Ives - en ener i amerikansk musik

Den noble mands notesbog

Der bor en betydningsfuld mand i dette land – en komponist.

Han har fundet løsningen på problemet med at bevare sit selvværd

og stadig at lære. Han reagerer på tilsidesættelse med foragt.

Han er ikke tvunget til at tage imod ros eller ris. Han hedder Ives.

Arnold Schönberg

Charles Ives
Complete Sets for Chamber Orchestra
Orchestra New England
James Sinclair – dirigent
Naxos Records

Af Jens Carl Sanderhoff

Charles Ives (1874-1954) er indskrevet i den moderne musikhistorie som den lidt sære, amerikanske original, en ener, der skrev svært tilgængelig musik, som eksperimenterede vildt og inderligt, men som først hen mod slutningen af livet opnåede ydre anerkendelse for sit virke, på trods af periodens forkærlighed for netop det, der var indholdet i store dele af den musik, Charles Ives skrev.

Men som man kan se af det indledende citat af Schönberg, bekymrede det ikke Ives, at han blev misforstået eller overset, for han var fri og gjorde og skrev, som det passede ham. Friheden havde han, fordi han var økonomisk uafhængig af eksisterende, kunstneriske miljøer (han var en succesfuld forretningsmand indenfor forsikringsbranchen), og han forstod, at hans musik var banebrydende og derfor også krævede noget tilvænning for publikum (og kollegaer). Han fik dog en lille kreds af yngre, især amerikanske kollegaers opbakning, og langsomt fandt hans musik vej til koncertsale overalt.

I dag er Ives vel en af de mest anerkendte modernister, og helt sikkert en af de mest anerkendte amerikanske, især fordi hans værk peger mere frem end tilbage, og hans musik opføres nu på lige fod med Debussy, Nielsen og Schönberg fx, og det er fuldt fortjent.

Pladeselskabet Naxos har i mange år gjort et kolossalt arbejde for at udbrede mindre kendt musik af både ukendte komponister fra alle tider, og mindre kendt musik af de anerkendte, og de har ligefrem gjort det i omfangsrige serier. En af disse er American Classics, og en af de seneste udgivelser i den serie er en komplet indspilning af Ives’ Sets for Chamber Orchestra. Denne lidt specielle værkform er en slags skitsebog eller dissektionsform af andre værker, især hans utallige sange, og man får indblik i det bagvedliggende, i progressioner eller fortrydelser, fordi Ives i sin alderdom gav sig tid til at genbesøge sit eget værk. Han holdt op med at skrive ny musik (nogenlunde samtidig med Sibelius i øvrigt) i tyverne; til tårevædet fortrydelse kunne han mærke, at det var slut. Alt lød forkert, som han nedtrykt fortalte sin hustru. Men tiden efter dette stop blev ikke uden musik, for Ives gik i gang med at revidere flere af sine værker, og som på den her anmeldte cd at arrangere sin musik på nye måder.

Disse Sets er nærmest så kaotisk en helhed, man kan forestille sig. Musikken spænder fra den folkemusikinspirerede til den tidligste version af hans måske mest kendte stykke The Unanswered Question, men hele tiden fornemmer man det tankesæt, der spænder så vidt, og denne nye indspilning er virkelig vellykket, for dirigenten har overblik og animerer sit orkester til at levere en fortolkning, der står stærkt og klart. Selvom enkelte satser nærmest slutter, før de begynder (de korteste er kun godt et halvt minut lange!), så dannes en helhed, og man forstår, hvorfor Ives samlede dem i disse Sets.

Hvis man ikke er fortrolig med Charles Ives, så er denne komplette indspilning af Sets et godt sted at begynde. Man får lidt af det hele, og man mærker, hvilken dybt original komponist, Ives var. Som sagt spiller orkestret op til sin standard og dirigenten styrer dem gennem alle de forskelligartede udtryk med stor kærlighed og en sikker hånd. Lyden er glasklar og velafbalanceret, så endnu engang hatten af for Naxos – formidling og kvalitet går hånd i hånd her!