Et sikkert vidnesbyrd om en spillevende haikuvirksomhed

Poetklub Århus
M gasin XXXXI – august 2022 – 21.årgang
TEMA: Dansk og jysk haiku, 68 sider
Redaktion Lars Hougaard Clausen
Idé til dette nummer: Thorvald Berthelsen

Af Merete Bandak

Poetklubbens temanummer om haiku er det nærmeste man kan komme på en jubilæumsudgivelse. En forhåndsmarkering af 60året for Hans-Jørgen Nielsens En introduktion og 150 gendigtninger af haiku tilbage i 1963 og markeringen med et års forsinkelse af 20året for Dansk Forfatterforenings Haikunetværk i 2021.

Det er et både imponerende og inspirerende temanummer. Desuden oplysende og underholdende. Jeg vidste da en del om haiku på forhånd, skulle jeg mene, men er absolut blevet meget klogere. Nogle jubilæer virker mest som milepæle for en svunden tid, en slags nekrolog, et punktum for noget der dermed lægges i graven. Dette temanummer gløder og ulmer af naturbilleder, lapidariske udtryk for liv, overraskelser og skæve betragtninger. Et sikkert vidnesbyrd om en spillevende haikuvirksomhed, både dansk og jysk, som det med et skævt smil fremgår af temaet.

Magasinets første tre artikler er foredrag afholdt på Poetklub Århus’ haiku-jubilæumsaften 17. februar 2022. Første artikel er af den lollandske haikumester og ildsjæl Thorvald Berthelsen om dansk haikuhistorie fra 1960erne og fremefter med fine eksempler på meget forskelligartede kortformer og motiver, afsluttende med et udvalg af Berthelsens egne haiku som han læste op ved haikuarrangementet.

Dickinson

Anden artikel som er af Niels Kjær, er en fin personligt vinklet fremstilling af Forfatterforeningens haikugruppes tyveårige historie og bevæger sig fra Emily Dickinson over flere af gruppens antologier, over haikubænke i Århus, over oversættelser af flere af de store japanske haikumestre til fem afsluttende haiku af Niels Kjær. 

Begge artikler udmærker sig ved at være dejligt servicerende med oplysninger som ’Den kan lånes både som fysisk bog og på e-reolen.’

Tredje artikel af Birgit Bach refererer – ligesom Niels Kjær – til indflydelsen af Kate Larsens haikudigte, en af grundlæggerne af haikugruppen. Birgit Bach forklarer om sin kombination af ord (haiku) og billeder (fotos) og viser eksempler på sin billedhaiku der på forskellige måder indirekte refererer til aktuelle samfundsforhold, fx ’samtykkeerklæring’ - et foto af to gråænders parring og denne haiku: Han og hun nikker / En samtykkeerklæring / Ænders parringsakt

Sidste indslag fra jubilæumsfejringen i Århus er de tre forfattere Ann Mari Urwald, Hugo Alrøe og Lars Hougaard Clausens lille udvalg af haiku som de læste op på aftenen. 

Episke haiku

Magasinet udmærker sig ved den ligetil, usnobbede og personligt vinklede fremstilling af den danske haikuhistorie. Det gør sig også gældende i artiklen ’Episke haiku’ af Lars Hougaard Clausen, hvor vi bliver lukket ind i den 17-årige Clausens danskundervisning way back på Midtfyns Gymnasium og ser et glimt af det formative møde med Hans-Jørgen Nielsens gendigtning af japanske haiku, dansklæreren Jørgen Hunosøe der tager orlov for at arbejde på udgivelse af Sophus Clausen-digte – og vikaren Pia Tafdrup. Den aftapning var som det siges sublim. Men det er ikke kun anekdoter. Anekdoterne viser ind i filosofiske og formmæssige overvejelser om zen og tid/epik som der gøres fint rede for. Interessant og oplysende er det også at læse om den for mig ukendte århusianske Lars Mønsters (1943-2020) haikuforfatterskab med eksempler.

Herefter kommer nogle meget grundige og oplysende anmeldelser af haikuudgivelser. Først og fremmest Ib Johansens af Thorvald Berthelsen: Dansk haiku og modernisme. Haikudigtningens litteraturhistorie i Danmark, Forlaget Ravnerock, 2021. Kort sagt: en kæmpeudgivelse hvor man ved læsningen af anmeldelsen tænker: Den må jeg have fat i, det lader til at være et hovedværk med et kolossalt litteraturhistorisk perspektiv. 

Niels Kjær bidrager med yderligere to artikler, hvoraf jeg særligt vil fremhæve den der redegør for kvindelige japanske haikumestre med eksempler. 

Så følger Lars Hougaard Clausens anmeldelse af Niels Kjærs nyudgivelse: Livstegn, samlede haiku, 2022. Jeg vil rose Clausens måde at tage udgangspunkt i et vigtigt citat og lade det være skruetrækken eller måske smukkere sagt prismen hvis klareste stråle han følger for at spore metoden eller essensen, og på den måde åbner han forfatterskabet og viser samtidig analyserende og fortolkende hvad vi finder. 

I sidste artikel før samlingen af danske og jyske haiku som udgør fiskens slag med halen, skriver Annemette Kure Andersen om sin minimalistiske digtning og dens inspiration i eller relation til haikugenren. 

Magasinets sidste 14 sider er helliget 19 danske haikudigtere, der hver leverer mellem et og syv haiku. Særlig interessant er den sidste side hvor man stifter bekendtskab med den dansk/jysk-palæstinensiske digter Sleiman Nazzal, der selv er redaktør for et arabisk baseret nettidsskrift ’Sederat Kalam/Blækklatter. Da han introducerede haiku for bladets læsere, tog over hundrede udfordringen op og skrev haiku i tråden – og ’ordinære digtere sprang’ ifølge Nazzal ’ud som stjerner, da de begyndte at skrive haiku.’

Selv skriver han: Skyen spørger / regnen bærer på / ny kærlighed.

Jeg har ganske enkelt ikke lyst til at nævne småting man kunne sætte fingeren på, det hører til småtingsafdelingen. Hovedsagen står lysende klar: Dansk haiku er godt tjent med dette temanummer.