Kroppen som fængsel

Lene Bang: ”fede mor”, digte, Forlaget Kraka 2024. Udkommer d. 20. januar.

Af Egil Hvid-Olsen

Hvordan elske sig selv, når både andre og man selv væmmes over den krop, der er en del af … ja, en selv? Det spørgsmål tager Lene Bang op i sin uhyggeligt ærlige digtsamling. Forfatterens alter ego, fede mor, kan f.eks. ikke være tykaktivist som så mange andre, fordi hun ikke har lyst til at vise sin krop frem. Hun kan ikke skrive #elskdigselv, #jegersmuk og #minkropermittempel, fordi hun ledes ved sig selv, ikke finder sig selv smuk og i højere grad anser sin krop for at være et fængsel end et tempel.

Det lyder forfærdelig trist og selvudleverende, og det er det også. Men ”fede mor” er mere end det. Digtsamlingen er en samtidskritik, et opgør med falskhed og et nødråb.

Fede mor trækker ikke offerkortet. Hun vil ikke ynkes, men vil beskrive nogle af de konsekvenser hendes overvægt har og har haft. For eksempel beskrives hendes seksuelle debut som en konsekvens af, at hun var…

”for tyk

til at 17-årige drenge

ville elske

(med)

mig” (s. 11)

Så…

”første gang

var med en ældre mand

han var ældre

dengang

end jeg er i dag

Jeg er 39” (s. 11)

Skammens vandring

I ”fede mor i fakta” beskrives indkøbsturen som en ”skammens vandring” (s. 12). Hun føler sig begloet, fordi…

”fedtet gynger når hun går

knæene knaser

ryggen råber

maven er for tung […]” (s. 12).

De mange blikke får fede mor til at fokusere på noget andet, nemlig…

”chokolade

cola

chips

boller

smør

kakao

pølse

ost 

fløde” (s. 13),

hvilket kun øger hendes lede.

Den ydmygede og ydmygende

Leden ved sig selv er ikke kommet af ingenting. I skolen blev hun gjort opmærksom på, at hun så anderledes ud end andre. Ikke kun af klassekammeraterne, men også af læreren Britta, der udpegede den tykke pige som kilden til den nye luseplage og foran klassens piger – inklusive pigen selv - konstaterede, at …

”Hun havde for meget fedt

på kroppen” (s. 35).

Men pigen kunne også selv være krænkeren, som da hun ydmygede den kønneste af sine klassekammerater:

”Jeg overgreb

om hendes bryster

de andre grinede” (s. 41).

Parforhold

Nogle af digtene kommenterer fede mors samliv. Hun erkender, at hun er blevet i et forhold for længe. Et kærlighedsforhold, der udviklede sig til et magtforhold, hvor han ydmygede hende. Den slags er ikke betinget af kropsvægt, for fede mor er – naturligvis – et menneske som alle andre, og hvem, der har oplevet at blive ydmyget af og skuffet over en partner, kan ikke genkende beskrivelserne i et digt som f.eks. ”ting jeg hader”?:

”par der holder i hånden på cykel

der skal ikke siges mere om det” (s. 44).

Det stivnede smil

Lene Bangs digtsamling er fuld af selvironi. Selvom den er barsk, er den derfor også morsom, men stivnet smiler, når man læser et digt som ”fede mor er sjov”, der begynder således:

”fede mor er sjov

på den fede måde

hun opdagede tidligt

jo federe hun blev

jo mere måtte de grine

for når man griner

kniber man øjnene sammen

og så kan man ikke se

fede mors fede krop” (s. 50).

“fede mor” giver mæle til de mange overvægtige mennesker, der skamfulde holder deres mund, fordi de ikke kan tabe sig tilstrækkeligt til at holde en kropsvægt indenfor normalen. Lene Bang sætter ord på den daglige ydmygelse det er, at andre anser ens krop og derfor en selv for at være ulækker, og hun sætter ord på den svækkelse af selvtilliden, som følger af at måtte konstatere, at det er alt, alt for svært at ændre ved. Derfor er ”fede mor” en meget modig debut. Lad den blive læst og forstået!