Kampen for papillotternes udbredelse

Søren E. Jensen: ”Carmen Curlers” bind 1 ”Da papillotterne blev elektriske” og bind 2 ”Storhed og fald”, 2023, Forlaget Momenta.

Af Egil Hvid-Olsen

En husmandssøn, der beslutter sig for at blive fabrikant af en hvilken som helst vare, bare den kan sælges og gøre ham rig. Det er udgangspunktet for Søren E. Jensens tobindsværk om den store erhvervssucces Carmen Curlers; en fortælling, der bekræfter, at virkeligheden overgår fiktionen.

I 2011 udkom Søren E. Jensens bog ”Carmen”, der handlede om erhvervseventyret Carmen Curlers og som udgjorde inspirationen til Danmarks Radios TV-serie ”Carmen Curlers” fra 2022 (2. sæson 2023). Da Jensen i den forbindelse vendte tilbage til stoffet bag bogen, gik det op for ham, at der var flere kilder at gennemgå og at historien kunne vinkles helt anderledes. Derfor begyndte han forfra og skrev manuskriptet til det tobindsværk, der nu er udgivet. Selvom TV-seriens 1. sæson er ganske underholdende, overgås den med mange længder af ”Carmen Curlers” I og II, der beskriver den kalundborgske firmas storhed og fald.

Behovet for at sætte håret hurtigt og billigt

To helt centrale skikkelser er fabrikant Arne Bybjerg og direktør Willy Bechmann. Bybjerg har allerede tjent godt på en radio og TV-kæde i begyndelsen af 1960erne. Han interesserer sig ikke særlig meget for hår og frisurer. Alligevel formår han ad forskellige, alt andet end snorlige veje at påbegynde produktionen af elektriske papillotter. Det kræver al hans opsparede kapital og adskillige besøg i banken, der reelt gør ham til en dybt forgældet mand. Bybjerg må gøre alt, hvad han kan, for at fremstå solvent og lyver sig derfor til en succes, der – for en tid – kun findes i hans fantasi. Vendepunktet sker, da han møder den tidligere cykelrytter Willy Bechmann, som, selvom han har et glimrende og vellønnet job, finder ideen om at producere elektriske papillotter særdeles spændende. Ganske vist interesserer Bechmann sig heller ikke for hår og frisurer, men han ser potentialet i at begrænse den tid, husmødre benytter på at sætte deres hår, til et minimum. Men det er ikke den eneste fordel ved den nye vare. Husmødrene vil ikke alene spare tid men også udgifter til frisøren – og særligt det sidste vil deres ægtemænd sandsynligvis se på med interesse.

Efter en række uheldige prototyper, der lækker skoldhed voks ned i de kvindelige forsøgskaniners hårbund, bliver curlerne driftssikre og sættes i produktion. I begyndelsen går det langsomt, men da amerikanerne får øje på produktet, kan Carmen Curlers ikke følge med. Fabrikken ved Kalundborg udvides konstant, og arbejdskraft hentes milevidt fra i Carmen-busser, der næsten kører i døgndrift. 

Men ét er en fed indtjening, noget andet er at drive firmaet, og her spiller Bechmann den store rolle. Han ønsker at gøre Carmen Curlers til en arbejdsplads, hvor alle kan lide at være. Demokrati og frihed er to af hovedingredienserne i hans virksomhedsledelse, som faktisk fungerer et godt stykke ad vejen. Dog vokser træerne ikke ind i himlen. Slet ikke, da der bliver ansat flere og flere kvinder til at betjene samlebåndene. Det bliver simpelthen for uoverskueligt.

Det fantasifulde makkerpar

Det ovenfor resumerede er blot grundstammen i en farverig fortælling om to særprægede mænd, der levede for virkeliggørelsen af en drøm, men som ikke kunne fastholdes af drømmen, da den gik i opfyldelse. Bybjerg kastede sig ud i en valgkamp, hvor han hurtigt gjorde sig upopulær blandt sine partifæller, og siden købte han et par færger for at oprette en alternativ og ganske urentabel rute til Samsø. Og flere projekter fulgte – både i Danmark og i udlandet. For Bybjerg var det virkeliggørelsen af ideerne, ikke driften, der betød noget.

Bechmann syntes mere fokuseret og blev siden manden bag Club La Santa Sport. Alligevel kastede han sig også ud i projekter, han var den eneste, der troede på. Det betød dog ikke det store, for han havde penge nok at tabe af.

”Carmen Curlers” I og II er befriet for grundige gennemgange af årsregnskaber og andre tekniske detaljer, fordi Søren E. Jensen er langt mere optaget af Bybjerg og Bechmann som personer. Dette sikrer, at bøgerne bliver spændende fra start til slut. Spændingen suppleres af en række morsomme fortællinger om hverdag og fest på den arbejdsplads, som Bechmann gerne ville gøre til rammen for en slags storfamilie bestående af de ansatte. Det var meget idealistisk og lykkedes da også kun til en vis grad. Og alligevel blev Carmen Curlers et ekstremt vellykket erhvervseventyr, hvis historie fortjener at blive fortalt.

Et godt valg at begrænse billedmaterialet

Søren E. Jensen

Man kunne have valgt at fylde de to bind om Carmen Curlers med en lang rækker fotografier og scannede dokumenter som dokumentation af teksten. Forlaget har valgt en anden, ganske vellykket løsning. Forud for hvert kapitel er der et sort/hvidt fotografi, der fungerer som indledende illustration til det, kapitlet handler om. På den måde får man bl.a. en fin fornemmelse af, hvordan de centrale aktører i carmenfortællingen så ud.

Ofte siger man, at en film skuffer, hvis man har læst bogen først. Det er ikke problemet med Søren E. Jensens ”Carmen Curlers” og TV-serien af samme navn, for de er så forskellige, at ham kan læse/se dem i den rækkefølge, der passer én bedst. Står valget mellem bøgerne og TV-serien, vil jeg anbefale bøgerne.