Glem det, Skat! Skal vi tage hjem?

Sten Jacobsen “Hulter til bulter”
Brændpunkt
187 sider

Af Jes Nysten
Sten Jacobsens novellesamling, hans tredje, består af 17 korte noveller, mere eller mindre løst knyttet til hinanden. Både i den forstand at den afsluttende novelle ikke blot er den sidste i rækken af historier, men den samler dem ved at lade elementer fra flere af de foregående noveller indgå; og i den forstand at de drejer rundt om samme gennemgående tema. 

Sociologiske observationer

Novellerne har forskellig længde. Nogle er blot en 4-5 sider, de længste 14-15 sider. Det siger sig selv, at der ikke bliver megen plads til lange beskrivelser eller dybtgående karakteristikker. Derfor er det måske mere rigtigt at kalde stykkerne litterære “nedslag” eller bedre litterære “observationer”. 

Novellerne fremstår næsten som sociologiske observationer af de personer, som vi her møder. 

Det ligger lige for at læse dem sådan, for i første novelle møder vi den sociologistuderende Peter, der er på shoppetur med kæresten Lærke. Til hendes slet skjulte undren er han med - ikke af tvang men af simpel interesse. I en af butikkerne opstår en af livets uendeligt trivielle småskænderier, og midt i det “kom begrebet til ham Reptilian alienation eller måske endnu mere markant i sammentrukket form Reptilianation” (p 17). Han skriver det på stedet ned i sin notesbog og han forklarer os meningen “Reptilianation var den tilstand, der opstod, når mennesker med ét følte sig ude af stand til at kommunikere indbyrdes, og der billedelig talt var en uoverstigelig kløft imellem dem. Så kommer menneske, man stod overfor, til at ligne en øgle, hvis tegn mennesker jo netop ikke kan afkode” (p 18). 

Afgørende konsekvenser

Man kan læse alle novellerne i dette lys, for de er fyldt med sådanne daglige umiddelbart banale ordvekslinger, som kan have afgørende konsekvenser for de pågældende. Fordi der opstår denne kløft. Dog forestiller han sig, at der netop i sådanne situationer - så at sige på trods - kan opstå en stilhed, en eftertænksomhed, hvor en erkendelse af, at noget andet kan kan indtræde, opstår. Ja, måske en samhørighed bag de banale uenigheder. 

En mulighed som den afsluttende novelle på beskeden vis klinger ud med “De sad og så på hinanden, og der var ingen af dem, der sagde noget. Så rakte Mathilde hånden ud og klappede ham på armen. “Glem det, skat! Skal vi tage hjem?” (p 187). 

De enkelte noveller er fyldt med skæve, barokke, banale situationer og konflikter, der folder det nævnte tema ud. Jeg føler mig godt underholdt under læsningen. Jeg synes også, at den enkle men godt udtænkte sammenhæng mellem novellerne fungerer. Og forfatteren undgår at blive kynisk og udleverende, selvom han har dette “observerende” blik på personerne.