Menneskets komplicerede forhold til sig selv

 Ursula K. Le Guin
“Labyrinter”
6 sider
Forlaget Virkelig
Oversat af Karsten Sand Iversen

Af Jes Nysten

Jeg har tidligere her på siden haft den store fornøjelse at anmelde bøger af Ursula le Guin, og som disse er dette værk udgivet på forlaget Virkelig. Dette forlag er - virkelig - et helt særligt fænomen på det danske bogmarked. Hver udgivelse er en æstetisk nydelse. Al ydre blikfang og svulstigt forskræp er væk. Der er skåret helt ind til benet: enkelt, stilfuldt, fokuseret! Og så er forlaget også - virkelig - særligt på den måde, at det tør satse. Det tør være eksklusivt. Uden at ryste på hånden udgiver det sære, skæve, ja eksotiske værker, som nok ikke rammer bredt, men som virkelig er LITTERATUR. Jeg kan ikke nok anbefale at stifte bekendtskab med dette forlag. 

Le Guin (1928-2018)

Man kunne jo så begynde med det værk, der her skal anmeldes: Ursula le Guin’s “Labyrinter”. Denne udgivelse siger også noget om forlagets mod: teksten er et stykke kortprosa på 7 sider! Hvilket andet forlag ville turde udgive en sådan tekst som en særskilt udgivelse? Ja, et af de tidligere anmeldte værker af Ursula le Guin er på knap 4 sider!

Et væsen fanget i et labyrint system

I denne ultrakorte fortælling beretter et væsen, der er fanget i et sindrigt labyrint-system, om dets tanker i den sidste tid før dets død. Det holdes fanget af en kæmpe, der øjensynlig er i gang med at lave eksperimenter af forskellig karakter på fangen. 

Jeg kalder det “et væsen”, fordi det bestemt ikke er entydigt om det handler om et dyr eller et menneske, der her fortæller. Eller om fangevogteren er et menneske eller et kæmpe dyre-monster. 

Jeg har set nogle anmeldelser, hvor det helt entydigt handler om en videnskabsmand, der er i gang med voldsomme eksperimenter på et dyr. Hvilket gør teksten til en anklage mod dyreeksperimenter. 

Aldrig ligetil

Men Le Guin er aldrig entydig eller moralsk snusfornuftig. I hendes ofte mystiske til tider groteske univers er tingene aldrig ligetil. 

Der er mere på spil.  Disse to væsener - det ene, fangen og fortælleren, bliver konstant prøvet i forskellige labyrinter, men forsøger også at kommunikere med vogteren gennem dans, fagter og intelligente manøvrer. Vogteren er observerende, tager på den fangne med nænsomhed, når nye labyrinter skal prøves. Et tvetydigt uafklaret forhold. 

Her er således et kompliceret spil igang, der kan tolkes på mange måder. Mere spidsfindigt end blot som en fortælling om dyremishandling. 

Le Guin er gennem hele sit forfatterskab optaget af menneskets komplicerede forhold til sig selv, til naturen, ja til kloden. Og hele tiden med fokus på, hvad er det egentlig der definerer det at være menneske. 

Så denne ultrakorte elegante og gennemtænkte skitse kan sagtens danne udgangspunkt for diverse psykologiske, filosofiske og moralske diskussioner. 

På blot syv sider!