Umiddelbar genkendelig hverdagsrealisme, blandet med tankevækkende symbolladet krisestemning

Verena Günther
POWER
Oversat af Karen Tortzen
Forlaget Silkefyret 2022, 268 sider, 250 kr.

Af Jes Nysten

“Flamme står på bare fødder ved indgangen til stormagasinet….Igen og igen vender Flammes spejlbillede tilbage som et fast holdepunkt i den svingende dør. Hun står helt stille. Det tynde, blonde hår hænger i sammenklistrede totter over hendes skuldre….Menneskene slår en bue uden om Flamme, undviger hende, det ses tydeligt i ruden. Tydeligt ses også duen….Flamme følger duen med blikket, den humper lidt, en plastiksnor har viklet sig om dens ene fod….Hun venter på, at duen finder et smuthul, at den færdiggør sin meningsløse slalom, og da ventetiden synes forgæves, griber hun bagud efter sin hale, vikler den tre gange rundt om højre hånd, indtil kvistene skærer sig dybt ind i kødet, og slår halen sidelæns med stor kraft mod jorden. De sammenbundne pilekviste knalder hårdt ned mod marmorgulvet, som fører hen til stormagasinets indgang. Duen hopper opskræmt frem og tilbage, mens den basker med vingerne, og Flamme bliver ved med at slå, indtil duen tumlende flyver op….Flamme følger den med blikket og giver netop slip på sin hale, da en mand med vrede øjne støder ind i hende i forbifarten” (s 9f)

Som en kort ouverture til romanen (og prøve på stilen) står dette besynderlige øjebliksbillede af bogens kraftcenter, pigen “Flamme”; ja ikke blot hende men hele romanens både fascinerende og urovækkende atmosfære er fanget ind her. Umiddelbar genkendelig hverdagsrealisme blandet med tankevækkende symbolladet krisestemning. For hvad er det med hendes navn, spejlbilledet, duen og hendes voldsomme slag med “halen” midt i en ordinær stormagasin-scene?

Jeg må straks bekende, at denne bog er en af de mest intelligente og sprogligt potente bøger, jeg har læst i længere tid. Forfatteren er tysk, Verena Güntner, og den foreligger her i en - for mig at se - glimrende oversættelse af Karen Tortzen. 

Power

I en lille anonym, trist og affolket landsby i det sydtyske forsvinder en dag hunden Power. Den tilhører en træt ældre og lettere dement kvinde, hvis mand for år tilbage også en dag pludselig forsvandt. Hun beder nu den 11 årige Flamme om at finde hunden. 

Flamme hævder, at enhver opgave hun sætter sig, løser hun. Hurtigt fornemmer vi, at der er noget urovækkende ved denne pige. En for en så ung pige påfaldende alvorsfuldhed, strenghed og målrettethed grænsende til det autistiske. Der er virkelig en “flamme” i hende. 

Hurtigt får Flamme samlet en gruppe af byens børn til at hjælpe i eftersøgningen i den nærliggende skov. Som ubestridt leder får hun efterhånden børnene til at opføre sig som hunde - de gør, kravler på alle fire, tilpasser sig skovens betingelser. Men gavner det eftersøgningen - eller viser det blot en farlig underkastelse under en streng leder?

Det er som om forældrene inde i byen er mere eller mindre ligeglade med børnene ude i skoven. De har nok i deres trælse hverdag. 

Perspektivet vender

Men i bogens anden del vender perspektivet. Hvor begivenhederne i første del primært var set fra Flammes perspektiv og tildels den ældre demente kvindes, så møder vi nu flere af landsbyens voksne, der er forblevet i byen. Vi får et blik ind i gensidige beskyldninger, stridigheder, dumhed, opgivenhed. 

Verena Günther (Foto: Martin Lengemann)

Man fornemmer en efterhånden tydelig grænse mellem byens “civiliserede” kaos og opgivenhed og skovens børns kraft og beslutsomhed. 

Hvordan romanen slutter skal naturligvis ikke afsløres her! Bliver hunden fundet? Vender børnene tilbage? Ja, finder vi egentlig ud af, hvad det er der er på færde i denne konstant fængende og forvirrende fortælling, når vi har afsluttet læsningen?

Bogen er holdt i et næsten klinisk “tørt” sprog. Her fortælles uden hang til det svulstige eller højstemte. Selvom historien er både hårrejsende direkte og på sæt og vis fyldt med symbolik. Men forfatteren holder sig helt fri for at pege eller tolke. 

Man kan så selv fx læse  “Fluernes Herre” med ind i teksten, eller man kan læse aktuelle tendenser til magtvilje og folkelig afmagt ind. Og sådan kan man jo selv hygge sig efterfølgende. 

Men afgørende er først og fremmest at give sig tid til at læse denne virkelig sprogligt og tankemæssigt potente bog.