tirsdag den 6. marts 2018

Metafysiske jordskælv

Metafysiske digte & andre tekster
Udvalgt og gendigtet af Ib Johansen
Det poetiske bureaus forlag

Af Carina Wøhlk
”Metafysisk” betyder bogstaveligt talt ”hinsides det fysiske”. Men i denne sammenhæng skal ordet forstås litteraturhistorisk. Metafysisk poesi er nemlig betegnelsen for en særlig strømning indenfor engelsk litteratur i baroktiden. 

Nærværende udgivelse begrænser sig imidlertid ikke til 1600-talsdigtning. Det umiddelbart snævre bredes ud. Poeter fra flere lande og otte århundreder er inkluderet i samlingen, for så vidt som deres digtning læner sig op ad af den metafysiske tradition. 

Bogen er delt op i overskuelige afsnit - for respektive Middelalder, Renæssance & Barok, Førromantik, Romantik & Symbolisme, Ekspressionisme & Imagisme og endelig Modernisme.
  
Manden bag antologien
Bogens indhold er sammensat og oversat af Ib Johansen, der i mange år har arbejdet som lektor på Aarhus Universitet – først på litteraturhistorie og siden på engelsk institut.

Ib Johansen har flere udgivelser bag sig. Som læser får man meget hurtigt en fornemmelse af hans sproglige begavelse og sans for musikaliteten i det danske sprog. Ib Johansen ikke bare oversætter – han gendigter. Hans forord tjener som fortættet introduktion til udgivelsen.

Form og indhold
Hvad er så på færde i den metafysiske strømning? Oprindeligt er den opstået som en reaktion imod den elizabethanske periodes idylliserede versekunst. De metafysiske poeter anvender et grænsesprængende og subtilt sprog i forsøget på at forene det åndelige og det timelige. Som Johansen skriver i forordet, er der endvidere ofte en ”undergrund af melankoli” i digtningen (se. s. 7). 
Apropos reaktion: Som læser anno 2018 har jeg taget mig selv i at reagere flere gange undervejs. Jeg har rynket brynene over misogyne udbrud i poesien (se s. 25 – ”Drukne, skidne, gemene kvinde…”) og latrinære udgydelser (se s. 28 – ”På lokums-tønden, hvor jeg sad i går…”), Jeg har trukket på smilebåndet over finurlige forherligelser af dyr (se s. 22 – ”Philip Gråspurv” eller s. 45 – ”Katten Jeoffry!). Jeg har nikkende noteret mig de bibelske allusioner (se s. 76 – ”Gomorrha”).
Men når bogen er læst til ende, er der så noget, der efterlader et varigt indtryk?  I min optik står afsnittene Ekspressionisme & Imagisme samt Modernisme stærkest. Amerikaneren Amy Lowells digt Efterårsdis (se s. 77) åbner sig med sine to verselinjer som en oase midt i ordflommen. Og den rumænskfødte Paul Celans digte om Holocaust er rystende – små (j)ordskælv af skinbarlig virkelighed. 

Format
Bogen hører til Bureauets Lommebibliotek. Dens format er fint – lige til at stikke i lommen. Også i overført forstand har udgivelsen format. Der skal mod til at tro på en udgivelse, der næppe kan tiltrække den store læserskare.   

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar