Den ubærlige lykke

Fjodor Dostojevskij: ”Et svagt hjerte”, oversat af Tine Roesen, Batzer & Co 2022, 83 sider.

Af Egil Hvid-Olsen

”Hvad har vi dog gjort, siden vi skal have det så godt?” er en udbredt vending, der nok mere er et udtryk for glæde og velbehag end et alvorligt ment eksistentielt spørgsmål. I Dostojevskijs korte roman eller lange novelle ”Et svagt hjerte” fra 1848 er spørgsmålet udfoldet i en fortælling, der kredser omkring den lykke, der føles uretfærdig, og som derfor truer med at blive ubærlig.

Dostojevskij var 27 år, da han skrev ”Et svagt hjerte”, og dog er der noget helstøbt og stringent over teksten, som ikke præger hans senere store romaner, der ofte har en lang række sidehistorier, som fletter sig ind og ud mellem hinanden. Tilmed er teksten nyoversat knastfrit og levende af Tine Roesen, hvilket er med til at gøre ”Et svagt hjerte” til en pageturner.

Den forelskedes tungsind

De to unge mænd, Vasja og Arkadij, bor sammen i en lille lejlighed. Ingen af dem er velhavende, men de har i det mindste arbejde begge to.

Selvom Vasja ikke er noget godt parti, fordi hans indtægt er begrænset og han har en fysisk defekt, er han ikke desto mindre lige blevet forlovet ved historiens begyndelse. Arkadij er bekymret på vennens vegne for, hvordan han skal kunne skaffe penge nok til en families husholdning, men Vasja er lykkelig over, at Liza, hans forlovede, vil have ham. Da Arkadij præsenteres for hende, kan han heller ikke lade være med at begejstres og ønsker at hjælpe Vasja og Liza så godt som muligt på vej.

Nu viser det sig, at forelskelsen har gjort Vasja så sorgløs, at han har udskudt et bestillingsarbejde, hvis deadline nærmer sig med hastige skridt. Han har haft alt for travlt med at tale med Liza eller, hvis de har været adskilt, spekulere på hende til at få noget fra hånden. Så nu må Vasja sidde oppe flere nætter i træk og knokle med opgaven.

Det er, som om dette pres driver glæden og lykken ud af ham. Arkadij forsøger at hjælpe efter bedste evne, men tungsindet tynger blot Vasja mere og mere, for han begriber ikke, hvorfor han skal være så heldig. Det virker så uretfærdigt, at lykken bliver ubærlig.

En kærlighedsfortælling om venskab

”Et svagt hjerte” insisterer på at blive læst. Dialogerne trækker læseren ind i den usikkerhed, der præger både Vasja og Arkadij. De ved ikke, hvor de står, om de er købt eller solgt, om lykken er gjort eller snart vil falde på gulvet og splintre. Arkadij forstår først lidt efter lidt, hvad der foregår, og det samme gælder læseren, mens Vasja nærmest forstår alt og samtidig ingenting.

Ud over at være en tragisk kærlighedsfortælling, er ”Et svagt hjerte” også en fortælling om venskab. Arkadij har taget Vasja under sine vinger, men også dette er med til i overført betydning at få sidstnævnte til at stille spørgsmålet: ”Hvad har jeg dog gjort, siden jeg skal have det så godt?” Og i hans tilfælde er det i allerhøjeste grad et eksistentielt spørgsmål, som han ikke kan finde svaret på.