onsdag den 5. maj 2021

Har man sagt a, må man vedblive med at sige a

Pavel Cech: ”A”, Torgard 2021, 64 sider, 199 kr., grafic novel.

Af Egil Hvid-Olsen.

En ordløs grafic novel. Det lyder flippet. Men når bogen handler om en diktaturstat, hvor den frie tankevirksomhed er forbudt og enhver samtale består af a’er udtalt med større eller mindre aggressivitet, giver det pludselig bedre mening, for ethvert diktaturs hovedopgave er at holde troværdige oplysninger og frie tanker så langt væk fra befolkningen som muligt. Jo mindre folk ved, des lettere er de at styre. Det er den samme tanke, Georg Orwell udfolder med fænomenet ”nysprog” i ”1984” (udgivet i 1949).

Fra diktaturets A til frihedens B

Pavel Cech er født i 1968. Dengang hed hans fædreland Tjekkoslovakiet, og netop i hans fødeår blev fløjlsrevolutionen slået ned med hård hånd af sovjetiske styrker. Først i 1989 ophørte det kommunistiske diktatur, der havde regeret i landet siden 1948.

I ”A” skildrer Cech livet i en diktaturstat. Farverne er grålige, fødevarerne få, arbejdet hårdt, lønnen ringe og drømmene farlige. I skolen lærer børnene kun bogstavet A at kende, ligesom det er dette bogstav samt tal, der fylder aviserne. A’et findes på medaljer, statuer, militærkasketter og plakater, men en dag finder fabriksarbejder 21868 et B.

Fundet bliver startskuddet til selvstændige tanker, der bringer 21868 i livsfare, men også ud over statens grænser til et land, der ser helt anderledes ud end hans eget.

Flot, humoristisk og med noget på hjerte

I sit hjemland er den tidligere låsesmed og brandmand Pavel Cech en anerkendt tegner. Han har skrevet og tegnet ca. 30 børnebøger og grafic novels. ”A” er den første, der udkommer på dansk, og når den er læst, får man straks lyst til at læse nogle flere af Cechs udgivelser. Ikke fordi ”A” er oplivende, men fordi den dels er flot, dels præges af en stille humor og dels har noget vigtigt på hjerte. Særligt dobbeltopslagene med massevis af detaljer er fascinerende – selv når de skildrer den grå dagligdag i diktaturstaten. Humoren viser sig blandt andet i overvågningkameraerne, hvor et øje kigger ud gennem linsen. Samtidig ved man som læser, at der i bund og grund ikke er noget at smile af, for det liv, Cech skildrer, minder om det, som massevis af mennesker flygter fra også den dag i dag, hvis de ellers har mulighed for det.

”A” er udgivet på dansk med større børn som den primære målgruppe, men voksne kan bestemt også være med. 

søndag den 2. maj 2021

Ama'r og halshug

Arash Zadehs nyeste bog På Slap Line er både hans mest indsigtsfulde og underholdende, selvom den som læseoplevelse er noget ujævn. Og der er ingen anden forfatter her til lands, som hverken tænker eller skriver nøjagtigt som ham

Arash Zadeh: På Slap Line
Aforismesamling, Det Poetiske Bureaus Forlag 2020
90 sider

Af Simon Helselager Johansen

Iranskfødte Arash Sharifzadeh Abdi har udgivet flere digtsamlinger, der på godt og ondt er svære at forestille sig nogen anden skrive. De tidlige, som Kvasidansk fra 2009 og Digterpapegøjens Sang fra 2012, tager inspiration fra meget forskellige kulturelle referencerammer sat sammen i skriveteknisk indviklede digte med hans karakteristiske glimt i øjet som rød tråd. I 2018 udgav han Runedigte, der i skarp kontrast til de tidligere fokuserede på én enkelt inspirationskilde: Nemlig den germanske jernalder og vikingetid. Her blev resultatet minimalistiske og seriøse digte, som i denne anmelders optik er forfatterens mest vellykkede indtil videre.

Sidste år udgav han under det kortfattede nom de plume Arash Zadeh en samling satiriske aforismer med titlen På Slap Line. Denne bog, Zadehs lettest tilgængelige indtil videre, begynder med et citat fra Niels Bohr om hvordan der ikke er den store forskel mellem poesi og videnskab: Begge er menneskeskabte billedsprog, der beskriver virkelighedens fakta ved at etablere mentale forbindelser. Fra start til slut er På Slap Line spækket med citater fra forskellige mennesker, der har inspireret Zadeh: Fra Kong Kyros den Store over den iranske digter og satiriker Obeyd Zâkâni til Zahya Hassan og Greta Thunberg. For ikke at nævne et hav af ordsprog og vittigheder fra den ganske verden.

Aforismerne er ment til både at underholde og oplyse. Disse aforismer er opdelt i 7 kapitler efter emne: Liv, kultur & videnskab, religion, historie, politik, Covids metamorfoser og død. ”Liv” starter med en slags mission statement på s. 11, hvor Zadeh erklærer:

”I næste årti, der starter med 2020, ønsker jeg en meget mindre rovdrift på naturen, som burde sidestilles med overforbrug og disrespekt for verdens opretholdelse.

