Foruroligende noveller

Anna Møller: ”Se, hunden er løs”, EC Edition 2020, 138 sider, 199,95 kr.

Af Egil Hvid-Olsen.

Der ligger en foruroligende stemning over Anna Møllers novellesamling ”Se, hunden er løs”. Efter et par tekster, der ikke greb mig synderligt, blev jeg trukket ind i novellen ”Foto af Tilly Millford”, der handler om en ung rigmandsdatter, som er blevet træt af livet. Man følger hendes langsomme, men konsekvent gennemførte nedbrydning på det luksushotel, hendes forældre har sendt hende til i håbet om, at opholdet kan muntre hende op.

Anna Møller beskriver nedbrud og forfald på en nøgtern og præcis måde: ”Gennem sit orangefarvede glas dvælede Tilly Millford ved Italiens skønhed. De stejle klippeskråninger, lyden af de tusinder af cikader, der holdt til i lundene omkring hotellet. Limones riviera, velstanden, kapsejlads i hvidt hver søndag. Hvordan aftensolen lyste bjergtinderne op, så de gråbrune sten løb som sand gennem skrå striber af nåletræer. Intet af det betød noget for hende. Selvom hun kunne se, at alt omkring hende var indbegrebet af skønhed, kunne intet af det nå hende, og skammen over ikke at kunne værdsætte omgivelserne kastede uoverskuelige skygger.” (s. 43-44).

Det trodsige smil midt i det foruroligende

I ”Hunden” tilføjes den foruroligende stemning en god portion uhyggelig mystik og i ”Billhook” er der lagt op til et drama som i en amerikansk krimi.

I ”Alle mod alle” tematiseres store skoleelevers indbyrdes magtkampe. Årelange venskaber kan ødelægges på et splitsekund, når de har haft deres tid, og den ene part ser en fordel i at indgå nye alliancer.

”Sidste afgang” og ”På vej til skoven” hænger sammen og skildrer en ung piges sorg og forvirring efter faderens død.

Man bliver med andre ord ikke i opstemt humør af at læse ”Se, hunden er løs”, men samtidig bliver man heller ikke så nedtrykt, som man kunne forvente. Dette skyldes ikke, at historierne slet ikke er så slemme, som man skulle tro, for det er de. At man ikke lægger bogen fra sig med væmmelse skyldes, at novellerne er godt fortalt, og fordi en særlig overraskende udvikling hist og her fremtvinger et trodsigt smil.

Stærkt, men godt

”Se, hunden er løs” er Anna Møllers debut. Selvom nogle af novellerne nok hurtigt er glemt, viser samlingen, at hun har sans for at opbygge en stemning, der formes af et uprætentiøst sprog og nogle skarpe indsigter i den menneskelige psyke. Det er stærke, men også gode sager!