Will Eisner: ”En kontrakt med Gud”, Fahrenheit 2021, 188 sider, 248 kr.
Af Egil Hvid-Olsen.
Da jeg var dreng i 70’erne og 80’erne var de fleste tegneserier netop udgivet til sådan nogle som mig. Men lidt efter lidt dukkede der albummer op, der havde betegnelsen ”voksentegneserier”. Nogle af dem havde erotisk indhold, hvilket naturligvis virkede tillokkende på en ung teenager, der dog ikke vovede at låne dem med hjem, men smugkiggede lidt, når man nu alligevel stod ved kassen med ”Lucky Luke”, ”Asterix”, ”Tintin”, ”Splint & Co”, ”Gammelpot”, ”Yakari”, ”Smølferne”, ”Yoko Tsuno” og de mere komplicerede ”Linda og Valentin” og ”Buddy Longway” samt noget så voksent som ”Corto Maltese”, der allerede havde set dagens lys i sluttresserne. I denne tematiske og stilmæssige sammenblanding var der også nogle hæfter med den spøjse superhelt ”Spirit”, der var tegnet tilbage i 1940’erne af amerikaneren Will Eisner – og så var der en af de første eksempler på en grafic novel: ”En kontrakt med Gud”, der var tegnet og fortalt af selvsamme Eisner. Dette album sneg sig ofte med, når jeg cirka en gang om måneden udskiftede litteratursamlingen fra Stadsbiblioteket i Lyngby. Jeg forstod ikke så meget af den, men der var alligevel noget ved stemningen, som fascinerede mig. Det var egentlig underligt, for ”En kontrakt med Gud” er en tematisk tung sag i sort/hvid, fuld af fortællinger om modne menneskers ofte ulykkelige skæbner.
På kant med Gud
”En kontrakt med Gud” blev udgivet første gang i USA i 1978. Successen kom bag på alle, og førte oversættelser til blandt andet dansk med sig. Således blev bogen en spydspids for grafic novel-genren, der siden har vokset sig stor.
I år har forlaget Fahrenheit genudgivet ”En kontrakt med Gud”, og jeg har genlæst den med glæde! Jeg kan huske mange af illustrationerne, men nu kobles de historier, jeg ikke forstod til bunds, på. Og det er vitterlig ikke for børn.
Egentlig består bogen af fire noveller, men de udspiller sig alle i eller omkring en bestemt lejekasserne i the Bronx i 1930’erne. Titelnovellen er en historie, der både trækker tråde tilbage til Jobs Bog i Det Gamle Testamente (Eisner var jøde) og lignelsen om den rige bonde i Lukasevangeliet. Det er ganske overraskende at støde på en tegnet novelle, der tager så tungt et emne som menneskets lidelse versus Guds retfærdighed op. Hvad ingen vidste, da bogen udkom, var, at novellen byggede på Eisners fortvivlelse over at have mistet sin datter, da hun var 16 år. Hun døde otte år, inden bogen udkom.
Etiske dilemmaer
”Gadesangeren” skildrer den håbløshed, der risikerer at bore sig så langt ind under huden på den fattige, at han altid griber den letteste løsning for for en stund at lette sin fortvivlelse. Historiens hovedperson nærer ingen illusioner om virkeligheden og behandler sig selv og andre derefter.
”Viceværten” skildrer en ensom mand, hvis etiske kompas er gået i stykker, men som overmandes fra uventet side af en, hvis etik er endnu mere flosset.
Den afsluttende novelle, ”Cookalein”, er mere munter, selvom der bestemt også er dilemmaer på spil i den. Nogle bliver snydt, andre finder lykken, og atter andre finder sig i, hvad der bydes dem, fordi der er større hensyn at tage.
Skrøbelige og troværdige karakterer
Will Eisner havde sin egen letgenkendelige streg. Med et enkelt billede kunne han skabe en stemning, det ville kræve flere siders tekst at opbygge, og selvom mange af hans karakterers ansigtstræk virker en smule karikerede, er det afslørende i netop karikaturen med til at gøre dem skrøbelige og troværdige. ”En kontrakt med Gud” har derfor ikke overlevet sig selv, men kan læses igen og igen i årti efter årti. Derfor er det et godt initiativ, forlaget Fahrenheit har taget med genudgivelsen af denne tegnede klassiker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar