Et helhedsbillede af en digterisk udvikling: Ny kurdisk lyrik på dansk

"Døden er i denne digtning ikke bare et eksistentielt punktum for et individuelt liv. Den er næsten altid en kollektiv affære." Thorvald Berthelsen præsenterer en gruppe kurdske digtere, der indgår i en kommende antologi på Det poetiske bureaus forlag

Ny kurdisk lyrik  udkommer til næste år på Det Poetiske Bureaus Forlag i København. Det er den anden antologi i den ny serie med nutidig verdenslyrik, som Det Poetiske Bureaus Forlag udgiver med undertegnede som hovedredaktør. Formålet med serien er at give et større indblik i den nutidige kultur i lande og områder, som vi kun kender fra mediernes krigs- og krisereportager og derfor har en tendens til at betragte som problematiske og barbariske, selvom vi i Norden næsten intet kender til deres kultur, som ofte er langt ældre end vores egen.

Tanken om at udgive en antologi med ny kurdisk lyrik opstod i forbindelse med udgivelsen af den første i serien, Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina, som udkom i 2018 med 650 s. udvalgte digte af 43 digtere fra selvstændigheden i 1992 og frem til i dag. Den blev i 2019 tildelt prisen for bedste redaktion på Sarajevo bogmessen.

Antologien Ny kurdisk lyrik omfatter flere digtere, forhåbentlig den væsentligste moderne kurdiske lyrik fra 1970’erne og frem til i dag. Nemlig den periode, hvor selvstændighedsbevægelserne i Kurdistan igen er vokset. Den omfatter de væsentligste nye lyrikere fra Kurdistan i bred forstand, hvad enten de har udgivet på centralkurdisk (Sorani), nordkurdisk (Kurmanji). Nordøstkurdiske dialekter (Kermanshah og Kalhuri), Arabisk, tyrkisk, farsi eller et helt syvende sprog, idet kurdisk jo har været forbudt i adskillige kurdiske områder. Den vil indeholde lyrikere fra alle områder af Kurdistan (armensk, georgisk, iransk, irakisk, syrisk og tyrkisk Kurdistan) og andre kurdere uanset om de bor i landet eller i exil. De deltagende forfattere vil også have baggrund i forskellige religioner som f.eks. islam, kristendom og yazidisme.

Det bliver nok den første antologi, der tegner den digteriske udvikling i hele Kurdistan i nyere tid. Omfanget vil være på 700-750 sider med ca. 80 lyrikere repræsenteret. Bl.a.: Sherko Bekas, Hiwa Qadir, Lazo Azad, Ahmadi Mala, Farhad Shakely, Nazand Bagi Khani, Rafiq Sabir, Muhsin Adib , Choman Hardi, Kajal Ahmad, Milko Ahmad, Dastan Barzan, Alan Pary og Hero Kurda fra irakisk Kurdistan. Aref Hamza, Xunava Ayoub, Ibrahim Hisso, Dara Kurdo, Axin Welat, Wîdad Nabî, Xunav Kano og Ciwan Qado fra syrisk Kurdistan.  Jalal Malekshah, Farhad Shahmoradi, Arsalan Chalabi, Somayeh Fallahi og Nasrin Shafiee (Hana) fra iransk Kurdistan. Fatma Savci, Rojen Barnas, SelimTemo, Seyhmus Dagtekin, Lal Lalesh, Arjen Arî, Hıdır Işık og Meral Şimşek fra tyrkisk Kurdistan. SamtEskere Boyik og Ezize Gerdenzeri fra Georgisk og armensk Kurdistan

Antologien redigeres af digterne Alan Pary, Dara Kurdo, Arsalan Chalabi og Thorvald Berthelsen. Digtene oversættes hovedsageligt af Thorvald Berthelsen og Alan Pary suppleret med andre, når det er nødvendigt. Nogle af de digtere der er med i antologien præsenteres

Hardi

Digtene bliver udelukkende udvalgt ud fra deres lyriske kvalitet og ikke ud fra den rolle de har haft i nationale, etniske, religiøse eller politiske konflikter. Samlingen vil forsøge at tegne et helhedsbillede af den digteriske udvikling og de aktuelle udviklingstendenser som den kurdiske lyrik befinder sig i efter de sidste 50 års kamp for selvstændighed. Den vil også bære præg af kvindelige kurdiske lyrikeres større og større selvbevidsthed og plads i det litterære landskab efter 1992, hvor dannelsen af den selvstyrende kurdiske region i Irak har givet plads til at de kunne tilkæmpe sig flere rettigheder og udgivelsesmuligheder. En udvikling som digteren Choman Hardi har været stærkt medvirkende til:

Magt og vold er brødre
og kvinder står alene.

