Hvad er det, vi frygter?

William Maley: ”Hvad er en flygtning?”,

Vandkunsten 2017, 338 sider, 250 kr., oversat af Claus Bech.

Af Egil Hvid-Olsen

Det var en dyster fremtid, der blev fremmanet i kølvandet på de 300 flygtninge, der i september 2015 bevægede sig op langs den sydjyske motorvej. Snart ville kongedømmet blive invaderet af fremmede horder, hvoraf en del ville være radikaliserede islamister med bombebælter om livet. I løbet af få år ville rigets ældgamle kristne islæt være udslettet.

Det var ikke kun her til lands, at den slags profetier havde vind i sejlene. EU's flygtningepolitik splintredes, idet hvert land kørte solo. Italien og Grækenland blev ladt i stikken, fordi det var hertil de fleste flygtninge kom. Tyskland og Sverige åbnede grænserne og løb ind i massive problemer, fordi ingen andre fulgte trop. Man forsøgte at holde problemet fra døren ved at betale Tyrkiet for at tage sig af det. Men det var ikke en løsning, der gavnede flygtningene.

Hvad angår Danmark forstærkedes landets fremmedfjendske retorik og politik overraskende hurtigt, blandt andet ved indførelsen af den stærkt kritiserede smykkelov. Selvom det efterlader nogle med en dårlig smag i munden, kan det ikke nægtes, at regeringens og støttepartiernes afskrækningspolitik har virket efter hensigten. Flygtningestrømmen til lille Danmark er stoppet, og problemets kerne fastfrosset langt borte fra vore hjemlige grænser. Vi risikerer allerhøjst at se forhutlede flygtninge eller ilanddrevne lig på vores badeferier sydpå. Men så kan vi jo altid prøve at få tilbagebetalt lidt af rejsens pris som kompensation for disse uappetitlige oplevelser.

Men hvem er de mennesker, der ikke alene forlader hus, hjem og familie, men også løber flere livsfarlige risici i forsøget på at påbegynde en ny tilværelse i et vildt fremmed land? Dette og meget mere undersøger den australske professor i diplomati, William Maley, i sin lille bog ”Hvad er en flygtning?”

Flygtningelejre medfører ekstremisme

Man kommer vidt omkring i bogen, idet Maley både gennemgår juridisk, historisk og politisk stof. Men hele tiden har han det enkelte menneske i fokus; det menneske, der ikke længere tør eller kan blive i sit hjemland.

Maleys indsigt i alverdens historiske og nutidige flygtningekriser er imponerende. Danmark bliver nævnt flere gange, men kun for det gode, når der henvises til måden, hvorpå danske jøder blev hjulpet over til Sverige i 1943. En sådan handlemåde overfor en befolkningsgruppe i nød synes utænkelig i vore dages Danmark, hvor man foreslår et muligt vildsvinehegn forhøjet, så det også kan holde flygtninge ude. Problemet med et sådant forslag er, at det går stik imod de konventioner, Danmark har forpligtet sig på. Man glemmer, at Europa ville se helt anderledes ud i dag, hvis Marchall-hjælpen ikke havde rettet op på den sønderbombede økonomi efter 2. verdenskrig. Det er altså ikke kun os selv, vi som europæere kan takke for den velstand, vi nu vogter nidkært over.

At argumentere for at lukke grænserne og placere flygtningene i dertil indrettede lejre for at holde ekstremister ude af landet advarer Maley kraftigt imod, for den utryghed, der ofte kendetegner disse lejre er med til at skabe den håbløshed og desperation, der fører folk i ekstremismens net: ”Er man fristet til at reagere på den aktuelle flygtningestrøm til Europa med forslag om, at flygtninge bør anbringes i pakhuse i Tyrkiet, gør man klogt i at spørge sig selv, om det måske ikke kunne være opskriften på et politisk Vesuv. Det vil især være et problem, hvis der forskelsbehandles med hensyn til genbosættelse i tredjelande, sådan at familier får fortrinsret frem for ugifte; en pakhusbefolkning af flygtninge uden familiebånd vil sandsynligvis udgøre et ganske særlig attraktivt mål for rekrutteringsmandskabet.” (s. 113).

Etablering af flygtningelejre i stedet for integration i de enkelte lande kan altså let resultere i øget ekstremisme og deraf følgende terror.

Med hensyn til terror fastslår Maley, at den kan blive meget mere omfattende, end den hidtil har været: ”Antallet af mennesker, der er blevet dræbt eller såret under terrorangreb i den vestlige verden eller i verden i det hele taget er meget lille sammenlignet med antallet af trafikdræbte. I USA blev der i 2001 dræbt 11.384 mennesker i forbindelse med voldelig brug af skydevåben, mere end tre gange så mange som i terrorangrebet d 11. september.” (s. 178f.).

