En superskurk i midtvejskrise

Emil Friis Ernst: ”Dr. Murder and the Island of Death”, Forlaget Baggårdsbaroner 2019, 135 kr. Grafic novel.

Af Egil Hvid-Olsen.

”Dr. Murder and the Island of Death” vil en masse og alligevel ingenting. Den vil videregive dybe tanker, men på en plat måde. Den vil lave fis på en dyster baggrund. Og på sin egen mærkelige facon lykkes det.

Som udgangspunkt er det en god idé at skildre en superskurks midtvejskrise. Dr. Murder bliver forladt af sin ærkefjende, der har slående ligheder med Tintin, og snart er hans håndlangere også forsvundet. Skurken sidder alene tilbage og reviderer sit liv. Tankerne kommer til at kredse om ulykkelig kærlighed, og da Dr. Murder modtager en invitation til 20 års jubilæum for hans superhelte/-skurkehold, beslutter han sig for endelig at få nedlagt genstanden for sin kærlighed, superhelten Anya.

Det går dog langt fra, som han har forventet. Men ét er, hvad Dr. Murder forventer, noget andet hvad læseren gør sig af forestillinger om albummet. Bliver Dr. Murder kørt rundt i manegen, bliver læseren det i langt højere grad, for ”Dr. Murder and the Island of Death” er totalt uforudsigelig i sin sammenblanding af superheltekarikatur og psykedelisk fortællende tegninger. Albummet er fuld af drilagtige detaljer, samtidig med at grundfortællingen et temmelig simpel.

Tegnestilen er på samme tid sjusket og facetteret, farvesætningen ekspressiv og dunkel. Tilbageblik holdes i orange, sort og hvidt, mens resten af bogen spreder sig over en langt større del af paletten. Hvert billede er gennemkomponeret. De fleste er grimme, men på den fede måde.

Både hvad angår tegninger og fortælling unddrager denne tegneserie sig kvalitetsvurdering. ”God” eller ”dårlig” dækker ikke over dens udtryk. ”Mærkelig” er mere rammende. Dertil kan tillægges beskrivelser som ”flot”, ”syret”, ”sjov”, ”plat”, ”pseudointellektuel”, ”ambitiøs” og ”farverig”. Albummet har potentiale til at blive kult, men det vil næppe kunne tjene sig ind i Danmark. Måske er det derfor, det udgives på engelsk.

I bogens pressemeddelelse gør forlaget Baggårdsbaroner, hvad de kan for at skabe opmærksomhed på bogen og dens forfatter/tegner: ”Tegneren bag er det debuterende tusindårstalent Emil Friis Ernst. Og det er mildt sagt en kæmpe ære at få lov at udgive hans krøllede sind. I næsten to år har vi jagtet ham, tigget og myrdet, for at for lov til at udgive denne tegneserie.” - Jeg er ikke overbevist om, at det har været besværet værd. Men jeg er heller ikke overbevist om det modsatte.