Godt og ondt omkranset af naturrigdom

Kunstanmeldelse. Museet for Religiøs Kunst: ”Esben Hanefelt Kristensen – og der blev lys”, 19. juni – 4. december 2022, Strandvejen 13, 7620 Lemvig, www.mfrk.dk

Af Egil Hvid-Olsen

Der er fokus på Esben Hanefelt Kristensen som illustrator i Museet for Religiøs Kunsts fejring af kunstneren, der fylder 70 i år. Dermed snydes man dog ikke for et indblik i kunstnerens evner som maler, for Hanefelt Kristensen er også en kompromisløs kunstmaler, når han illustrerer. Han maler sine bogillustrationer, der derefter gengives i bøgerne.

Stilen er vrimlende og naivistisk, præcis og farverig, indholdsmættet på flere planer. Ét er de mange detaljer, der udfylder hver kvadratcentimeter på lærredet, noget andet de kommentarer til den illustrerede tekst, der finder deres udtryk i kunstnerens gengivelse. Her er mere end illustration, nemlig en medlæsning og tolkning af teksten.

Noas ark og Jerusalem

Hanefelt Kristensen har aldrig lagt skjul på, at han har en kristen tilgang til livet. Derfor har han også illustreret flere bøger, der tager udgangspunkt i Bibelen. Nogle enkeltværker har også bibelske motiver, for eksempel et stort maleri af Noahs ark (2022), der har givet Hanefelt Kristensen mulighed for at udfolde sin glæde ved dyr. Der er intet skræmmende ved oversvømmelsen, der ifølge den gammeltestamentlige myte udryddede størstedelen af klodens liv. Et tværsnit af arken giver indblik i den flydende zoologiske have, mens vandet omkring arken vrimler med havdyr og kulørte koralrev. Himlen er også alt andet end tom. Den fyldes af fugle og den regnbue, som fremover skulle minde Gud om, at udryddelsestaktikken ikke var den bedste.

Anderledes er den Noas Ark-illustration, som Hanefelt Kristensen lavede til ”Bibelen – udvalgte fortællinger” (1992). Her ses en oversvømmet by under fartøjet og minder beskueren om mytens voldsomhed.

Et andet stort maleri, der ikke er lavet som illustration til en bog, er fra 1996. Det har titlen ”En stille nat/Fredens engle over Jerusalem”. Her ses både en blomstereng i fuldt flor, en skov og repræsentanter for både pattedyr, krybdyr og fugle. I baggrunden på toppen af et bjerg ligger ”Den hellige stad”, Jerusalem. Problemet med byens betegnelse er, at både jøder, muslimer og kristne tillægger byen denne særlige betydning, hvilket i århundreder har ført ufred og lidelse med sig. Repræsentanter for alle de tre monoteistiske religioner gør krav på byen, og derfor kan der kun findes en løsning på problemet, hvis alle er parat til at indgå kompromiser. Det er de tre engle øverst i billedet. Deres hovedbeklædninger afslører, at den forreste repræsenterer jødedommen, den næste islam og den sidste kristendommen. Først når disse tre religioner giver hinanden plads i den samme by, kan freden opstå og byen for alvor betegnes som hellig.

Stemningsmættede bogstaver

Da Esben Hanefelt Kristensen og hans kone mistede deres yngste søn, bearbejdede maleren sin sorg ved - i samarbejdet med Henning Toft Bro - at udarbejde bogen ”Kristusalfabetet” (2021). Alle de malede illustrationer er udstillet på Museet for Religiøs Kunst. Hvert maleri tager udgangspunkt i et bogstav, hvorudfra Hanefelt Kristensen og Toft Bro kortfattet genfortæller en historie fra Det Nye Testamente. Malerierne består af tre dele: 1) En eller flere illustrationer af det, fortællingen handler om, 2) Bogstavet, der indeholder motiver, som understøtter illustrationernes stemning, 3) En baggrund, der også slår stemningen an. For eksempel illustrerer Hanefelt Kristensen i maleriet ”B” Jesu dåb og fristelsen i ørkenen. Dermed er billedet todelt. Den øverste del – dåben – smitter af på stemningen i den øverste del af bogstavet, hvor der er den for kunstneren velkendte dyrevrimmel. Fristelsen i ørkenen medfører derimod illustrationer i den nederste del af B’et, der relaterer til død. Her er et par ådselædende fugle, en slange, to skorpioner og et kranie. Måske er det den konfliktfyldte ”hellige stad”, der ses i baggrunden. Stemningen spreder sig videre til baggrunden, hvor den nederste præges af en tornebusk, mens den øverste fyldes af dåbens vanddråber.

H.C. Andersen titter frem

Hanefelt Kristensen har ikke kun illustreret udgivelser, der beskæftiger sig med de bibelske fortællinger. Han har for eksempel også illustreret H.C. Andersens eventyr ”Nattergalen”.

Igen træder kunstnerens interesse for naturen frem. I flere af malerierne er selve illustrationen omkranset af en slags bort med motiver fra naturen. Blomster, blade og fugle omkranser kejseren, der sidder og lytter til nattergalen. Samtidig lader Hanefelt Kristensen flere steder den gamle digter titte frem. Over kejserens hoved hænger således et papirklip af H.C. Andersens profil og et andet af Klodshans. I andre af malerierne afslører digterens ansigtsudtryk de følelser, læsningen bringer med sig.

Forfatterne Tolkien og Hanefelt Kristensen

En særlig inspirationskilde for Hanefelt Kristensen finder han i J.R.R. Tolkiens bøger, hvoraf de mest kendte er trilogien ”Ringenes Herre”. Derfor har det været oplagt for kunstneren at illustrere Casper Clemmensens ”Tolkien og det mystiske Jylland” (2022). I bogen udforsker forfatteren Tolkiens inspiration fra gamle jyske sagn. Illustrationerne til udgivelsen er også udstillet i Lemvig.

Som det blev nævnt i forbindelse med ”Kristusalfabetet” skriver Esben Hanefelt Kristensen også selv tekster. Hans baggrund som lærer afslører sig i ”Da jorden fik feber” (2019), som omhandler klimakrisen. Det er klart, at kunstneren, der er så betaget af naturen, er berørt af den globale opvarmning og truslen med biodiversiteten. I denne bog findes nogle af hans mest uhyggelige illustrationer. Måske er det derfor, at de er placeret i udstillingsbygningens kælder, hvor man også præsenteres for en hurtig og givende videopræsentation af Esben Hanefelt Kristensen.

Liv og død i fascinerende detaljegrad

Det særlige ved Hanefelt Kristensens produktion er en kolossal glæde ved at fortælle historier for øjet og at pege hen på den rigdom, der opgiver os. Selvom hans naivistiske stil tager brodden af voldsomheden, lægger kunstneren ikke fingrene imellem, men skildrer død og vold, så ingen er i tvivl om, at her er ondskaben på spil. Samtidig lyser taknemmeligheden ud af de malerier, hvor naturen og livet får lov til at udfolde sig. Således favner Hanefelt Kristensen hele tilværelsen på godt og ondt i sine malerier, der alle som en er præget af en detaljegrad, der forbliver fascinerende.