Hjemland! Du er stadig
vædet I blod I mine drømme.
Sig hvordan jeg kan fixe dig?
Hvilken forbrydelse skal jeg takle?
Hviket sår skal jeg forbinde?
Fortæl hvor jeg skal begynde?
Hvad skal jeg gøre for at du ændrer dig?

Spørger hun i digtet Hjemland, hvad skal jeg gøre med dig? Hun må selv siges at være en del af svaret.

Det er også en antologi der viser den nye lyriks grobund i en langvarig mundtlig og skriftlig litterær tradition der sammenkæder kærlighedslyrik med både den elskede, Kurdistan, dets natur, og frihedskampen så man ofte er i tvivl om hvad digtet er rettet mod. 

Dette forstærkes selvfølgelig af en lige så lang tradition for undertrykkelse og eksildigtning, samt at der var drastiske straffe for at nævne ordet Kurdistan eller kurder. Ingen kurder var dog i tvivl om at det også var Kurdistan dets natur og mennesker digteren talte om. Det er baggrunden for sammensmeltningen til denne særlige kærlighedslyrik. Gerne i et enkelt sprog som i Vesten kan opfattes som sentimentalt, men som i stedet må opfattes som trækkende på den bedste mundtlige tradition og populærkultur.

Som det for eksempel ses i en af den unge kvindelige lyrikere Hero Kurda’s digt:

Du i mig

På det varme havs bredder
står jeg
Mine hæle kysser din kyst
Jeg løfter op i kjolen til knæene
En bølge
kaster din perle op hos mig

Ræk hånden frem
Du vokser i mig
Sluk lyset
Vi bliver tre

Det er en antologi der primært præsenterer kurdiske digtere, der har været aktive efter 1975 og giver så fyldige smagsprøver med noter og korte bibliografier at læseren selv får lyst og midler til at læse videre i deres digte både på originalsproget og i oversættelser til vestlige sprog som dansk, engelsk, fransk, tysk, svensk og norsk.

Når det er sagt må det samtidig konstateres, at denne digtning er dybt præget af 100 års undertrykkelse af kurderne og deres kamp for et selvstændigt Kurdistan. Og svigtet af dem lige siden Sèvres-traktaten efter Første Verdenskrig under Osmannerimperiets sønderbrydning lovede dem en selvstændig kurdisk stat for umiddelbart efter at erstatte den med Lausanne-traktaten, der lover mindretalsbeskyttelse til armeniere, grækere og jøder men ikke til kurderne der tværtimod knyttes ”uadskilleligt” til det ny Tyrkiet. I deres kamp er de gang på gang er blevet svigtet af alle alliancepartnere og magter i Mellemøsten. ”Kun bjergene er Kurdernes venner”. Lige indtil i dag, hvor de, efter USA's tilbagetrækning og Tyrkiets, Ruslands og Assad Syriens invasion i Nordøst Syriens selvstyrende kurdiske Rojava, igen er ladt i stikken af USA og EU og deres øvrige allierede i kampen mod Islamisk Stat og for demokrati i Syrien. For ikke at tale om Danmarks enestående skammelige hjemsendelse af syriske flygtninge med den for resten af verden soleklart løgnagtige påstand, at det er sikkert at vende tilbage til diktatoren Assads Syrien med tyrkisk invasion, diverse militser og nyopfostrede terrorister. Den syrisk kurdiske digter Ciwan Quado fra Rojava lægger ord til reaktionen: ”Både på gode og dårlige dage føler jeg at tillid ikke vil ændre på noget/ Der er ikke nogen der er mig nærmere end min ensomhed/ Der ikke nogen der er mere tålmodig og står mig nærmere end min lidelse”

Døden er i denne digtning ikke bare et eksistentielt punktum for et individuelt liv. Den er næsten altid en kollektiv affære. Som Hiwa Qadir fra Sulaymaniyah i irakisk Kurdistan, udtrykker det:

Igen død og kurder, kurder og død
Den evige ligning for en kurder
Jeg er igen et forladt nyfødt føl
Igen løber mit blod fra ulvenes tænder
Igen er kurder lig krig, og krig lig kurder
Det er min skæbnes snævre cirkel

Min ensomhed bliver større og større
lige til selve den eneste gud bliver misundelig på den

Alligevel er håbet der i den brændende ild.

Thorvald Berthelsen