En generøs og hudløs ærlig beretning om et liv som pårørende

kært barn ¤ våd kaktus af Allan Lillelund
Illustreret af Line Risager Hansen
Udgivet af Forlaget Silkefyret (2025)
141 sider
Af Ann-Christina Hansen

Når en poet tager livtag med en opvækst mærket af misbrug og sindslidelser

at bo hos dig er pest
at bo hos mor er kolera
eller er det omvendt

kært barn ¤ våd kaktus er en generøs og hudløs ærlig beretning om et liv med en stærkt alkoholiseret far og en skizofren mor, der vender op og ned på læserens forudfattede opfattelse af, hvad det vil sige at være pårørende. I en ligefrem og tilgængelig prosastil beskriver Allan Lillelund uden omsvøb den vanvittige dagligdag: morens rutinemæssige indlæggelser på psykiatrisk afdeling, farens patetiske alkoholmisbrug og Allans desperate forsøg på at navigere i en umulig situation.

Men den dybt ulykkelige situation til trods er det ikke selvmedlidenhed, skam eller vrede, man først og fremmest fornemmer mellem de rå, minimalistiske linjer, men derimod kærlighed og en uendelig omsorg.

der er dage
hvor jeg fører en finger
op ad din ene arm
mens du sover
dén med arret
den der er brændt på din bodega
der er et før og et efter det ar
som mors ar på skinnebenet
der er ikke noget oplagt sted at starte
med at tegne hen over
så jeg begynder et tilfældigt sted 
lyset er slukket
mørket blander sig med natten
derude et sted tænker mor på mig
måske hun ligefrem sender dig en tanke

Når indhold og form går op i en højere enhed

kært barn ¤ våd kaktus er en såkaldt ”tête-bêche-bog”, et værk bestående af to uafhængige dele – i dette tilfælde en mor-del og en far-del – der vender hver sin vej og mødes på midten. Det er således ligegyldigt, hvilken del man starter med; måske et udtryk for forfatterens, barnets, magtesløshed og uvilje mod at vælge den ene forælder frem for den anden.

Ud over at være interessant rent formmæssigt, så giver det rigtig god mening at have benyttet denne bogform til digtsamlingen, fordi det ikke blot understreger det uløseligt forbundne mellem mor, far og søn, men ligeledes den uløselige situation. Der er gode og dårlige dage, men intet bliver endegyldigt løst, alt kører i ring, uanset hvor mange askebægre der tømmes, køleskabe der bliver fyldt, vinduer der bliver pudset, alt sammen handlinger der måske især har til formål at give forfatteren en fornemmelse af i det mindste at gøre noget. 

Men som enhver pårørende til en person med et misbrug eller en sindslidelse – eller demens for den sags skyld – på et tidspunkt må indse, så er der ikke andet at gøre end at ledsage, lære at flyde med strømmen og så vidt muligt holde hovedet over vandet, ”også når bølgerne går højt”.

Dette kaos, alkoholismens og skizofreniens ubønhørlige uforudsigelighed, medfører uvilkårligt en ængstelig vagtsomhed hos den pårørende (måske er det i virkeligheden her kilden til traumet skal findes), som det er lykkedes Lillelund at beskrive ikke blot med ord men også i form ved simpelthen at udelade al form for tegnsætning. Herved fanges læseren ind i en vanvittig poetisk malstrøm og fratages bogstaveligt talt muligheden for at trække vejret undervejs. Jeg slugte da også kært barn ¤ våd kaktus råt i toget fra Aarhus og var færdig, før jeg nåede Vejle. Sidenhen har jeg genlæst digtene flere gange, og hver gang har jeg opdaget noget nyt og genialt. 

En litterær blæksprutte

Allan Lillelund (1980), cand.mag. i nordisk sprog og litteratur, er en af Aarhus’ litterære ildsjæle. Udover at undervise, skrive og oversætte er han forlæggeren bag Forlaget Silkefyret og primus motor bag festivalerne Litterære Dage og BogGods. Han har tidligere udgivet novellesamlingerne Tegn om verden (Løvens Forlag), Nedslag og Efter (Forlaget Silkefyret).

kært barn ¤ våd kaktus er Allans første digtsamling, for hvilken han meget fortjent har modtaget arbejdslegater fra både Statens Kunstfond og De Skønlitterære Forfattere.