Søren R. Fauth: Vilje.
60 sider. 39,95 kr. Tænkepauser, marts 2016. Aarhus Universitetsforlag. Også som
e-bog i PDF, EPUB, samt lydbog på da.unipress.dk
Af Erik Kock
”Det var ikke med vilje, det var med hånden!” Et begejstret
grinende ekko fra barndommen lister sig ind i skriveprocessen netop nu. Pigen
skubbede til drengen så han faldt, men forsøger med ironi og humor at afværge
den værste ballade. Af og til hævdes det at børn siger sandheder uden blusel,
uden pli og uden tanke for konsekvenser. Det nævnte er et ganske overset eksempel.
Citatet er ikke bare en leg med ord, det er en leg med ild.
Det skulle ikke undre om en af Søren Fauths i bogen omtalte
sønner også engang har ytret disse ord, og at faderstoltheden straks har opfyldt
forskeren. Knægten har i sin uskyldige visdom netop demonstreret at han kan
håndtere både erkendelse, bortforklaring og humor i ét hug. Han ved godt at det
var med vilje, og det gør de omkringstående også. Han havde først til hensigt at skubbe og løftede derefter hånden for at udføre
handlingen. Men nej, ikke ifølge den tyske filosof Schopenhauer, og så skal man
vogte sig; for denne mastodont i tysk tænkning har gennem mange år været Fauths
helt, bl.a. taler adskillige oversættelser og indføringer i Schopenhauers
tænkning deres tydelige sprog. Og forfatteren erkender da også at han ikke kan
skrive en bog om vilje uden at denne filosof bliver en hovedperson.
At Fauth Jr. i den ovenfor skitserede situation er faren til
behag, skyldes at han demonstrerer dybde i sin tanke. Det var med vilje, men viljen var
der allerede, den kom før
hensigten. Så knægten har på et helt andet plan ret alligevel. Før
Schopenhauer, siger Fauth, var den gængse filosofiske position
”(…) at mennesket først og
fremmest er et fornuftigt og forstandigt individ, og at viljen så at sige er et
resultat heraf. Vi er med andre ord først tænkende, derefter villende.
Men ifølge Schopenhauer forholder
det sig omvendt: Vi vil først og
fremmest, og fordi vores vilje har brug for noget at stræbe mod, har brug for
en retning, et mål, tænker vi. Vores erkendelse er et instrument i hænderne på
vores vilje.” (s. 24)
Gennem bogen formidles der for fuldt tryk med allehånde
indgangsvinkler og hverdagsscenarier med filosofisk perspektivering på en sådan
måde, at denne nr. 37 i rækken af pocketbøgerne ”Tænkepauser”, uden besvær lever
op til seriens slogan: ”Viden til hverdagen af topforskere.”
Med Schopenhauer som omdrejningspunkt og guide gennemgås
menneskets vilje som det absolutte grundvilkår og som oppositionel position
over for bl.a. Kant. Denne oplysningens og fornuftens ridder belyses i forhold
til tanken om den fri vilje, og der inddrages pointer helt frem til moderne
hjerneforskning.
Schopenhauer |
Det er nu ikke Schopenhauer det hele. Ud over Kant er man
glimtvis på besøg i tysk litteratur- og filosofihistorie, og der garneres med franske
observatører og tænkere. Det er således filosoffen René Descartes der allerede
i bogens indledende sætninger modtager det første germanistiske hug ved at lide
den tort at se sit hæderkronede dictum ”Jeg tænker, derfor er jeg” sparket til
hjørne af omskrivningen ”Jeg vil,
derfor er jeg.”
Der er dog ikke tale om nådesløse slagterier, men om en
venden og drejen af vores vante forestillinger og trygge forvisninger.
Som passioneret cykelrytter konfronterer forfatteren rent
privat ofte sig selv med mange udgaver af de viljeshandlinger og -ytringer som
bogen behandler. Som led i en formidlingsstrategi fungerer trængslerne på den
store klinge ganske udmærket. Selvironien og humoren er heller ikke af vejen,
når læseren giver sig i kast med de i bund og grund uudtømmelige spørgsmål om
vilje, krop og handling. Det er i bundetheden til samspillet, man kan vel lige
så godt sige ’kampen’, mellem disse tre, at mennesket kommer til at stå frem.
Det ultimative udtryk er viljens vilje til sig selv og viljens vilje til liv.
I bogen rejses der langt flere spørgsmål end der gives svar,
og det er på sin plads, for det er som bekendt svarene der får os til at
standse; spørgsmålene driver os videre.
Hvem ved, kære læser, måske sidder Fauths ”Vilje” i din
lomme en dag. Men det er selvfølgelig helt op til dig selv – hvis du da ellers
mener at du er i besiddelse af din egen fri vilje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar