Antik LGBT-problematik

Kunst- og boganmeldelse.

Lemvig Museum: ”Sappho/Sapfo”, 4. juni – 18. september 2022, Vestergade 44, 7620 Lemvig, www.lemvigmuseum.dk. Antikmuseet ved Aarhus Universitet, 23. september til 18. december 2022, www.antimuseet.au.dk.

”Sappho/Sapfo”, redigeret af Anna Margrethe Westergaard m.fl., Forlaget Wunderbuch 2022.

Af Egil Hvid-Olsen

En særudstilling på Lemvig Museum viser værker af Peter Brandes og Mille Søndergaard, der begge er inspireret af den antikke græske digter Sappho (eller Sapfo). At et lokalhistorisk museum lægger hus til en udstilling med et så særligt indhold skyldes, at bysbarnet og digteren Thøger Larsen tilbage i 1924 udgav sin gendigtning af Sapphos digte. Lemvig Museum rummer da også en permanent udstilling om Larsen, bl.a. er hans arbejdsværelse bevaret.

Thøger Larsen var ikke ene om sin fascination af den oldgræske digter, og fascinationen er stadig intakt. Indenfor de seneste fire år er der udkommet ikke mindre end fire oversættelser af Sapphos digte. Måske skyldes interessen det stigende fokus på LGBT-rettigheder, for selvom Sappho skrev om både heteroseksuel og lesbisk kærlighed, hersker der ingen tvivl om, at hun selv var lesbisk, hvilket fremgår af den private del af hendes digtning.

I hver sin af de nye Sappho-udgivelser har Peter Brandes og Mille Søndergaard illustreret digtene. En stor del af disse illustrationer er udstillet i Lemvig og også gengivet i udstillingskataloget ”Sappho/Sapfo”.

Brandes’ leg med fragmenter

Udstillingen byder på både foto, gouache/akvarel, keramikskulpturer og vaser, radering, pastel mm. af Peter Brandes samt fotopolymertryk og stofcollage af Mille Søndergaard, hvoraf langt det meste (eller måske det hele) er gengivet i udstillingskataloget.

Peter Brandes er en ekstremt produktiv billedkunstner, der da også har andre kunstnere til at udføre en del af sine keramiske værker. Han arbejder tematisk og udfører en lang række værker af samme motiv med større eller mindre forskelle og nuancer. Dette kræver, at beskueren giver sig tid til at konstatere og reflektere over, hvad der adskiller de enkelte værker og hvilken betydning forskellene har. Dette bliver f.eks. aktuelt i de mange tegninger med titlen ”Sappho på Børsen” fra 2022 og i de mange vaser og skåle, der er formet efter græsk antikt forbillede, mens Brandes’ forskellige aftryk ses i begitningens og indgraveringens motiver og tekster.

Brandes leger med det fragmentariske i Sapphos digte, der netop kun findes i brudstykker. I keramikken indskrives nogle af fragmenterne i vaser og skåle, der ellers ofte graves ødelagte op ad jorden. Således er brugsgenstandene rekonstrueret i Brandes’ udgave, men Sapphos tekster forbliver fragmenterede, fordi man ikke bare sådan lige kan genfinde de tabte ord i et digt.

Legen med det fragmentariske findes også i Brandes’ fotografier af statue- og bygningsrester fra det antikke Grækenland. De enkelte fragmenter indgår i fotografiets sammenhæng på en måde, så det ødelagte fremstår som et værk i sig selv. Det fragmentariske har opnået en ny helhed.

Tryk supplerer det poetiske forlæg

Mille Søndergaard relaterer mere tydeligt til dagligdagen, idet hun f.eks. i trykket ”Gyldne blomster” fra 2020 har brugt sin yngste datter som model omkranset af fuldt udsprungne blomster.

Sappho er svær at læse, så længe teksterne er meget fragmenterede, men i de tilfælde hvor hendes digte er gengivet uden større mangler, er de lige til at gå til. I de tilfælde virker Søndergaards tryk også ligetil; ikke som illustrationer, der gengiver tekstens indhold, men som stemningsbilleder, der supplerer digtene. Det kan være blot et enkelt ord, Søndergaard har ladet sig inspirere af og dannet et værk på baggrund af. Samtidig spiller den antikke græske kunst også en rolle i nogle af Søndergaards tryk, for her indgår kroppe, hvis modeller ligeså vel kan have været antikke statuer som levende mennesker. Der er en lethed over trykkene, der fornemt supplerer deres poetiske forlæg.

Den vigtige forplantning

I udstillingskataloget kommer ikke kun de to billedkunstnere, men også nogle af de seneste års Sappho-oversættere til orde. Lene Carlskov sammenligner Sappho med romerske Catul, der lod sig inspirere af sin græske forgænger. I sin gendigtning af et af Sapphos mest kendte værker lægger han en helt anden vinkel ind over. Indirekte gennemgår Rasmus Sevelsted grunden hertil i sin tekst om Sapphos længsel.

Sappho skrev officielle digte, der blev brugt til bl.a. bryllupper. På hendes tid var homoseksualitet anerkendt, men kun i form af midlertidige erotiske forhold. En mand kunne ikke gifte sig med en mand og en kvinde ikke med en kvinde, fordi forplantningen var vigtigst. Derfor var det den heteroseksulle kærlighed, Sappho besang i sine officielle digte. Anderledes var det i de personlige af slagsen. Her begræd hun den eros, en anden kvinde kunne vække i hende, fordi den ikke kunne virkeliggøres gennem længere tid, men kun som en kort behovstilfredsstillelse. Således viser disse digte, at Sappho – selvom hun er kendt som den lesbiske digterinde fra Lesbos – var underlagt nogle regler, som umuliggjorde det parforhold, hun mest af alt ønskede at leve i. Mens man havde forståelse for biseksualitet, der muliggjorde korte erotiske forhold til personer af samme køn som en selv, anerkendte man ikke, at homoseksualitet kunne være bestemmende for nogle mennesker gennem hele deres liv. Dertil var behovet for forplantning simpelthen for vigtigt.

Larsen og Sappho

I kataloget skriver Bo Larsen om Thøger Larsen og Sappho. Han tager udgangspunkt i Claus Engstrøms og Holger Friis Johansens tekster i genudgivelsen af Larsens Sappho-digte fra 1995 (Klassikerforeningens Kildehæfter). Nogle af deres pointer gengiver han, mens han fornuftigvis springer andre over, for til gengæld selv at tilføje nogle nye.

En mere spøjs tekst i kataloget er en mailkorrespondance mellem Rakel Haslund-Gjerrild, der er en af de mest lyrisk velformulerede prosaister i Danmark for tiden, og oversætteren Sophus Helle, der – fremgår det indirekte af teksten - arbejder på en engelsk oversættelse af Sappho.

Udstillingen er absolut seværdig, men man bør ikke snyde sig selv for også at tage kataloget med hjem og dykke lidt dybere ned i både billedkunstværkerne og en af verdenshistoriens ældste og mest anerkendte digterinde.