Lad os skrue ned for produktionsapparaterne og indføre lige så lang vinterferie, som vi har sommerferie. Vi får da mere tid til fordybelse og nærhed med familie og venner:

Hop af hamsterhjulet,
det er godt og drik vin
ama'r og halshug jeg sværgersom en perker, der betyder svin!

Det tidligere nævnte Niels Bohr-citat er nøglen til at forstå På Slap Line: Alle de filosofiske overvejelser, politiske såvel som religiøse kommentarer, digte og vittigheder peger på samme større billede. Arbejdet med at finde frem til det nøjagtige budskab er bare op til den individuelle læser. Et godt eksempel på dette ethos findes på s. 45, hvor Zadeh annoncerer at han har studeret 10 hellige skrifter og fundet frem til at ét af dem er det rene volapyk. Læseren skal gætte hvilket: Avesta, Bhagavad Gita, Bibelen, De hermetiske skrifter, Den tibetanske dødebog, Den ægyptiske dødebog, Dhammapada, De islandske sagaer, Koranen eller Upanishaderne. Svaret afslører Zadeh på intet punkt i bogen, i hvert fald ikke på direkte vis.

Undertegnedes yndlings-aforismer i På Slap Line må nok være dem, der enten kommer med pointer som kun Arash Zadeh kunne finde på eller som de fleste læsere kun ville tage alvorligt fra én med hans CV og livshistorie. Disse kan hovedsageligt findes i 2. afsnit ”Kultur & Videnskab”, som udpeger hvordan tilsyneladende ubeslægtede kulturer og akademiske discipliner alligevel udgør forskellige brikker af samme puslespil. På s. 23 erklærer Zadeh sig taknemmelig for at han aldrig vil blive 100% dansker, for ellers ”skulle jeg jo selv til at lave om på mig selv for at opdage nye verdener”. Det overordnede budskab er, at binde sin identitet op på loyalitet overfor én af disse forvrænger ens verdensbillede og skærer én af fra at forstå resten af menneskeheden og den virkelige verden i sin helhed. Dette kan ses på s. 25, hvor han erklærer:


”De klassiske digtere troede på Gud, de nye tror på Big Bang. Kun de få bryder ud af en præfabrikeret virkelighed, transcenderer og opdager nye verdener. Dette er og forbliver kvantemekanikkens erkendelsesmæssige konsekvenser.”


Ud af al indhold i På Slap Line står forfatterens anekdoter om sine samtaler med sin datter Thea allerklarest frem for denne anmelder. Fx den her på s. 26:

”Thea siger, at hun har en usynlig ven, der både er blind og døv, nemlig tyngdekraften.

-Den ven er ikke lige til at komme af med, kære Thea, mit dejlige tyngdefelt.”


Denne anekdote på s. 27 indfanger i krystalliseret form den grundlæggende filosofi som får hele bogen til at hænge sammen:


”-Ej, far.

-Hvis du vil være klog, så skal du først og fremmest forstå verdens skønhed, min skat.

-Min lærer siger, at det man normalt tror på det, ens forældre tror på.


-Ja, kære skat, men du skal selv finde dine egne overbevisninger med tiden, jeg fortæller dig bare, hvad tiden kan indholde.

-Okay, lad os spille, Old Mac Donald had a farm, igen far!

-Jeg synger, du spiller, skat.”


Her får læseren i kortfattet form et indblik i hvordan Zadeh selv anvender sin egen livsfilosofi i den nøjagtige situation, han befandt sig da han skrev bogen.

For at være helt ærlig så undrer denne anmelder sig over, hvor mange af de åbenlyst politiske tekster i På Slap Line vil ældes med ynde. Undertegnede har jo ikke så meget brug i dag for dem af Michael Strunges digte, som gør nar af Mogens Glistrup og Mikhail Gorbatjov. Om 30 år vil det nok være samme situation med dem af Zadehs aforismer som gør nar af Rasmus Paludan, Lars Løkke og Mette Frederiksen.

Alting taget i betragtning, så udgør På Slap Line med dens kortfattede humoristiske aforismer og vittigheder en klar forbedring oven på Arash Zadehs tidligere digtsamlinger (fx Kvasidansk). På Slap Line peger på samme sæt overordnede kulturelle, politiske, religiøse og kosmologiske sammenhænge som fx Kvasidansk men er meget mere underholdende og stilistisk varieret.

Er man interesseret i at læse forfatterens mest helstøbte og vellykkede digtsamling indtil videre, bør man dog stadig gå efter Runedigte. Vil man lære mere om forfatteren selv som menneske, hans filosofi og personlighed, for ikke at nævne hans humoristiske sans, så er På Slap Line til gengæld helt klart det bedste sted at starte.


19-03-2021