Digte, der løsner den lammende sorg

Torben Juul Hansen: ”Tilfældighedernes sammenhæng”, Skriveforlaget 2020, 82 sider, 150 kr.

Af Egil Hvid-Olsen.

På indbindingen af bogen ”Tilfældighedernes sammenhæng” oplyser forfatteren ”At digtsamlingen skal hjælpe til med at løsne den lammende sorg, som fulgte efter min søns død i foråret 2018”. Dermed er det ikke sagt, at bogen er en tung sag, der i det ene digt efter det andet udfolder digterens sorg. Ganske vist udtrykker nogle digte sorgfulde erfaringer, men andre beskriver glædelige glimt. Måske er de sidste en slags manifestationer af de brud i sorgen, der genfortryller tilværelsen, som ellers har været henlagt i mørke efter nærkontakt med døden.

Antydning af det skæbnesvangre og usikre

Torben Juul Hansen har en lang række udgivelser bag sig. De fleste er udkommet på forfatterforlaget ”Attika”, men denne samling udkommer på medudgiverforlaget ”Skriveforlaget”. 

Samlingen falder i seks afsnit, hvis digte er mere eller mindre tematisk forbundne. Der ligger præcise iagttagelser bag de kortfattede formuleringer, og i en stor del af digtene ligger en antydning eller direkte udfoldelse af det skæbnesvangre og usikre. For eksempel i dette digt, der omhandler utrygheden ved tordenvejr (s. 32):

”Når et uvejr møder frem med

få sekunder mellem en

kortslutning i stikkontakten

og nedstyrtning af fast brændsel

er lyden af regndråberne

det eneste sikkerhedsudstyr

jeg stoler på."

Det er begrænset, hvad regnen kan stille op, hvis ilden først for alvor får fat. Digtet udtrykker en påtaget optimisme, de fleste nok kender, når en trussel hænger over hovedet på én. I et andet digt viser det sig imidlertid, at der kan komme noget godt ud af noget negativt (s. 78):

”At jeg så tranerne lette fra en

pose hvedemel

og flyve mod

indpakningens stiliserede solopgang

forstår jeg nu

forstandigt

var den dybere mening med

æterbedøvelsen

ikke at få bortopereret to

betændelsesmistænkte lymfekirtler

i halsen.”

Så positivt ser digteren ikke på den indretning, der præger et tilfældigt provinscafeteria (s. 53):

”Lampetternes gule fatninger er

udformet som

dryppende stearinlys.

Et imiteret våbenskjold med to

korslagte arme

pryder endevæggens træpanel.

Et opslag med 

trappestensgrædende sigøjnerbørn

supplerer den lakoniske prisliste.”

Smukkere er der i digterens have (s. 45):

”Sommerfuglene suger hæmningsløst i

mirabellernes berusende blommesaft

før de

uforklarligt direkte

flyver mod den lokalitet i Sydeuropa

forældregenerationen forlod

i det tidlige forår.”

At sætte ord på det uudsigelige

Det femte afsnit, der mest koncentreret kredser om sorgen, indleder Juul Hansen med et digt, der handler om udfordringen i at sætte ord på det, der gør så ondt, at det kan være svært at beskrive dækkende (s. 63):

”Mit ønske om at erstatte de ord

som ikke findes

med en genkendelig påklædt efterligning

har den konsekvens

at jeg grundigt må studere

hvordan

træerne gør vinden synlig

og 

hvordan

vinden forsyner træerne med det sprog

som vækker en

dirrende opmærksomhed

i din begynderbarnevogn.”

Selvom det er svært at finde de rigtige ord, gør digteren et forsøg på at beskrive hændelserne omkring sønnens død (s. 69):

”Sommerfuglen har en 

klar erindring

om den dag jeg stod uden vinger

i gruset mellem de

parallelle lavendelbeplantninger

på vej mod den 

motoriserede afhentning

og diskret måtte støtte mig til det

hvide kistelåg.”

Beskrivelsen af at have mistet det, der holder den sørgende oprejst, er enkel og stærk. At kisten med den afdøde – der netop er sorgens genstand – er det eneste, digteren kan støtte sig til, gør ikke tragedien mindre.

Som den, der har mistet, har Juul Hansen haft behov for at give udtryk for sit tab, og dermed lægge afstand ikke til den mistede, men til den sorg, der har taget hans plads. Denne sorg kan være så tyngende, at digteren påkalder sig glemslen, fordi den vil fjerne den konstante påmindelse om, hvad han har mistet (s. 72):

”Nu håber jeg en svigtende hukommelse

vil være mig behjælpelig med at 

bære de tab

tiden ikke udvisker.”

Det er et barsk, men virkelighedsnært ønske for den, der daglig kæmper sig gennem sorgen.

Et alternativ til selvhjælpsbøger

”Tilfældighedernes sammenhæng” er en virkelighedsnær beskrivelse af de tanker og følelser, der kan fylde den sørgende, og selvom grundstemningen er dyster, tager mørket og sorgen ikke overhånd.

I disse år udkommer der mange selvhjælpsbøger om sorg. Nogle kan bruge dem til noget, andre ikke, for sorg er individuel og antager derfor også individuelle former. Måske kan Torben Juul Hansens korte digte supplere selvhjælpsbøgernes formål og være med til at skabe den fælles forståelse, som så mange sørgende har behov for at få del i. Samtidig kan samlingen skabe forståelse for den, der sørger, blandt læsere, der er så heldige ikke at befinde sig i den samme situation.