Præsentation af det, vi lukker øjnene for

Carsten Müller Nielsen: ”Overnatning i sparsomt møbleret værelse”, noveller, 2021, Jensen & Dalgaard, 128 sider, 198 kr.

Af Egil Hvid-Olsen.

Carsten Müller Nielsen vandt i 2020 Danmarks Radios romanpris for Tjernobyl-romanen ”De døde fylder dagene med en smag af mønter”. Jeg anmeldte romanen rosende i ”Den smalle bog”. Derfor var forventningerne høje, da jeg skulle læse og anmelde ”Overnatning i sparsomt møbleret værelse”. Dog var jeg bevidst om, at en novellesamling sjældent kan nå helt så langt ind under huden som en roman. Derfor skulle forventningerne justeres efter dette forbehold. Efter de første noveller var jeg heller ikke grebet for alvor, men derefter tog det fart.

Tematiseret tab

Novellerne er dystre og handler alle i en eller anden form om tab; tab af forstand, af familiemedlemmer, af liv. De to afsluttende noveller ”Carol 1” og ”Carol 2” lægger sig i kølvandet af tidens mange dystopier, men på en poetisk måde, der bringer mindelser om Rakel Haslund-Gjerrilds fortræffelige, smukke og samtidig uhyre skræmmende ”Alle himlens fugle” (2020). De to sammenhængende noveller handler om manden Tom, der efter en altødelæggende pandemi finder to spæde tvillinger, som han opfostrer i ørkenen. Ansvaret for de to holder ham i live, men hele tiden truer barske vilkår med at gøre ham til det, han hedder: tom. Denne trussel bliver endnu større, da sangen (”Carol”) og musikken forstummer. Lidt efter lidt mister de overlevende mennesker deres evne til at formidle tanker og følelser. Resterne af kultur stivner og efterlader plads til handlinger, der ikke hører mennesket til.

Den svagtbegavedes intellektuelle redegørelse

I novellen ”Negle” låner Müller Nielsen ord til en dreng, der er alt andet end velbegavet. Det oplagte mobbeoffer. Velmenende voksne forsøger at hjælpe, men deres ambitionsniveau er for højt. Drengen kan godt tage fat, når noget skal bæres og flyttes, men så rækker evnerne heller ikke meget længere. Det er en lille genistreg, at forfatteren låner denne svagtbegavede dreng ord og formuleringer, der langt overgår drengens formåen. Uden problemer citerer drengen en statusrapport fra kommunen, der omhandler ham selv: ”Det er en utilsigtet venten påtvunget barnets mentale, kognitive og motoriske systemer, efter barnets far har forladt hjemmet” (s. 83). Et andet sted gør han sig disse overvejelser om livet og døden: ”Min grav vil indkapsle mig i planeten, der vil fortsætte med mig inden i sig rundt i sin bane gennem solsystemet, og vores solsystems bane rundt med galaksen, og vores galakses bane. Ligesom pigefostre inde i morens mave allerede har æggene i æggestokkene med grundlaget for næste og næste generations genmasse, så generationerne ligger inden i hinanden som dråber i dråber, er døden allerede fra fødslen i os […] (s. 82). Med forfatterens solidariske gøren sig til sin karakter, opløftes alverdens småtbegavede personer, der ikke kan formulere deres tanker tilstrækkelig klart, men her får meddelt en helt egen form for indsigt.

Jeg har bestemt at…

I ”Nausea” flettes en bogstavelig og en mental drukneulykke sammen, og i ”Badekarret” beskrives tankerne forud for et selvmord. ”Zebraerne” er – så vidt jeg forstår - en surrealistisk fortælling om følgerne af mistet kærlighed. Selvom der er håb og glæde i nogle af novellerne, er det dog sammenlagt en flok dystre tekster, der mest af alt blødes op af en udpræget og fascinerende sans for sproglig billeddannelse.

Lidt mere humor er repræsenteret i de ni kapitler, der adskiller novellerne. De indledes alle af ordene: ”Jeg har bestemt at…”, og så følger der en række infinitiver, f.eks. at ”tænke på cup cakes som en form for absurd pornografi, støvsuge græsplænen iført stiletter, være fritaget for værdi, være nedgjort og fritaget for værdi […] (s.123). På trods af det grotesk morsomme i disse infinitiver krænger de over i en håbløshed, idet det, der besluttes, langt hen ad vejen er meningsløst eller i sin sammenhæng bliver tømt for mening.

”Overnatning i sparsomt møbleret værelse” er altså ikke en novellesamling, man bliver glad af at læse, og dog er den givende, fordi den på få sider præsenterer læseren for de dele af livet, vi ofte lukker øjnene for, og gør det på en ganske original måde, der fører forundring og refleksion med sig.