Arne Ziebell Olsen:
Arvesynden”.
Skriveforlaget 2016, 268 sider, 199 kr.
Af Egil Hvid-Olsen
En versroman
uden rim
og næsten uden
tegnsætning
men fuld af
indhold
mening
dyrekøbt erfaring
fuld af
humor
glæde
ømhed
skuffelse
fortvivlelse
modsætninger
der mødes
for eksempel
i dette citat
”jeg kommer løbende hjem
smider skoletasken
i hjørnet
ved bordet i køkkenet
siger mor
far skal ikke bo her mere
hvor skal han så bo?
far bor nu inde hos farmor
så græder jeg
kan slet ikke holde op
jeg synes
det synd
for far
[…]
og jeg synes
det er uretfærdigt
jeg ikke kan komme med min bror
i Nørreport Bio
i aften
og se
Dr. No
Agent 007
Mission Drab
bare fordi
jeg ikke er tolv år.”
(s. 58f.)
Forfatteren
Arne Ziebell Olsen
deler ud af sine
erindringer
og erfaringer
som dreng
som ung
som voksen
som usikker
som homoseksuel
som rebel
som fortæller
om det, der glæder
og det, der gør ondt
om sjove hændelser
og det modsatte
som barn i
en dysfunktionel familie,
som mønsterbryder
og socialrådgiver.
Sproget er
knapt
men præcist
læseren fylder
problemløst
hullerne ud
læser om
de sidste seks-syv årtiers
danmarkshistorie
set fra
én
persons synsvinkel
der har givet sin historie
overskriften
Arvesynden
fordi det er den
der har præget livet
den
der præger alles liv
som det formuleres af
Ebbe Kløvedal Reich
i bogens indledende citat
”Arvesynden er almindeligvis fornægtet, selv af folk, der er fortrolige med folkekirken. Det forstår jeg ikke rigtig. At vi har arvet den efter Adam og Eva, fordi de spiste af kundskabens træ, er en lignelse. Men hvis man nægter at erkende, at vi alle lever vores liv her på jorden under standard og ikke lever op til vores muligheder, mangler man enten selvindsigt, fantasi eller begge dele. Hver eneste gang vi affærdiger hinanden som en besværlig hindring i udfoldelse af eget liv, begår vi en synd.” (s. 7).
Arvesynden
er den
korteste
slægtsroman
jeg har læst
men lige så givende
rørende
fængende
morsom
rå
og medrivende
som en lang
så har man ikke tid
overskud
lyst
til at læse en lang bog
så læs Arvesynden
Arvesynden”.
Skriveforlaget 2016, 268 sider, 199 kr.
Af Egil Hvid-Olsen
En versroman
uden rim
og næsten uden
tegnsætning
men fuld af
indhold
mening
dyrekøbt erfaring
fuld af
humor
glæde
ømhed
skuffelse
fortvivlelse
modsætninger
der mødes
for eksempel
i dette citat
”jeg kommer løbende hjem
smider skoletasken
i hjørnet
ved bordet i køkkenet
siger mor
far skal ikke bo her mere
hvor skal han så bo?
far bor nu inde hos farmor
så græder jeg
kan slet ikke holde op
jeg synes
det synd
for far
[…]
og jeg synes
det er uretfærdigt
jeg ikke kan komme med min bror
i Nørreport Bio
i aften
og se
Dr. No
Agent 007
Mission Drab
bare fordi
jeg ikke er tolv år.”
(s. 58f.)
Forfatteren
Arne Ziebell Olsen
deler ud af sine
erindringer
og erfaringer
som dreng
som ung
som voksen
som usikker
som homoseksuel
som rebel
som fortæller
om det, der glæder
og det, der gør ondt
om sjove hændelser
og det modsatte
som barn i
en dysfunktionel familie,
som mønsterbryder
og socialrådgiver.
Sproget er
knapt
men præcist
læseren fylder
problemløst
hullerne ud
læser om
de sidste seks-syv årtiers
danmarkshistorie
set fra
én
persons synsvinkel
der har givet sin historie
overskriften
Arvesynden
fordi det er den
der har præget livet
den
der præger alles liv
som det formuleres af
Ebbe Kløvedal Reich
i bogens indledende citat
”Arvesynden er almindeligvis fornægtet, selv af folk, der er fortrolige med folkekirken. Det forstår jeg ikke rigtig. At vi har arvet den efter Adam og Eva, fordi de spiste af kundskabens træ, er en lignelse. Men hvis man nægter at erkende, at vi alle lever vores liv her på jorden under standard og ikke lever op til vores muligheder, mangler man enten selvindsigt, fantasi eller begge dele. Hver eneste gang vi affærdiger hinanden som en besværlig hindring i udfoldelse af eget liv, begår vi en synd.” (s. 7).
Arvesynden
er den
korteste
slægtsroman
jeg har læst
men lige så givende
rørende
fængende
morsom
rå
og medrivende
som en lang
så har man ikke tid
overskud
lyst
til at læse en lang bog
så læs Arvesynden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar