Palle Reimann: ”Ned på fuld tid”, 2022, Forlaget Kraka, 226 sider.
Af Egil Hvid-Olsen
Det er en kunst at skrive satiriske romaner, for ofte har man fokus rettet mod et bestemt problem, som man mener bør hudflettes, men netop fordi målet er så begrænset, bliver satiren ofte ensformig, så læseren ler sig gennem den første halvdel og gaber sige gennem den sidste. Sådan er det ikke med Palle Reimanns satiriske roman ”Ned på fuld tid”. Her er det ganske vist gymnasieskolen, der er i fokus, men satiren rammer endnu dybere, fordi den afslører et samfund, der er blevet så fuld af floskler, at dets indre nødvendighed ikke længere kan italesættes og udpege en fælles retning. Man er efterladt i en virkelighed, hvor folk, der uden at have noget særligt at tilbyde, tager sig selv meget alvorligt, mens de siger, at ”i dag kan vise sig at være en af de dage, der for evigt ændrer jeres liv”, og at ”hvor der er vilje, er der vej” (s. 168, 169).
Albert har været lærer på det samme gymnasium i 25 år. Han kan lide at undervise, fordi han brænder for sine fag, men i løbet af de seneste år er han blevet pålagt at undervise flere klasser end tidligere, og at forholde sig til over 200 elever er for meget. Navnene flyder sammen, og hver gang han taler til en elev, er han knap nok klart over, om han har set ham eller hende før. At Albert og hans kolleger er pressede, har ledelsen ingen forståelse for. Rektoren Ida og vicerektoren Marie arbejder så tæt sammen, at de går under samlebetegnelsen Idamarie. Denne ledelsesduo er mestre i at afvise relevant kritik med konstateringen af, at sådan kan man ikke sige! De er eksperter i buzzwords – og så alligevel ikke.
Taxameterordningens tyranni
Til et visionsseminar med lærerkollegiet præsenterer Idamarie et slide med teksten:
”COMPUTATIONAL THINKING
• Dekomposition
• Mønstergenkendelse
• Abstraktion
• Algoritmer” (s. 56).
Lærerne spørger lidt ind til betydningen af de enkelte begreber, og en af dem ender med at konstatere, at hun ikke kan se, hvad det har med skolens værdier at gøre. Idamarie har ikke svar på rede hånd, men Marie-delen af duoen gør et slags forsøg:
”- Vi ved godt, at det er nogle svære ord, men de gav faktisk rigtig god mening, da vi fik dem præsenteret på et ledelseskursus i Fredericia for en måned siden. Men jeg kan i hvert fald sig så meget, at computati…computita…at det handler om, at vi skal være gode til at tænke computeren ind i undervisningen.” (s. 57).
Efterhånden afdækkes en virkelighed, hvor ledelsen er bedøvende ligeglad med det faglige niveau, når blot eleverne kan hjælpes gennem systemet, der konstant er truet af taxameterordningen. Idamarie går meget langt for at undgå, at eleverne ender med at måtte opgive huen. Jura har ikke den store betydning for dem. Heller ikke selvom nogle af eleverne har udvist en så konsekvent dovenskab, at den kan forveksles med livløshed. Jo flere elever, der får studenterhue på, desto flere penge fastholder skolen, og på længere sigt kan det betyde, at man etablerer et nyt ledelseslag, som Idamarie er mere end parate til at stige op til.
Skolens bestyrelse tænker ligeledes i penge, så de kan udvide skolen med tilbygninger til formål, som ikke er relevante på et gymnasium, men som får dem til at se handlekraftige og innovative ud.
Alt imens ledelsen trækker mere og mere arbejdskraft ud af lærerne uden at ville dokumentere rimeligheden heri, lader de sig føre med af eleverne og deres forældre, når disse klager. For tænk, hvis en elev skiftede skole! Så er det meget bedre bare at føje sig efter deres ønsker. Dette tager studievejlederen til sig og bryder alle aftaler med kollegerne for at imødekomme eleverne. Man forstår, at studievejlederen mener alt godt, for hun slutter sine mails med hilsenen:
”Knuzzer
Solvej
Studievejleder” (s. 66).
Autentiske mails
Palle Reimann giver adskillige eksempler på mailkorrespondancer, hvoraf langt størstedelen – ifølge bogens korte efterord - er autentiske, hvilket gør, at det bliver lidt sværere at le under læsningen, for det er fuldstændig uhyrligt, hvad elever og forældre kan finde på at skrive til lærerne. Et eksempel:
”Hej Albert.
Med hensyn til den novelle 2.y. skulle analysere i sidste uge, så synes jeg, den var for svær, og det har flere andre forældre givet mig ret i. Jeg synes, personerne i novellen opfører sig meget mærkeligt, og jeg kan ikke forstå, hvorfor de skal arbejde med noget, der er så gammelt. Eleverne kan ikke forholde sig til noget, der ligger så langt fra deres egen dagligdag […] Michelle vil være revisor. Hun havde i øvrigt en rigtig god lærer i folkeskolen, hvor de læste noveller, de selv havde skrevet. Måske kunne du bruge nogle af dem. Skal jeg sende dem til dig?
Mvh. Michelles mor.” (s. 18).
Og lige et til…
”Til Albert
7 i skriftlig og 7 i mundtlig – du må jo være stiv? Er du stiv Albert? Det er virkelig langt ude, at du overhovedet får lov til at give karakterer. Det er fandme gay. Du giver åbenbart karakterer ud fra hvor godt du kan lide elever. Kamilla 10/10, er hun bedre end mig? I fucking doubt it mate.
Stik dine 7-taller op i røven.
Kenneth” (s. 132).
Den totale mangel på forståelse for dannelse og lærdom, der kommer til orde i disse mails og i resten af ”Ned på fuld tid” afslører en tendens, som udfordrer det danske undervisningssystem. Naturligvis sætter Reimann sagen på spidsen. Sådan er satire. Men han sætter også fingeren på et ømt punkt.
Floskelflom
Med et fornemt fortællemæssigt kunstgreb får han desuden gjort det klart, at den manglende forståelse for lærdom og viden bliver normgivende for de af samfundets institutioner, hvis formål det er at hjælpe borgerne. Det formår disse institutioner ikke længere. Dermed svigtes borgerne i en flom af floskler fra ansatte, der kan skrive en masse titler på deres CV, men som i bund og grund er himmelråbende uvidende og ikke har noget begreb om almen dannelse.
”Ned på fuld tid” bør derfor ikke alene være udbredt morskabslæsning blandt gymnasielærere, men også pligtlæsning i gymnasieskolernes ledelseslag. Og så er den læseværdig for enhver, der på en morsom måde vil lære, hvor galt det går, når et samfund lader sig styre af strikt økonomitænkning, der sætter faglighed over styr og klynger sig til en indholdstom konsulentlingo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar