Drengen der ikke ville være skurk
Af Hanne Meyer og Jacob Holm Krogsøe
Illustreret af Bent Steffensen
Forlaget Læselyst, 2025. 50 s.
Af Bente Høegh
Hanne Meyer formåede ikke pga. sygdom at skrive Drengen der ikke ville være skurk færdig. Jacob Krogsøe påtog sig at gøre et forsøget og læste bogen op for Hanne Meyer på hospice, hvor hun godkendte den, kort inden sin død. Tidligere har forlaget udgivet hendes børnebog Oldemor Franziskas kat
Hvad er en skurk? Skurkene lever i klaner og tænker mest på sig selv. De sidder i mørke kældre hvor de udtænker planer og tænker sure tanker, og så elsker de guld og andet, der glitrer, men hader broccoli og andre sunde sager: ”Tiderne er hårde for skurkene. De gamle klaner bliver overhalet af moderne skurke, som har gjort lynkarrierer som præsidenter og andet gøgl. Der bliver heller ikke født så mange skurke. Faktisk ingen overhovedet!” Skurkene får en idé. De investerer sparepengene i store maskiner, der er styret af kunstig skurkeintelligens, SAI, og de, der ellers helst ville sidde og surmule og snakke om, at næsten alt var bedre i gamle dage, arbejder nu i døgndrift og tjener så mange penge, at de kan fylde tusindvis af lastbiler med guldbarrer.
Sådan går det over stok og sten i denne højtlæsningsbog, der er lige dele alvor og sjov og ballade, men med et klart politisk udblik til tiden.
En rigtig skurk
Da barnet, der bliver hovedperson, fødes på gulvet i kælderen, bliver der skuffelse og stort postyr over det lille skravl med orange hårtot og rødt mærke på den ene hånd, drengen er jo skammeligt blid og helteagtig. Moren vil slå ham ihjel, men overskurken mener ikke at de sådan kan lade en potentiel skurk gå til spilde. Altså må drengen gøres til en rigtig skurk.
Bogen sprutter af vild energi i både tekst og farvestrålende tegninger og får læseren til at overgive sig og acceptere hele molevitten, om det nu er voksenrettede referencer til eventyr, de syv dødssynder, Jesus eller en orangefarvet hårtot, eller om det er for en børnebog usædvanlige ord og udtryk som rollator, livets gråtoner, kloner og pensionsmodne. Dens humor og galskab er i stil med den man finder, for voksne, hos Jens Blendstrup i Sorgens balalajka. Efterskriften af Jacob Holm Krogsøe bringer læseren tilbage til virkeligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar