Nogle af de skæveste, mest betagende, dybsindige, overstadige digte

SHUNTARO TANIKAWA “HVOR KOMMER ORDENE FRA”

Oversat af Susanne Jorn
67 sider
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2024

Af Jes Nysten
“Hvor kommer ordene fra” er titlen på denne lille umiddelbart beskedne digtsamling. Og det er også lige mine ord! Digteren - står der på omslaget - er Shuntaro Tanikawa. Jeg må altså blankt erkende, at jeg aldrig før har hørt om denne digter.

Men så åbnede jeg bogen, og jeg blev bogstaveligt talt væltet omkuld af nogle af de skæveste, mest betagende, dybsindige, overstadige digte, jeg har læst i rigtig lang tid. Selv nu hvor jeg har gennemlæst dem igen og igen og skal skrive om dem, er det med et smil på læben og glæde over, at jeg på denne måde er blevet lukket ind i dette livfulde univers.

Tanikawa

Shuntaro Tanikawa er japaner, en af de mest betydningsfulde og respekterede digtere i sit hjemland og i en alder af 92 år stadig fuld aktiv. Den foreliggende samling, jeg har her, er øjensynlig fra 2021, hvor han var 89 år

Han har selvfølgelig en lang produktion bag sig. Fire digtsamlinger er tidligere oversat til dansk (som jeg bestemt må dykke ned i senere). Alle - som denne - oversat af Susanne Jorn.

Denne digtsamling består af ca 40 korte, underfundige digte. Noget af det mest påfaldende ved digtene er den enkle og ukrukkede tilgang han har til sproget. Den fortænkte og tilstræbt “dybsindige” sprog ornamentering, der nu og da tynger læsningen af digtsamlinger, er her udskiftet med en både legende og begavet enkelhed.

Dette stammer fra en fuldstændig sikker hånd. Med fuldkommen sikkerhed sætter han hver ord nøjagtig der, hvor det skal sættes. Al overflødigt er skåret væk, og det inciterende er, at netop denne enkelthed skaber digte, der hele tiden lader sig læse åbent og frit, uden man er låst inde i en fastlagt konstruktion. Samtidig er de så gennemførte, at de ved hver læsning kaster nye - uudsagte - overraskende og ægte dybsindige betydninger af sig.

Det legende virker til tider næsten helt ubekymret barnligt. Sansningen og opmærksomheden på verden omkring ham er uden filter.

En digter på dansk grund, som jeg kommer til at tænke på, når jeg læser disse digte, er Henrik Nordbrandt.

Digtet “Lille blomst”

Du    Lille Blomst i vejkantens græs
blomstrer virkelig alene
Poesi skrevet med ord af os mennesker
interesserer dig sikkert ikke
Og jeg    når jeg ikke kender din art eller dit navn
får du et digt i gave

Jeg vil ikke pynte dig
med en overflod af menneskeord
Et enkelt smukt ord er nok om dit ydre
Nej     Slet ikke nok
At se på dig i stilhed er bedst
så handler det om min digterværdighed

Du og jeg deler Jorden
Dit og mit kommer fra én kilde
men vi har forskellig form og forskellig farve

Jeg rører forsigtigt ved dine kronblade med fingrene
Forlader dig i blomst     Og går væk
mens kronblade af skyer fødes i den blå himmel

Hans virke har gennem hele livet været omfattende. Han har malet, illustreret bøger, skrevet sange - bl.a. temaet til Hayao Miyazaki’s  tegnefilm “Det levende Slot”, lavet børnebøger og oversat “Radiserne” til japansk.

Det siger noget om hans opfattelse af det at være digter. Måske er det også dette der gør, at han uden for Japan ikke opfattes som digter med stort D. Rygtet går at han flere gange er blevet nævnt i forbindelse med Nobelprisen, men klart er blevet valgt fra.

Har man hørt dette før??

Naturen fylder meget i digtene. Både naturen som det vi er forbundet med, men også naturen som det vi alt for let overser. Alderens bitre erfaringer melder sig, men uden vrede eller opgivelse.

Og børnene er de livfulde men også de sårbare i digtene - i en kultur uden retning eller dybde.

Digtet “Hr Ord”

Hader pludselig at skrive høfligt
hr. Ord sidder bare på en bænk i parken
Og vil ikke gå nogen steder
Tror ideerne mangler
Tror at digte
næsten altid er skabt tæt på “Bedst før” datoen
Går tur i blinde
Samler ting op på vejen
I barndommen fandtes “kludekræmmere”
som lagde brandbart affald og ikke-brandbart affald
I en kurv på ryggen
Men smidt væk hvorhen
Har indsamlet sorteret og kombineret opsamlede ord
og været sammen med hr. Ord i over 60 år
Kan ligne affald flere steder
Kan blive til mystiske juveler i digtlinjer
Er ikke træt af sansningen
Flydende strømme af falske ord
drypper ind i det
sekulære samfund
En mantra bevæger sig også op og ned med plastikaffald
og driver afsted på bølgerne

hr. Ord hr. Ord
hvor er “Virkelighedens ting”?

Hermed anbefalet på det varmeste.