Hvad den medicinske bakteriologi har at sige om ordentlig kunst

Kunsten var dengang under pres fra magthaverne. Og det er den stadig. Eller atter, eller måske altid? Troels Laursen har læst et genudgivet skrift om moderne kunst som udslag af sindssyge

Carl Julius Salomonsen:

Kunst og Sindssyge

Smitsomme sindslidelser før og nu med Særligt henblik paa de nyeste kunstretninger

166 Pris: 200 kr. 

Forlaget: Æther

Af Troels Laursen

Det er sjældent at et foredrag, der handler om kunstsyn og kunstens vilkår, skaber de store overskrifter i pressen, om end netop kunstforståelse og kunstsyn ofte kan skabe følelsesladede diskussioner.

Denne bog med bakteriolog Salomonsens foredrag, og nogle reaktioner på den, er det, der skulle få overskriften: dysmorfisme-debatten. Salomonsen havde i 1878 havde gjort den opdagelse, at tuberkulosen er en infektionssygdom og det er vigtigt, fordi det viser den autoritet, som han var i besiddelse af, da han fremkom med denne kontroversielle teori, som gik ud på, at betydningsfulde tendenser i den moderne kunst kun lod sig forstå ud fra patologiens synsvinkel og skulle anvendes til at karakterisere en kunstretning, som han opfattede som en unaturlig dyrkelse af det hæslige og vanskabte.

Det var moderne kunst, som kubisme, futurisme, dadaisme og ekspressionisme, teorien var i opgør med. Foredraget og den senere bogudgivelse skabte opsigt, og tyder på, at han har opfyldt et behov for en forklaring på de nyere fænomener i kunsten.

Det er tydeligt, at hans betragtninger er funderet i en bred orientering om den nyeste kunst i ind- og udland. Og til grund for hans indlæg ligger ikke kun uvilje, eller forargelse, over for alt nyt og uvant, men et kunstsyn, som Salomonsen og øjensynlig mange med ham så alvorligt truet af den modernistiske tendens, der havde manifesteret sig i de umiddelbart forudgående år.

Salomonsen betragter ikke al modernistisk kunst som udslag af sindssygdomme. Han ser en særlig tendens, der på Salomonsen virker sygeligt, er naturfjernheden og uskønheden, det, at kunstnerne af alt i naturen, hvoraf der kunne frembringes noget skønt, alligevel vælger at frembringe, det sygelige, som det uskønne og, som vanskabt.

Salomonsen fortsatte frem til sin død i 1924 med at samle materiale om den moderne kunst og de diskussioner, der knyttede sig til den. Materialet er i dag på Det kgl. Bibliotek, hvor det opbevares som Carl Julius Salomonsens Særsamling. Heri findes et righoldigt materiale bestående af bøger, tidsskrifter, optegnelser og manuskripter, der giver et indblik i hans arbejde med spørgsmålet og hans syn på modernismen. Han ønskede ikke at drage direkte politiske konsekvenser af sit kunstsyn. Senere tog nazisterne i deres kampagne mod ”Entartete Kunst" politiske midler i brug til forsvar for et kunstsyn, der hvad betragtningerne om sygelighed angår, var meget beslægtet med Salomonsens.

Bogen her giver også en mulighed for at se og læse de gensvar der kom som reaktioner på foredraget, og den indledende randbemærkninger om dysmorfismens smitsomme natur af Jens Tang Kristensen, sætter fint rammen for det hele. Og svar til Salomonsen af direktøren for Statens Museum for Kunst dengang, Leo Swane, Dr. Med. Oluf Thomsen, hovedfiguren i dansk modernistisk kunst Harald Giersing, af Joh. C. Bjerg, S. Danneskiold-Samsøe. Og digteren Otto Gelsted går ind i ekspressionismens kerne. Og der er en tillægsbemærkning om Dysmorphismens Syglige Natur af Salomonsen selv, som et slags ekstra forklaring for sine tanker.

Det hele i perskeptiv af Hanne Abildgaard i hendes indlæg: Dysmorfismedebatten – En diskussion om sundhed og sygdom i den modernistiske bevægelse omkring første verdenskrig”. Kunsten var dengang under pres fra magthaverne. Og det er den stadig. Eller atter, eller måske altid?

Den gængse opfattelse af ”god kunst” er oftest den ukritiske og ufarlige kunst. Derfor er denne lille udgivelse af stor betydning i dag. For kan teorien gå hen og få en opblomstring her i vor egen tid?

Troels Laursen

Scanning: 

Bogens forside, hvor billedet er sløret, som et udtryk for en synsforstyrrelse eller lige frem en sindslidelse. Her flagellanter, fra et Limburger krønike (fra 1349), hvor den sygelig trang til selvpinsler er skildret.

Tegning:

Carl Julius Salomonsen afbildet i ”Vore Herrer” fra 1919 som en olm tyr, der har set sig gal på et moderne maleri. Han stemplede tidens avantgardekunst som udtryk for dysmorfisme, dvs. en sygelig hang til hæslighed, uden at finde tilslutning til sin opfattelse blandt samtidige psykiatere.

Foto:

Carl Julius Salomonsen, 1847-1924, dansk læge og bakteriolog, der indførte den medicinske bakteriologi i Skandinavien efter udenlandske studieophold, hvorunder han i 1878 havde påvist, at tuberkulose er en infektionssygdom. Fra 1883 var han lektor i bakteriologi ved Københavns Universitet og blev dermed verdens første indehaver af en lærestol i dette fag. Han oprettede i 1895 Serotherapeutisk Laboratorium der i 1901 blev omdannet til Statens Seruminstitut med Salomonsen som direktør 1902-09. I 1907 var han medstifter af Medicinsk-historisk Museum og 1909-10 rektor for Københavns Universitet.