En opfordring til at rive siderne ud og give dem videre

Al Masson:
Clin d’Oeil
96 blade + 1 originaltegning
Pris: 300,- kr.
Asterisk Forlaget

Af Troels Laursen
Der er noget beskedent over Clin d’Oeil. En lille bog, udformet som en tegneblok, med 96 tuschtegninger. Ingen monumentalitet, ingen tung kunsthistorisk iscenesættelse. Tværtimod: Papir, sort blæk, en enkel streg og en opfordring til at rive siderne ud og give dem videre.

Men netop i denne beskedenhed ligger en stor del af Al Massons kunstneriske projekt. For Clin d’Oeil er ikke blot en bog med tegninger. Den er et kunstværk, der undersøger, hvad der sker, når kunsten holder op med at være et lukket og intakt objekt og i stedet bliver noget, der kan cirkulere mellem mennesker. 

Fra bogen

Masson har gennem flere årtier arbejdet på tværs af medier og formater. Hans praksis omfatter tegning, maleri, fotografi, installation, skulptur og performance, og hans udstillinger tæller blandt andet Play Time på Brandts, On Closing Up på Møstings Hus og Tâche sur papier hos Galleri Maria Friis. Det er derfor karakteristisk, at Clin d’Oeil ikke bare skal forstås som en publikation. Bogen viderefører en kunstnerisk undersøgelse, hvor grænserne mellem værk og handling, mellem privat erfaring og offentlig fortælling, hele tiden forskydes. 

De 96 tuschtegninger er ved første blik næsten kalligrafiske. Stregerne er flydende og tilsyneladende ubesværede, men samtidig præcist kontrollerede. De kan ligne tegn, der endnu ikke har fået et fast alfabet, eller små scener, der er opstået i samme bevægelse, som hånden tegner dem. Men langsomt træder figurer, kroppe og situationer frem. Humor og absurditet ligger tæt på noget mere sårbart: det personlige, det erotiske, det kønslige og det poetiske.

Det er netop denne dobbelthed, der gør Massons tegninger stærke. De vil ikke reduceres til illustrationer af et budskab. De fortæller, men de forklarer ikke. De kan være morsomme og samtidig rumme en uro eller en ømhed. Kroppen er hos Masson aldrig blot et anatomisk motiv; den er også et sted, hvor identitet, begær, erindring og sociale normer mødes. 

Omslaget

Det bliver tydeligt, når man ser Clin d’Oeil i forlængelse af Massons Tâche sur papier fra 2023. Her viste han næsten 200 akvareller og collager, hvor især unge mænds spirende homoseksuelle følelser blev skildret med en usædvanlig sarthed. Værkerne bar en blanding af erotik, ømhed og uskyld.

I Clin d’Oeil er udtrykket reduceret yderligere. Farven er sort/hvidog tilbage står stregen. Men den følelsesmæssige spændvidde er stadig til stede. Masson kan antyde en hel relation med ganske få bevægelser. En krop, der læner sig mod en anden. En gestus. Et blik. En erotisk situation, der næsten bliver til en vittighed. Det er kunst, der stoler på, at beskueren kan færdiggøre fortællingen.

Masson arbejder med alvorlige erfaringer, men insisterer på humorens og legens frihed. Det er også her, Clin d’Oeil får sin særlige karakter. Titlen betyder et blink eller et lille vink og bogen er netop fuld af den slags gestus: små tegn, små forskydninger, små hemmeligheder mellem kunstner og beskuer.

Måske er det også derfor, bogen er udformet som en tegneblok. For det er ikke en tilfældig praktisk løsning. At siderne kan rives ud, er selve bogens idé. Den enkelte tegning kan forlade sin sammenhæng og begynde et nyt liv hos en anden. Man kan give en Masson-tegning til en ven, hænge den på væggen, gemme den i en skuffe eller lade den vandre videre. Dermed bliver læseren ikke blot modtager, men deltager. Det er en enkel gestus, men den rummer en overraskende radikal tanke. Kunst har traditionelt en tendens til at blive gjort kostbar, unik og ukrænkelig. Den skal indrammes, beskyttes og bevares. Den skal ejes.

Masson foreslår det modsatte: Riv værket ud. Del det. Lad det miste sin helhed for at få et nyt liv et andet sted. Der ligger en næsten politisk handling i det. I en tid præget af ejerskab, ophobning og stadig stærkere fokus på kunstens markedsværdi insisterer dette bogværk på kunstens værdi som noget, der kan gives væk. Det er ikke en aggressiv politisk gestus, men en generøs. Og netop derfor virker den.

Hvert eksemplar indeholder desuden en lille originaltegning af Masson. Det skaber en interessant spænding mellem masseproduktion og unikhed. Bogen findes i flere eksemplarer, men hvert eksemplar har sit eget originale indslag. Den befinder sig dermed et sted mellem kunstbog, multiple og originalt kunstværk. Og når læseren river en side ud, forandrer også det enkelte eksemplar fysisk karakter.

Det er typisk Masson at lade værket opstå i dette mellemrum mellem kontrol og opløsning. Han tegner med en sikker hånd, men hans billeder synes hele tiden at kunne skride over i noget uforudsigeligt. Han fortæller historier, men lader dem stå åbne. Han arbejder med personlige og queer erfaringer, men gør dem ikke til bekendelseskunst. Og han fremsætter politiske pointer uden at opgive det absurde, det erotiske eller det humoristiske.

Derfor er Clin d’Oeil også mere end en samling tegninger fra de senere år. Den fungerer som et koncentrat af Massons kunstneriske metode. Her er kroppen, begæret, humoren, den poetiske fortælling og interessen for marginaliserede erfaringer. Men her er også hans vedvarende mistillid til faste kategorier: mellem original og reproduktion, mellem kunst og liv, mellem kunstner og publikum, mellem værk og handling. 

Og måske er det bogens egentlige pointe, at kunst ikke nødvendigvis behøver at være større for at være mere betydningsfuld. Masson arbejder i et lille format og med en tilsyneladende beskeden gestus. Men ved at lade sine billeder rive sig løs fra bogen og gå fra hånd til hånd gør han beskueren medansvarlig for værkets videre liv. 

Clin d’Oeil er sandt Masson-værk: flydende og kontrolleret, intimt og offentligt, humoristisk og alvorligt. Et værk om at se, men også om at blive set. Om kroppen, om begæret og om retten til at fortælle sin egen historie. Og ikke mindst om den enkle, men stadig forbløffende idé, at kunst måske først for alvor begynder at leve, når den bliver delt. Et blink med øjet. Men også et lille oprør.