måske må man finde sig i, at sproget aldrig kan opleves ligeså frisk som tanken i disse digte, der bruger en helt anden udtryksform, end vi selv gør.

                      De modernistiske digtere er repræsenteret ved bl.a Brecht og Joyce, som til sammen har vist mere om verdens aktuelle beskaffenhed end næsten nogen andre digtere.

                      Flere litterære finurligheder i bogen fortjente også omtale, men lad mig blot sige, at Lewis Carrol er repræsenteret med et digt. Og Perec, af hvem der på dansk findes den monumentale roman om menneskene i en boligkarré, ”Livet. En brugsanvisning.” Et stort digt af den tidlige svenske modernist Dan Anderson er også taget med:

                      Jeg sad på mit fattige kammer 

  og så over engenes høst 

og læste og tænkte på Jonsson, 

  der i fjor fik fred for sit bryst. 

Har han fået blandt stjerner i rummet 

  et sted et blivende hjem 

eller flakker han rundt og spøger 

  og vover sig ikke frem?

Og med Thomas Greys kirkegårdselegi og Keats-digtet og flere andre, der famler efter mørket, for at finde lyset bag det, kan man undre sig over, om oversætteren, der jævnligt også i andre sammenhænge berører livets helt store spørgsmål, i dag mere end tidligere, selv har været eksistentielt søgende i sit udvalg!

                      Genklang har alle muligheder for at blive en ”livsvigtig lommebibel”. Og ordet livsvigtig har fået en ekstra dimension.