Allegorier i kø

Felix Salten: ”Bambi – et liv i skoven”, oversat fra tysk af Jens Pedersen, Forlaget Ti Vilde Heste 2022, 180 sider.

Af Egil Hvid-Olsen

Felix Salten var en østrigsk forfatter, der både skrev for børn og voksne. ”Bambi  - et liv i skoven”, som udkom i 1923, henvender sig til børn i kraft af sin lette fortællestil om en råbuks opvækst, men nok i højere grad til voksne, fordi den på flere måder kan læses allegorisk. På bagsiden af den danske oversættelse gives følgende eksempler på fortolkningsmuligheder: ”…fra økologisk kampskrift til romance over naturens uskyldighed og allegori over jødeforfølgelser.”

Bogen dannede forlæg for Disneys tegnefilmklassiker ”Bambi” fra 1942, der delvis følger romanens handlingsgang.

Antisemitismens nådesløshed

Rålammet Bambi kommer til verden en forårsdag. Han lærer hurtigt, at skoven er fuld af farer. Eksempler på rovdyrenes behandling af deres byttedyr kan nok være ret udfordrende for bogens yngste læsere, men det er alligevel beskrivelsen af mennesket som det største rovdyr af alle, der står stærkest. Mennesket omtales konsekvent som ”Han”, og der er flere beskrivelser af den nådesløshed, der præger menneskets jagt på dyrene. At jagt også kan være vildtpleje indgår ikke i bogens fokus. Det skyldes nok, at fortællingen netop skal læses allegorisk, men som allerede nævnt står allegorierne i kø, uden at det bliver klart, hvilken en af dem Salten selv havde i tankerne.

Antisemitismen havde ved bogens udgivelse ikke nået det uhyggelige klimaks, den fik i 1930erne og 40erne, men ”Bambi” kan alligevel godt være en allegori på jødeforfølgelser, idet antisemitismen opstod i 1880erne og jødehad havde eksisteret mange århundreder inden. I denne fortolkningsmodel må skovens dyr repræsentere jøderne, mens jægermennesket repræsenterer dem, der agiterede mod jødedom og jøder. Felix Salten var selv jøde og måtte i 1939 flygte fra Wien til Schweiz. Han døde i Zürich d. 8. oktober 1945, få måneder efter 2. verdenskrigs afslutning.

Religionskritik?

Hvilken allegori, man finder under læsningen, afhænger i høj grad også af, hvem man er. I min egenskab af teolog kan jeg ikke undgå at finde en religionskritisk allegori i ”Bambi – et liv i skoven”, men vel at mærke en kritik, der beror på en fundamentalistisk religionsforståelse.

Omtalen af mennesket som ”Han” med stort H kan henvise til en i hvert fald kristen tradition, når Gud omtales i 3. person ental. Gud er da også blevet forstået som en metafysisk magt, der lægger alt til rette efter sine egne planer; som en overmenneskelig dukkefører i hvis snore mennesket hænger uden nogen som helst selvbestemmelse. Påstanden er, at dette er en gavnlig situation for mennesket, fordi Gud altid træffer de rette valg. Ifølge denne logik er det godt, når et lille barn dør, fordi Gud har ”kaldt det hjem til sig” i barnets egen interesse. Forældrene kan altså glæde sig over dødsfaldet, og gør de det ikke, er de utaknemmelige. Det kan være en sådan gudsforståelse, Salten gør op med i ”Bambi – et liv i skoven”, for her afsløres det, at ”Han” bestemt ikke er god. Han er følelseskold og egoistisk. Samtidig introducerer Salten et alternativ i ”den gamle” buk, der fungerer som en slags konge i skoven. ”Den gamle” antager en mytisk form, idet han kan bevæge sig lydløst og i ét nu forsvinde. Men det vigtigste ved hans karakter er, at han påtager sig rollen som dyrenes beskytter. Således opstilles to forskellige gudsbilleder i en læsning af bogen som en allegori på religion og tro.

Modigt forlag

Selvom ”Bambi – et liv i skoven” er skrevet i et enkelt sprog og i en ubesværet fortællestil, er fortolkningsmulighederne mange. Læseren må gå til bogen med et åbent sind, for vel er der tale om et eventyr, men hensigten med eventyret forbliver skjult og må derfor afgøres af den enkelte læser.

Det er ganske modigt af Forlaget Ti Vilde Heste at oversætte og udgive en 99 år gammel østrigsk bog, der er så åben i sine fortolkningsmuligheder som ”Bambi – et liv i skoven”. Det er tilmed modigt, fordi bogens målgruppe ikke ligger fast. Som børnebog er den barsk, og som voksenbog er den udfordrende at blive klog på, men samtidig er det netop dette særpræg, der gør den fascinerende.