Finn Janning:
”The Happiness of Burnouts”
(The case of Jeppe Hein)
Koenig Books, London
128 sider (engelsk)
Pris: 24,80 EUR
af Troels Laursen
Ordet krise, har sin baggrund i oldgræsk og betyder der, at ”dømme” eller ”dømme om”, så der i selve det at være i en krise også ligger en mulighed for at dømme om, det vil sige lave om på sit liv, så det der bragte én i krise kan ændres. Og krisen giver nu denne mulighed for at dømme om, eller lave om på ens tilværelse. Og derved kan man sigen at der kan ligge en gave i krisen. Sådan kan man læse og forstå denne bog.
"How long is now." Et arbejde af Jeppe Hein fra 2015. Udstilles for tiden i Berlin (http://www.kindl-berlin.de/) |
For seks år siden udbrændte kunstneren Jeppe Hein (født 1972), både mentalt og fysisk. Stress overvandt ham. Han troede, som så mange andre i dagens rigide performancesamfund, at berømmelse og anerkendelse var lig med kærlighed. Det var en fejl. Denne bog, er en samtale om, at det er det største selvbedrag og ikke mindst om, hvorledes spiritualitet er en vej ud af både den fejltagelse og de konsekvenser fejltagelsen kan få i et menneskes liv. Kunstneren er heromkring nok mest kendt for det sjove springvand, Water-pavillon (fra 2011) i parken ved Kunsten, og det ovalt spejl ” Reflecting Frequecies” (fra 2014), i Musikkens Hus, som hænger oppe under loftet i den store foyer og som hele tiden drejer lidt og reflekterer de øvrige etager og folk, der bevæger sig op ad trappen. Spejlet har en ganske smal orange neon-indramning og reflekterer selvsagt også himmellyset og Limfjorden udenfor. Hein har under sin udbrændthed også selv drejet og forskudt sig selv, i en spirituel erkendelsesproces, hvor han gradvist accepterede, at alt er forbundet. Han måtte, i krisen, dømme om. Han indså, at han var en del af noget større end hans eget ego. Han er nu gået gennem krisen via meditation og yoga-øvelser og er kommet ud på den anden side som en styrket mand og en endnu bedre kunstner. Det var krisens gave, for han føler faktisk lykkeligere og stærkere end nogensinde, for han er blevet bedre følelsesforankret i sit liv og er blevet mere bevidst om de basale værdier i livet, først og fremmest kærligheden.
Janning fortæller i bogen om den lange proces, hvor Hein genvandt livsglæden og langsomt erkendte, at berømmelse og succes ikke er forudsætningen for at blive elsket og få anerkendelse, men snarere at åbenhed over for det, som ikke er én selv, og kærlighed til andre er vejen frem. Heins spirituelle rejse indebærer også en erkendelse af altings forbindelse, ligesom han har lært at føle og at se sig selv som en lille bitte del af noget meget større. Han har opnået et større nærvær end nogensinde og en langt større bevidsthed om, hvad der sker inde i ham, så han undgår at undertrykke eller negligere sine følelser. Glæden er genfundet via krisen. Med andre ord er Jeppe Hein blevet mere livsduelig og også bedre til at erkende sine følelser, hvilket gavner hans kunst. Det lyder lidt som en af tidens mange feel-good-bøger, men den er faktisk værd at læse. Bogen er skrevet på baggrund af over 100 interviewtimer, og kan bruges af andre som en slags hjælp til selvhjælp-bog, hvis man selv er ved at have nået stressgrænsen og har brug for at bremse op og finde sin gave i det hele. Og dertil kommer at bogen skiller sig ud på grund af sine filosofiske, psykologiske og litterære anekdoter. Blandt andet med et meget fint udkig til andre ”cases” udover kunstnerens, herunder også Graham Greenes roman fra 1960 ”In a Burn-Out Case” (Udbrændt, på dansk fra samme år). Bogens hovedbudskab, er at opfordre læseren til at erkende, at udbrændthed er bundet til ens syn på livet og sig selv. Bogen vil have en stor pædagogisk værdi for mange, ikke kun til dem, der er direkte berørt af egen udbrændthed. Krisen kan være en pil, der sendt af sted, grib den og brug den.
Faktaboks:
Finn Janning er forfatter og filosof.
Han har studeret filosofi, litteratur og business administration på Copenhagen Business School (CBS) og Duke University, USA. Han modtog sin PhD fra CBS i 2005. Mellem 2005 og 2008 arbejdede han som filosof-in-residence, også kaldet management konsulent. Siden 2008 har han skrevet flere bøger og essays, både fiktion og faglitteratur. Han bor og arbejder i Barcelona.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar