Stærk debutbog om at nærme sig tilværelsens gådefuldhed

Med ”Øjeblikket” har Peter Holm Jensen skrevet en både original, tankevækkende og smuk bog. Peter Holm Jensen er dansk, men har boet udenlands herunder mange år i England. Bogen er oprindeligt skrevet på engelsk og Alexander Carnera har med en grundig oversættelse sørget for at bevare bogens grundtone.

Peter Holm Jensen
Øjeblikket
Det poetiske bureaus forlag

Af Jakob Kvist
Lad det være sagt være fra start; her er tale om en anderledes bog. Forlaget omtaler selv bogen som en dagbogsroman. I dagbogsnotater følger vi hovedpersonens nylige tilværelse på landet, livet som freelance-oversætter, forholdet til naboen, naturen, pubbesøg og større tanker om forholdet mellem tænkning og handling. Tidsbegrebet er et gennemgående tema i bogen. Med en eksistentiel nerve af både teologi, videnskab og filosofi undersøges det hverdagsagtige. Med ydmyge men sikre leveringer gøres livsvigtige temaer nærværende. Foruden sanselige beskrivelser tænkes der med forskellige tænkere som Heidegger, Rilke, Mark Fisher og Kafka blandt andre.

Nærværet i dagligdagen

Ting, som overses i hverdagen, gøres nærværende i bogen. Det tavse i dagligdagen bringes i live med dagligdagssproget. Fx beskrives en skriveblokade som et moralsk nederlag. Man kan mærke følelsen af fortabthed, men en fortabthed som alligevel synes at blive overvundet ved den måde, som den stilles frem på i dagbogsnotaterne. 

Hverdagen udsættes ikke for symbolisme, psykologisering eller selvhjælpslitteratur. Alt, det som er lige foran os, men som så let overses, tildeles opmærksomhed. Vi mindes om, at naturen er omkring os hele tiden og at den vil noget med os. Ved at sætte tempoet ned og nærværet op kan man begynde at mærke: ”… en tåge, der begyndte at samle sig mellem mig og verden…”, som det i en helt anden henseende hedder i bogen.

Som freelance-oversætter tænker hovedpersonen over, hvad det er for en situation, han er havnet i. At vente foran computeren på oversættelsesopgaver, før de bliver taget af andre oversættere. Hvordan en udbytningsproces finder sted, men som vi har accepteret i konkurrencens hellige navn.

Øjeblikket

Bogen kredser om øjeblikket som en anderledes erfaring af tiden. Her ikke blot tale om en anden erfaring af tiden men erfaringen af en anden tid. Den er en erfaring af tiden, som er fremmed for os, fordi den ikke trives i stress og jag. Når vi har travlt, suser vi derudaf med skyklapper på. Vi er fraværende og registrerer dermed ikke den langsomme, dvælende og frie tid. Den tid, som er livets tid. 

Ved at sænke tempoet og skrive om det, vi overser i hverdagen, kan man sige, at dagbogen praktiserer, hvad den prædikener. Ved at trække sig tilbage fra arbejdets invadering af tiden praktiseres en særlig måde at være i verden på. Når man ikke lader sig forstyrre af samtidens mange underholdningstilbud, men netop formår at dvæle dér, hvor man allerede er, forankret i en konkret krop, bevæger man sig mod erfaringen af en anden tid. Her hvor tiden står stille. Det lyder måske abstrakt, men er uhyre praktisk. 

Det handler om at slå øjnene op dér, hvor man allerede er. Det er her, hvor omgivelserne henvender sig til os i et forstærket nærvær: ”Det er øjeblikke som disse, jeg gerne vil skrive om. De stunder, hvor du stopper op på din vej, og som får dig til at se, hvor du er, med nye øjne. Som når du arbejder på et problem, der virker uløseligt, og ud af det blå kommer svaret. Det var der hele tiden; hvorfor kunne jeg ikke se det?”

Med sproget henvender vi os til naturen, fordi: ”Ord flyder gennem dig i en uophørlig strøm”. Det er ved at spørge, at vi nærmer os verden. En skrotskulptur beskrives i dagbogen som: ”… så detaljeret, at jeg er nødt til at gå omkring det i et stykke tid for at kunne tage det til mig.”. Det er, når vi lader os forbløffe af tingene i vores omgivelser, at vi gør verden åbent i møde. Det, som er nærmest, bliver synligt og tilværelsens gådefuldhed kommer i centrum. Det er lettere sagt end gjort: ”Nogle gange er de nærmeste ting de sværeste at få øje på”, fordi når vi har vænnet os til dem, så mister de ”al deres gådefuldhed”.

At balancere mellem det personlige og upersonlige

Bogen er en fin beskrivelse af, hvordan man kan bruge det personlige til at nå frem til det upersonlige.b Man er selv udgangspunktet, men formålet er at overskride sig selv for at nå frem til værens lys. Ved at dvæle ved det almindelige, giver vi det almindelige mulighed for at vise anderledes sider af sig selv og dermed erfare, hvordan: ”Ligger væren ikke på lur på gådefuld vis – nærmest og fjernest – blandt de ting, vi bevæger os omkring i det daglige?”. Men vi ser ikke dagligdagens hemmeligheder: ”Måske er det kun vores egen utålmodighed, der skjuler dem”.

”Er der en måde at søge sandheden på og samtidigt være i verden?” reflekteres der over i bogen. For giver det mening at snakke om sandhed i en relativistisk tid præget af fake news og individualisering? Findes en ophøjet position for iagttagelse af sandheden eller er alt blot en konstruktion?

Måske sandheden består i evnen til at nedlægge sig i de begivenheder, som sker med én. Sandheden viser sig måske, når vi vender sproget på vrangen og åbner op for: ”Ikke forfølge det som et mål, men stole på det uden at spille bagklog, og bevæge sig ydmygt gennem livet.”.

Andetsteds hedder det: ”Skrivning er et værens hus under opførelse; af og til føler man, at man bor i en bunke murbrokker”. Mesterlig måde at hive Martin Heidegger ned på jorden. Når vi lever sandt, vendes vores eksistens mod livet. Vi er måske den eneste art, som kan opleve tiden på en dybere måde og det er måske vores mulighed for at forbinde os med planeten igen – sådan lyder en af bogens mange flotte refleksioner. Måske er øjeblikket der, hvor vi forbinder os til verden ved at vågne op der, hvor vi allerede er. Øjeblikket er en daglig gentagelse, som: ”gør det ensformige nyt og lader dig gå fremtiden i møde, lader dig begå dig i verden.”.

”Øjeblikket” er en stærk bog, som bevæger vores verdensbillede mod en større mening. Bogen er et sundt alternativ til den allestedsnærværende selvhjælpslitteratur. Man kan faktisk risikere at blive klogere på livet ved at læse Peter Holm Jensens dagbogsroman. Bogen er enkel, stilsikker, velovervejet og åben overfor verden. Med bogen er der skabt et sprog for hverdagens gådefuldhed, som vi så nemt overser. 

Med bogen i hånden bliver vi mindet om, at livet foregår netop nu i dette øjeblik og ikke i en abstrakt fremtid. Øjeblikket er en anden erfaring af tiden og erfaringen af en anden tid. Eller med forfatterens skarpe pen: ”Øjeblikket ligger på lur inden i hverdagens tid; altid nyt, altid det samme. Det venter på at give dig dit liv tilbage, som en længe forberedt begivenhed, du ikke har været vidende om, som en skæbnehandling. Det behøver dig: din lasede fortid, din beklemte nutid, din hvirvlen af tanker, dit forråd af ord. Det venter på, at du tager næste skridt ind i dagens lys, hvor det kan finde dig og lade komme til dig selv.”

https://detpoetiskebureau.dk/vare/peter-holm-jensen-oejeblikket/