Menneskesmugling er skabt af modstræbende modtagerlande

Det er en af Maleys tankevækkende pointer, at de lande, der ifølge FN-konventionerne har forpligtet sig på at tage imod flygtninge, gør det svært for flygtningene af nå frem til disse lande. Han citerer John Morrison, der har forsket i menneskesmugling: ”Indførelsen af visumrestriktioner for alle lande, der producerer flygtninge, er den mest utilslørede mekanisme til at bremse flygtningestrømme, og den afskærer de fleste flygtninge fra lovlig migration.” (s. 153). Maley konkluderer: ”For at sige det ligeud, så er det de forskellige regeringer, der har drevet flygtninge i armene på menneskesmuglere.” (s. 153). Dette synspunkt uddybes lidt senere: ”De rige landes modstræbende indsats for at gøre plads til flygtninge forklarer også, hvorfor de reagerer så voldsomt mod menneskesmuglere. Menneskesmuglere holder dem i realiteten fast på FN’s flygtningekonvention ved at transportere flygtninge frem til deres landegrænser, flygtninge hvis krav de i princippet har accepteret, men som de helst vil undgå at hjælpe. (s. 156). Det er klart, at nogle menneskesmuglere udnytter situationen og beriger sig på nødlidendes vegne. Men kan man udelukke, at andre smugler flygtninge af ideologiske årsager, sådan som nogle danskere transporterede jøder over Øresund i 1943?

Hvorfor kommer de her?

Ofte spørges der til, hvorfor flygtningene kommer netop til vores land. Næsten lige så ofte antydes det, at det må være, fordi de kan se en fordel i at nasse på vore temmelig rigelige ressourcer. Maley har en mere jordnær forklaring. Han fortæller om, hvordan befolkningen i et uropræget og fattigt land som Afghanistan i løbet af få år fik adgang til at se TV. ”Fra stationer af denne art kan selv den mest overfladiske tv-seer i Afghanistan nu få adgang til billeder af en verden, der på alle måder adskiller sig fra den verden, han eller hun kender fra deres daglige tilværelse. Tv henter billeder ind fra dagligstuen af velordnede, fredelige, demokratiske samfund, som har konkrete navne. Det ville være overraskende, hvis mennesker, som er bange for at blive forfulgt i deres hjemland, ikke valgte et af den slags lande, hvis de overvejede at flygte fra Afghanistan.” (s. 193). Afghanistan er naturligvis ikke enestående. I dag kan man se fjernsyn og på andre måder få indsigt i forhold andre steder på kloden blot ved hjælp af en mobiltelefon.

Pessimistisk afslutning

I bogens sidste kapitel gør Maley status over den måde, flygtningekriser typisk håndteres. Hans vurdering er ikke positiv: ”Hvis flygtningenes lidelser skal lindres, er det ikke særlig sandsynligt, at løsningen er politisk. Det drejer sig snarere om at mobilisere en ny moralsk bevidsthed. Det er svært at være optimistisk, for der er ikke meget håb om en nogenlunde anstændig verden, hvis vi ikke har nogen anstændighed tilbage.” (s. 275). At det forholder sig sådan er trist – også set ud fra et dansk synspunkt. Sagen er nemlig, at de selvsamme lande, der ikke ønsker at modtage flygtninge, om relativt få år vil mange arbejdskraft. De mennesker, der i dag kæmper for en så tætmasket grænse som muligt, vil ikke kunne modtage den pleje, de får behov for, hvis de bliver gamle og svage.

Det lader altså til, at mange landes flygtningepolitik er drevet af frygt, ikke af fornuft. Man er bange for det fremmede, for ekstremisme og terror. Så meget desto mere tankevækkende er Maleys oplysning om, at alle de deltagende terrorister i angrebet d. 11. september var kommet lovligt ind i USA. De var ikke flygtninge, men ”almindelige mennesker”, der var gået under efterretningstjenestens radar.

Sort/hvide film og manglende korrektur

William Maley er ikke bange for at redegøre for sine markante synspunkter, men han argumenterer ganske overbevisende for dem. Dog ville det have tjent bogen, hvis Maley havde holdt sig fra referencer til sort/hvide film fra 1940’erne. Det virker en lille smule lattervækkende i den ellers meget sobre tekst.

Skal man være yderligere vrissen, ville det have pyntet på udgivelsen, hvis der var blevet læst grundigere korrektur på oversættelsen. Hist og her mangler der ord, andre steder er der tydelige slåfejl. Man kan sagtens forstå teksten alligevel, men lidt irritation skaber det undervejs i læsningen.

Bortset fra disse to små kritikpunkter, er ”Hvad er en flygtning” en indsigtsfuld bog om et særdeles vigtigt emne.