Puk Qvortrup m.fl.: ”Det hul af lys”, Aarhus Litteraturcenter, Godsbanen og Forlaget Silkefyret 2020, 190 sider, 153 kr.
Af Egil Hvid-Olsen.
Et hul i den mørkeblå forside afslører en orange cirkel, hvori der med hvid skrift står ”Det hul af lys”. Et simpelt, men effektivt virkemiddel, der vækker nysgerrigheden. For hvad får man mere at se, når man åbner bogen? Tja, på første opslag er der intet andet end orange og titlen, men derefter følger der en illustreret antologi, som tekstmæssigt strækker sig over journalistiske optegnelser, noveller, digte og noget, man kan kalde bogstavsillustrationer. Teksterne følges af illustrationer, der spreder sig over tuschtegning, collage, linoleumstryk og akvarel. Oven i dette føjer sig en tegneserienovelle. Til sammen udgør tekster, illustrationer og layout en indbydende bog, og man ser tydeligt, at Forlaget Silkefyret, der satser på den enkle æstetik, har haft mere end én finger med i udgivelsen af ”Det hul af lys”.
”Det hul af lys” er et citat fra et af Peter Laugesens digte i bogens sidste kapitel. Kapitlet er skrevet med udgangspunkt i det 15. af FN’s 17 verdensmål. Af samme grund indeholder bogen 17 kapitler. Derved kan hvert verdensmål blive behandlet i sit separate kapitel af hver sin forfatter, og illustreret af hver sin illustrator. Dog har verdensmålene primært været brugt som afsæt for forfatterne, der på hver deres facon udfolder historier af vidt forskellig art. Kun Mette Østgaard Henriksen går journalistisk/faktuelt til sagen i sin tekst om ”Ligestilling mellem kønnene” og opremser en lang række oplysninger om kvinders vilkår i forskellige lande verden over, f.eks.: ”Mere end 90 procent af alle kvinder i Bhutan er analfabeter” (s. 27). Disse mange nedslående oplysninger har Hans Krull illustreret med to snit, der henholdsvis forestiller en kvinde, der bærer et kranie på hovedet og en kvinde ud for hvis ansigt, der flyver svaler.
Mads Mygind har skrevet en digtnovelle om morfinmisbrug i forbindelse med verdensmålet ”Sundhed og trivsel”. Man fornemmer den søvnløses desperation i en lille sætning som ”nætterne stirrer morgenen i øjnene” (s. 114), og når søvnen endelig indtræffer, beskrives det som ”sover tyndt / først på morgenen” (s. 115).
Allan Lillelunds korte novelle om Preben, der bare ikke kan lade være med at tage det, andre har smidt til storskrald, med op i lejligheden, er en kommentar til FNs 12. verdensmål ”Ansvarligt forbrug og produktion”. Preben kan se det værdifulde i det, andre kun ser noget værdiløst i. Han kone, Lise, har svært ved at se det brugbare i alt det, han slæber med hjem, men hun kan se det værdifulde i ham. Om det også er Lise, Preben anser for at være allermest værdifuld, efterlader novellen læseren i tvivl om.
Der er bittersød fremtidsbekymring i Jens Blendstrups ”Dialog for to uden sko”, der tager afsæt i det 14. verdensmål ”Livet i havet”. Jan og Dorte er på stranden, hvor de drøfter klimakrisen, mens de bader. Evolutionen synes at have lavet en fejl, da beskrivelsen af de to hovedpersoner trækker tråde tilbage til den fjerne urtid: ”Nu står goplerne op af dybet. Et styk Jan. Og et styk Dorte. Et styk mand og et styk kvinde. Mellem hundredevis af andre prækambrium babsedutter, og fedemands trilobitter som engang stod op ad Aarhus Bugten for at gå på land for at blive Homo forstadsmenneske.” (s. 152).
Kig og læs!
En kritisk læser vil muligvis synes, at nogle af forfatterne er svævet lige lovlig langt væk fra verdensmålene, men til gengæld er det de færreste af dem, der nærmer sig det moraliserende, hvilket ellers let kunne være tilfældet i en antologi om mål, der er svære at nå, og som det virkelig kræver omtanke og indsats at indfri. Som hjælp til at opfylde verdensmålene hjælper en århusiansk antologi næppe det store. Men den lægger sig som et led i den kæde, der peger på, at verden kan blive et endnu bedre sted at leve, og at den lynhurtigt kan blive et værre sted, hvis man ikke løfter i flok for både klima og medmennesker.
”Det hul af lys” (eller personerne bag den) gør da også selv noget for at forbedre verden bare en smule, for indtægterne for salget går til ”De uledsagedes rejsehold”, der hjælper uledsagede flygtningebørn med at blive forenet med deres familier.
Det er ikke længere så tit, at bøger for voksne er illustrerede. Men det er ”Det hul af lys”. Illustrationerne er med til at gøre udgivelsen mere indbydende end de fleste andre bøger. Den kan kigges i eller læses. Men det bedste udbytte får man ved både at læse og kigge i den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar