Bjarke Regn Svendsen: ”Album”, Esbjerg Kunstmuseum, 30. september 2023 - 25. februar 2024.
Af Egil Hvid-Olsen.
Tistrupmaleren Bjarke Regn Svendsen har været i arkiverne. Hans far tog mange familiebilleder. Hans mor tog også en del, men var ikke særlig god til det. Det er dog ikke kvaliteten, der har været afgørende for Regn Svendsens valg af, hvilke fotografier han ville arbejde med. Hvis blot de indeholdt noget, der kunne fortælle en historie eller på anden måde føre til refleksion, kunne billedet være nok så uheldigt beskåret. Nogle gange har maleren tilmed selv foretaget en beskæring, som man nok ville betegne som uheldig, hvis det var et foto, det drejede sig om. Men i kraft af at det er et maleri af et foto, stiller sagen sig anderledes.
Tag f.eks. ”Fødselsdagen” (2021). Her har Svendsen skåret i sin gengivelse af fotografiet. På den måde kommer døren i baggrunden til at se meget stor ud. Måske er det den dør, børnene før eller siden må åbne og forsvinde ind bag; døren ind til voksentilværelsen. Men indtil videre fejrer de fødselsdag for Bjarke Regn Svendsens lillesøster Elisabeth. Året er 1957 og fotografiet er sort/hvidt. Det er maleriet kun delvis. Børnene og bordet, de er bænket omkring, er holdt i grå nuancer, men den forreste stol, væggen og døren er i dæmpede farver. Svendsen trækker delvis det gamle motiv op til nutiden, hvor vi ikke kan undgå at se farver, eller også vender han delvis tilbage til det tidspunkt, hvor fotografiet blev taget, og kun blev sort/hvidt, fordi kameraet ikke kunne gengive farverne, mens alt på motivet i virkeligheden var fuld af farve. Med en sådan farveleg gør han på én måde motiverne meget nærværende og genkendelige, på en anden måde underligt fjerne. Således virker malerierne både tidsbundne og tidløse.
Alle motiverne i ”Album” er typiske for Regn Svendsen, der så godt som altid har fokuseret på det, der hører hverdagen til. Her er værker, der skildrer fastelavnsfejring, teltture, familiebesøg, eftermiddagshygge, strandture, kørsel og sygebesøg.
Et maleri, hvis motiv børn af i dag vil have svært ved at genkende, er ”Hørespil” (2020). Igen er vi tilbage i 1957, men denne gang er det Bjarkes fødselsdag, der fejres. Der er et afsnit af et hørespil i radioen, som alle gæsterne har fulgt med i. Derfor vil ingen gå glip af det, selvom de er til fest. Man fornemmer da også, at det er spændende at lytte til. Drengen til venstre må ligefrem holde sig for øjnene, skønt han intet kan se af det, han hører.
Selvom man genbesøger en svunden tid, når man iagttager malerierne, bringer de ikke for alvor sig selv op til nutiden, for mange af dem er gengivet med mere afdæmpede farver, end de var i virkeligheden. Enkelte steder har Svendsen valgt en helt anden farve, end den malede genstand har, f.eks. rødt græs i værket ”Hvalpen” (2022).
I sin ”Selfie” fra 2023 fastholder Regn Svendsen stilen fra de øvrige malerier, selvom forlægget er helt nyt. Det er et billede, der ved et uheld blev
taget, da Svendsen sad ved sit staffeli. Netop det, at det blev taget utilsigtet, gør det afslørende. Noget kønt billede er det i hvert fald ikke. Det er taget nedefra på den stirrende maler, der faktisk ser lidt bøvet ud. Men gengivelsen er ikke et nutidigt selfie, for selve ansigtet er holdt i de grå farver, der præger langt de fleste personer på de øvrige værker. Kun baggrunden har noget grønt, rødt og gult i sig. Således solidariserer Regn Svendsen sig med de andre mennesker fra udstillingen. Han og de har en fortid tilfælles, men er samtidig nærværende i hvert enkelt værk, hvad enten de stadig lever eller ej.
Anmeldelsen har tidligere været bragt i en kortere version i Kunstavisen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar