Den modnes kærligheds udfordringer

Ellen Strandgaard
Kom er et smukt ord
Roman. Forlaget Læselyst 2025

Af Carina Wøhlk
Kærlighed har ingen alder. Eller har den? Ellen Strandgaard, som debuterede som romanforfatter i 2018, kaster i Kom er et smukt ord lys over et emne, som netop fortjener større belysning: Moden kærlighed, og dens betydning for forholdet imellem gråhårede elskende og deres granvoksne børn.

I bogen præsenteres læseren for hovedpersonen Berit – en undselig enke med en ”skarp mindreværdsfølelse”. Berit har arbejdslivet som sosu-assistent bag sig og lever som en lidt stille eksistens, der har lært at ”elske ensomheden”. Lige indtil den dag, hvor hendes farverige og velbeslåede veninde Dora inviterer hende med på chartertur til Grækenland. 

Modenhedens tålmodige tilnærmelse

På Kreta møder Berit den pensionerede advokat Herman - en lidt kejtet og kantet personlighed, som vækker hendes interesse. Selv om de måske begge to har glemt, hvordan man flirter, forelsker de sig i hinanden. Ikke med ungdommens stormende passion, men med modenhedens tålmodige tilnærmelser. 

Da Berit efter længere tids tøven betror sin datter Pernille, at hun har mødt en mand, bliver datteren, som ellers selv er nyforelsket, afmålt og kølig. Hun kan ikke forlige sig med, at der er kommet en ny mand ind i hendes mors liv. Med smalle læber stiller hun spørgsmålet: ”Er I ikke for gamle til at være kærester?”. Med andre ord: I datterens øjne HAR kærlighed en alder, og den aldersgrænse har Berit for længst passeret.  

Det er ellers ikke, fordi Pernilles far lige er død. Berit blev tidligt enke – så tidligt, at hun har ”holdt sølvbryllup med hans dødsdag”. Sorgen over mandens død kastede hende ud i en svær sorgproces, der gjorde, at hun måtte overlade sin datter til andre i familien i en periode. Det bebrejder datteren hende stadig. Og det er, som om datterens barndomsfølelse af svigt blusser endnu mere op, da Berit vælger stævnemøder med kæresten fremfor samvær med børnebørnene.   

I det hele taget illustrerer bogen de reaktioner, der kan opstå, når der i en familie og vennekreds pludselig trækkes et nyt menneske ind i ligningen, og dynamikken og traditionerne ændrer sig. Andres følelser af svigt, undren og jalousi kan skygge ind over de elskendes glæde.    

Kropslige udfordringer

Bogen indeholder fine skildringer af de kropslige udfordringer, som ældre mennesker kan have: Høretab,  problemer med ”kredsløbet. Knæene. Fordøjelsen”. På et tidspunkt stiller Berit sig op foran et spejl og betragter sin nøgne kvindekrop og dens forandringer. Læseren følger hendes blik fra top til tå og tænker med hende: Kan hun stadig være genstand for begær? Det er stærk læsning.

Alligevel kunne man have ønsket sig, at forfatteren havde haft modet til at gå skridtet videre og skrive om de mere intime detaljer omkring et modent samliv. Det nærmeste læseren kommer, er billedet af Berit og Herman, der ligger i ske: ”Vi faldt i søvn liggende tæt op ad hinanden, min ende mod hans mave, hans arm om mig”. Det er da rørende. Men hvad med seksualiteten? Hvordan er det rent fysisk at være elskende, når man er oppe i årene? Hvordan er det at genoptage et seksuelt samliv, når man har levet cølibatært i mange år?

"Kom er et smukt ord" er en afdæmpet fortælling om seniorkærlighed. Bogen byder hverken på stigende spændingskurver eller sprudlende sprog. Alligevel gør den indtryk - som en stilfærdig beretning om kærlighed imellem aldrende mennesker.