Shakespeare og Sibelius: A perfect match

Jean Sibelius:
The Tempest
The Royal Danish Orchestra, Okku Kamu (Naxos)
Udkom 18. november

English Music for Strings (Vaughan Williams, Howells, Delius, Elgar)
Sinfonia of London, John Wilson (Chandos)
Udkommer 3. februar, men kan streames inden

Af Jakob Brønnum

Blandt de elementer i den almene dannelse, der næsten helt er forsvundet, er skuespilmusikken. Når vi går i teatret, forventer vi uden videre at musikken, der indimellem indrammer spillet. Der er som om vi forventer en slags underlæsningsmusik, ligesom på film.

For 100 år siden og tidligere, ville man have fo4rventet et orkester, der sad og spillede en komposition, specielt til forestillingen

I mange tilfælde kunne der også forekomme balletsekvenser, næsten som en slags pause. De fleste af de store klassiske komponister har skrevet skuespilmusik, og selvom traditionen gradvist forsvandt med billedmediets opkomst, kan man stadig findes ouverturer i nogle af de amerikanske storfilm, som f. eks Borte med blæsten.

Den store finske symfoniker Jean Sibelius skrev også skuespilmusik og for 100 år siden bestilte Det kgl. Kapel musik til Shakespeares metafysiske sen-værk Stormen, et skuespil der står sammen med to andre arbejder, Cymbeline og Et vintereventyr som noget, der pegede i en helt ny retning, væk fra tragedier, komedier og historiske skuespil.

Nu har Det kgl. Kapel indspillet Stormen i en koncertoptagelse, der udkom for nylig på Naxos.

Værket består af hele 34 korte sekvenser og trækker må alle, eller i hvert fald rigtig mange forskellige genrer på Sibelius palet. Der er rene orkestrale stykker, stykker, der minder om orkestersange og korafsnit. Det er meget anbefalelsesværdigt. Orkesterklangen er stærk og klar.

Efter ganske få af de korte afsnit, er stemning slået an, nøjagtig som den skal være: De enkelte genrer flyder sammen og det opstår en sådan meditativ, metafysisk stemning, som der netop ligger i Shakespeares magiske skuespil. Det kølige, uforudsigelige og alligevel lavmælte og inderlige.

Engelsk orkestermusik

For tiden udkommer ikke så få CD’er med engelsk orkestermusik. Associationen til Sibelius er klar: Mange af de engelske komponister trækker på en slags folketone, der ligger i bunden og afgørende bryder med tonesproget, som vi kender fra den centrale klassiske musik hos Beethoven og Mozart.

Chandos har udsendt (endnu) en cd med det ret nyligt reetablerede engelske eliteensemble Sinfonia of London og ensemblets dirigent John Wilson, hvor man bruger den berømte og ofte indspillede, simrende stemningsfulde Tallis-fantasi af Vaughan Williams som trækplaster, men den langt mindre kendte, 30 minuter lange Howells Concerto for String Orchestra må alligevel – for denne lytter - være hovedværket – en pragtfuld, tre satset komposition som har symfonisk fylde. 

Howells er mest kendt for sin kirkemusik til den anglikanske kirke og hans orkesterkoncert er en sjælden gæst i koncertsalene CD’en rummer musik udelukkende for strygeorkester og cd’en indeholder også orkesterværker af Delius og Elgar, hans skelsættende Introduction and allegro (1905). Udgivelsen følger efter bl.a. en anden Chandos-CD med samme ensemble, English Music for Strings, med kortere værker af Britten, Bliss, Bridge og Berkeley, de tre sidste endnu mindre kendte på vores germanistisk inspirerede breddegrader, men meget lytteværdige og altid med en åre dybt ned i den charmerende og varmblodige engelske musiktradition.

I den nye CD er der dyb substans: Musikken får krop på den helt rigtige måde. Sinfonia of London og John Wilson, som man også kunne høre ved årets The Proms-festival, er et velkommen tilskud til de londonske kammerensembler. Man spidser øren, når ensemblet spiller – det er altid stramt og klart udført og aldrig underholdning.