Dansekæder imellem fiktion og virkelighed

Theodoros Grigoriadis
Hvorfor jeg har forrådt mit fædreland
Noveller
Det Poetiske Bureaus Forlag 2021 - Bureauets Lommebibliotek

Af Carina Wøhlk
Drømmer du om en litterær virkelighedsflugt? Om en bog, der dufter af ouzo, stegte auberginer og solvarme minder om ungdommens interrailture til Grækenland? Så er det ikke Hvorfor jeg har forrådt mit fædreland, du skal læse. Novellesamlingen, som ellers er prydet med en ferieidyllisk forside, lader nemlig fiktionen danse zorba med en broget og barsk virkelighed – og det i et tempo, der får læseren til at gispe efter vejret.   

Hvorfor jeg har forrådt mit fædreland er skrevet af den græske forfatter Theodoros Grigoriadis, der har adskillige udgivelser bag sig – både romaner og novellesamlinger. Denne seneste samling er oversat til dansk af Pia Johansen, der tydeligvis har sans for formidlingen af de særlige stemninger i Grigoriadis´ univers.

Grigoriadis er uddannet i engelsk litteratur og har arbejdet som gymnasielærer indtil 2010. I novellesamlingens epilog I stedet for et efterskrift – at skrive noveller fortæller han selv, hvordan han har skrevet noveller siden studietiden i 1970´erne og frem til i dag. Som han gør rede for, har han hele tiden en historie på vej. Og novellegenren egner sig fortrinligt til de afgrænsede og alligevel så prægnante fortællinger. 

Den tematiske spændvidde

Hvorfor jeg har forrådt mit fædreland indeholder 26 noveller, som i al deres forskellighed er ganske kendetegnende for Grigoriadis og hans skrivestil. 25 af novellerne har været udgivet i forskellige sammenhænge – den 26. har ikke før været publiceret. 

Novellesamlingens emner spænder vidt – fra hævn, mord og overlevelsesskyld over spil mellem kønnene, sadomasochisme og queer identitet til migration, trafficking og flygtningeliv. Der er mange temaer i spil. Og det kræver en vis omstillingsparathed fra læserens side at gå fra den ene historie til den anden.  

Som læsningen skrider frem, viser det sig, at nogle af historierne trækker tråde til hinanden. En bifigur i en tidligere novelle bliver pludselig hovedfigur i den næste. Der sendes hilsner rundt imellem fortællingerne, så læseren tvinges til at holde tungen lige i munden og øjet på papiret.  

Det politiske og det eksistentielle

Grigoriadis´ måde at skrive på er båret af en politisk tone, som også kalder på læserens stillingtagen. For eksempel lader han migranten i en novelle sige: ”Det paradis, Europa siges at være, var ikke mit paradis. Nu er det det ikke engang for europæerne selv” (se side 374), Også Grækenland får knubbede ord med på vejen: ”Hun ville nærmest betegne det som et ugæstfrit land” (se side 307).   

Men først og fremmest forholder Grigoriadis sig eksistentielt til sit stof. Som forfatter er han optaget af skæbner, grænser, identitet og tilhørsforhold. Og hovedparten af hans noveller drives frem af en længsel; af fortællerstemmens higen efter at finde sig selv – som græker, europæer, verdensborger, kønnet væsen og menneske.   

Grigoriadis

Den stærkeste oplevelse finder læseren ikke i den forvirrende titelnovelle, men i samlingens sidste fortælling, der bærer den sigende titel European Refugee Tourism ”Sværhedsgrad A”. Novellen beskriver en form for krigsturisme, der – også med tanke på verdenssituationen lige nu – næsten vælter læseren omkuld. Fortællingen kredser om en bizar forestilling: Hvad nu hvis vi forvænte og spændingshungrende europæere betalte penge for at danne en modstrøm tilbage til de brændpunkter, som så mange flygter fra – for at få en ”flygtningeoplevelse” (se side 401) og ”komme helt ind i hjertet af krigen og katastrofen” (se side 402)?       

Hvorfor jeg har forrådt mit fædreland sætter tankerne i gang. Muligheden for nostalgisk eskapisme opstår kun i glimt – ikke desto mindre bør bogen læses! Og gerne med et glas ouzo indenfor rækkevidde. Så kan læseren skylle ordene ned og skåle for en novellesamling, der danner dansekæder imellem fiktion og virkelighed.