Rablende, legende noveller med humor og mild satire

"Bogens indledende Den sidste mammut gjorde stort indtryk på mig. Af alle uddøde dyrearter må der jo være ét individ, der var det sidste."

Jakob Brønnum:
Dyreriget. 127 s., 150 kr.
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2022

Af Bente Høegh

Dyreriget består af 10 noveller om dyr i en verden domineret af mennesker og med mennesker som medvirkende på forskellig vis.

Et par stykker skiller sig ud ved at have et menneske i centrum og være fortalt af en jeg-person: Fluekrigen, om mandens kamp med en irriterende flue, og Kattens forvandlingshistorie, som er samlingens længste og en slags forvekslingskomedie om en død kat og en uheldig mand. I samlingens otte andre udfolder Jakob Brønnum sig som den alvidende forfatter der ser og fortæller fra både den ene og den anden side og desuden bringer kommentarer for egen regning som det passer ham.

Og sådan går novellerne på opdagelse i grænseegne mellem dyr og mennesker og undersøger hvordan vi holder eller ikke holder balancen.  Da risfuglen fik sit røde næb – kunne lyde som en hyggelig dyrefabel a la Kipling, men er det ikke. Selvom risfugle vitterlig ved meget, anede ingen af dem, hvorfor de ikke længere blev kaldt javaspurve. Der var heller ingen der kunne huske, hvornår det var blevet almindeligt at spise riskornene fra markerne i stedet for de hirsefrø, de plejede at finde oppe i skoven.

Fuglene og risbønderne er blevet fjender, ligesom hvalerne og skibsfarten i Rapport om hvalers navne. Helt grotesk bliver det i Grisen. En biografisk kortroman hvor hovedpersonen/grisen som interneret på en svinefarm er totalt underlagt den almægtige hånd der styrer, fjerner og straffer: Så kom hånden. Den havde en stav, og den slog ham på rumpen. Det gav en gnist og en undergangssmerte, han havde troet, han aldrig skulle komme til at kende.

Vores relationer udstilles

Samtidig med at dyrenes vilkår udstilles, gør vores relationer til hinanden det også. I Rejsen til pingvinerne møder vi geologen, der i årevis har været optaget af sit arbejde, men nu skal det endelig være: Han havde været udstationeret så længe, at han ikke havde set sin søn mere end 10 gange, mens han gik i grundskolen og gymnasiet. Nu skulle de genvinde det tabte. Siden han var helt lille, havde Brendan lovet Jacob, at han en dag skulle vise ham pingvinerne på Sydpolen. Der er millioner, havde han fortalt. Men uanset hvor meget de flyver rundt over isen, finder de kun en lille flok sårede, blødende! dyr der har forvildet sig ind i en forladt base.

I den sidste Erotisk udflugt. En sci-fi-ballade med en edderkop-inspireret kvinde kommer vi så ud i de ekstreme relationer.

Bogens indledende Den sidste mammut gjorde stort indtryk på mig. Af alle uddøde dyrearter må der jo være ét individ, der var det sidste. Læseren føler med dyret, lad det dog være i fred. Men mennesker skal have mad, meget mad, og de har lige fundet ud af at bruge brændende fakler i jagten. Mennesker har ingen anelse om hvad det er, de gør.

Sådan bevæger fortællingerne sig fra forhistorisk tid til et stykke (ubehagelig) fremtid.

Dyreriget er en sjov bog med en egen, rablende humor, og forfatteren kan slet ikke lade være med at blande sig. Som her i Myren der ledte efter sin flok, den eneste novelle helt uden mennesker: Det er ikke alle spørgsmål i tilværelsen, der besvares, det er der mange der ikke ved. Eller her fra Fugletræet: Han var enebarn, og hans forældre havde fået ham sent, så han havde ikke mange krav til tilværelsen. Og: Mennesker har brug for længsler på samme måde som de har brug for proteiner. En del mennesker ved ikke, hvad de egentlig går og længes efter,…”.

 

En Efterskrift fortæller på fineste vis hvorfra inspirationerne stammer.

 

Jakob Brønnum, som jeg ikke har læst før nu, er cand.theol. og forfatter til ikke mindre end imponerende 42 titler, fremgår det af værklisten, som omfatter digte, romaner, essays og alt mellem himmel og jord. I 2022 udkom udover novellesamlingen også Fristelsen, om den bibelske fristelse i ørkenen, på Forlaget Læselyst. Den, og digtsamlingen Drømmetræet fra Det Poetiske Bureaus Forlag 2021, skal være mine næste Brønnum’er.