Peter Callesen: "På dybt vand", Ribe Kunstmuseum til og med d. 29. maj 2023. Derefter vises udstillingen på Sophienholm og Skive Museum.
Af Egil Hvid-Olsen.
En mere end mandshøj tømmerflåde fylder det meste af Ribe Kunstmuseums første rum i soloudstillingen ”På dybt vand”, der præsenterer mange nye og nogle få lidt ældre værker af Peter Callesen. Tømmerflåden er lavet af printede ark fra FN’s seneste klimarapport, så selvom den umiddelbart ser solid ud, er det bestemt ikke tilfældet. Flåden vil opløse sig og synke, hvis den kommer i vand. Som redningsfartøj er den aldeles uegnet. 
Peter Callesen: Ark, 2023
Inspirationskilden til ”Ark”, som tømmerflådeværket hedder, er maleriet ”Medusas flåde” (1818-19) af Théodore Géricault, der blev malet på baggrund af en grufuld hændelse: Fregatten Medusa forliste i 1816. 147 besætningsmedlemmer reddede sig op på en 20 meter lang tømmerflåde med en begrænset mængde proviant. 12 dage senere var kun 15 i live, og af dem døde yderligere fem ombord på skibet Argos, der kom de nødstedte til hjælp.
Peter Callesen: Bølge (detalje), 2023
De 147 besætningsmedlemmer må have været lettede, da de trak sig selv og hinanden op på
tømmerflåden, men da vidste de heller ikke, at kun 10 ville overleve. Med denne historie som bagtæppe trækker Callesen en barsk parallel til klimakrisen og dens mulige konsekvenser. Vi ved endnu ikke, hvor galt det går – om kun hvert 15. menneske vil overleve klodens forlis, sådan som det var tilfældet med tømmerflådens passagerer.
Global opvarmning i papir
Klimatemaet er gennemgående i udstillingen i både store og små værker. Endnu et af de store – Bølge fra 2023 - viser en kæmpebølge, der opstår af smeltende iskrystaller. Når man ser nærmere efter, opdager man, at skummet på bølgetoppen, der er stivnet, lige idet den knækker over, består af mennesker, der viljeløst skubbes frem af vandets kolossale kræfter. Man mindes tsunamien i 2004, der tog livet af mellem 230.000 og 280.000 mennesker. Dog indikerer de smeltende iskrystaller, at værket først og fremmest er en påmindelse om den globale opvarmning, der vil føre en øget vandstand med sig.
Den globale opvarmning spiller også en rolle i udstillingens tredje store værk, der har titlen ”Alle i samme båd?” Hvis udledning af CO2 fortsætter som hidtil, vil havniveauet indenfor de kommende 80 år stige mellem 0,76 og 2 meter. Lavtliggende egne og øriger vil blive oversvømmet, hvorved en række mennesker vil blive hjemløse og tvinges på flugt. ”Alle i samme båd?” består af et kæmpe stykke papir. En række silhuetter af mennesker er skåret ud af papiret. Peter Callesen har benyttet alle de udskårne stykker til at bygge en papirbåd, der vugger på overfladen af det store papir. Enkelte silhuetter sidder stadig fast i papirhavet. De nåede måske ikke med, mens tid var? Er man lidt pessimistisk, kan man sige, at de var de heldige, for papirmenneskebåden er præcis lige så skrøbelig som tømmerflåden i ”Ark”, og snart vil båden være opløst i vandet. Og dog! Hvis man lader fantasien spille med, så båden faktisk udgør et sikkert fartøj, er der nogle, der overlever, mens andre går under. I den sammenhæng er det værd at bemærke spørgsmålstegnet i værkets titel. Er vi vitterlig i samme båd? Svaret er nej. Nogle bor mere sikre steder end andre. Uafhængigt af klimakrisen har man kunnet konstatere dette i kraft af de mange flygtninge, der krydser Middelhavet i synkefærdige både. Vi er ikke i samme båd som dem!
Peter Callesen: Alle i samme båd? 2023
Den sorte humor
Peter Callesen: Alle mine ejendele, 2023
I ”På dybt vand” viser Callesen også en række værker med langt mere begrænsede mål. Tømmerflåden spiller igen en rolle i ”Alle mine ejendele” fra 2023. Her har Callesen skåret en række genstande ud af det papir, der danner værkets baggrund. Det er helt almindelige ting som en guitar, et par bukser og en paraply. Af det udskårne har Callesen formet en lille tømmerflåde. Med sin til tider meget sorte humor markerer Callesen, at materiel rigdom mister sin værdi, når selve livet er på spil.
Den sorte humor dukker også op i en af udstillingens flotte akvareller: ”Flydende flyttekasse” fra 2020. Værket viser præcis det, titlen beskriver. Sagen er da også, at det er på høje tid at flytte, når ens hus står under vand. Problemet er bare, at det er meget begrænset, hvor lang tid en papflyttekasse kan flyde på vandet, i særdeleshed hvis den er fuld af flyttegods.
I en lang række værker kombinerer Peter Callesen bekymringen over klimakrisen med det barske grin, der nogle gange skal til for at se nøgternt på udfordringerne og derfra træffe de nødvendige beslutninger. Så selvom mange af værkerne i ”På dybt vand” er tankevækkende på en skræmmende måde, er de også opbyggelige, fordi de gør det klart for beskueren, at der skal handles - hellere i går end i dag. Samtidig er det en stor æstetisk oplevelse af se de skulpturelle papirscenarier, der i deres uskyldsrene hvidhed fortæller om de mørkeste afgrunde.
Peter Callesen: Flydende flyttekasse, 2020
En særlig lokal påmindelse findes i et lille scenarie, hvor en båd er fortøjet til toppen af et af Ribe Domkirkes tårne. Det er naturligvis en overdrivelse, for så højt vil vandet aldrig nå, selvom Ribe ligger tæt på Vadehavet. Og dog viser de allerede eksisterende diger få kilometer fra Danmarks ældste by, at havet hurtigt kan komme til at udgøre en alvorlig trussel.
Anmeldelsen har tidligere været bragt i Kunstavisen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar