Syndefaldet gentaget

 Fjodor Dostojevskij: ”Et latterligt menneskes drøm”, oversat af Ole Husted Jensen, Batzer & Co 2022, 44 sider.

Af Egil Hvid-Olsen.

Noget tyder på, at Vladimir Putin ikke har læst Dostojevkijs novelle ”Et latterligt menneskes drøm”. Ja, noget tyder på, at han slet ikke har læst noget af Dostojevskij, når man tager det aktuelle angreb på Ukraine i betragtning. Ikke kun soldater, men også mange civile dræbes uden skånsel, og noget af det, Dostojevskij advarer imod i almindelighed og i særdeleshed fokuserer på i ”Et latterligt menneskes drøm”, er menneskers tendens til at misbruge den magt, de får i hænde eller selv tilkæmper sig.

Alt, selv selvmordsplanen, er ligegyldigt.

Novellens fortæller er en opgivende nihilist, der finder alting ligegyldigt, og derfor beslutter sig for at begå selvmord, men hans ligegyldighed er så komplet, at ikke engang hans skæbnesvangre plan kan holde ham vågen. Nihilisten falder i søvn, inden han får taget sig sammen til at gribe revolveren.

I drømme oplever fortælleren en paradisisk tilstand, hvor alle er lige så venlige og elskelige, som Adam og Eva var, inden de spiste af den forbudte frugt. Hovedpersonen er dybt betaget af den gensidige interesse alle har i hinanden, og dog indtager han slangens rolle. Han introducerer de muligheder, der bringer misundelse, jalousi, magtbegær, undertrykkelse og vold med sig: ”Jeg ved blot at jeg var årsagen til syndefaldet. Som en ondartet trikin, som en enkelt pestbakterie der er i stand til at inficere hele riger, således inficerede jeg med min person hele denne hidtil lykkelige og uskyldsrene jord. De lærte at lyve og kom til at elske løgnen og lærte løgnens skønhed at kende.” (s. 35). I modsætning til slangen fortryder han, hvad han har gjort. Derfor ender novellen ikke med fortællerens selvmord, men med at han besinder sig på sit ansvar overfor næsten.

Hurtige penge

Dostojevskij led af ludomani, så selvom han var en yderst populær forfatter, var han tvunget til en meget høj grad af produktivitet, hvis han skulle skaffe penge til kreditorer og flere spil ved rouletten. ”Et latterligt menneskes drøm” er et resultat af forfatterens behov for hurtige penge. Dostojevskij fik stor succes med sit tidsskrift ”En forfatters dagbog”. I april 1877 udkom ”Et latterligt menneskes drøm” som en af teksterne i tidsskriftet. Knap 150 år senere har Batzer & Co. genudgivet novellen på dansk, denne gang i Ole Husted Jensens oversættelse.

Der er ikke tale om nogen egentlig perle fra Dostojevskijs side. Man savner hans udprægede sans for dialoger, og sammenligningen med syndefaldsmyten fra de første kapitler i 1. Mosebog er så tydelig, at novellen cirka halvvejs mister i intensitet. Men når det er sagt, er det ganske interessant at opleve Dostojevskij, der ellers gerne udbreder sig side op og side ned, som manden bag en novelle på små 40 korte sider. Teksten er stram og afsluttes med en tydelig pointe, der i høj grad modsiger den praksis, Vladimir Putin og hans støtter udøver i Ukraine. Det er på tide, at de begynder at læse Dostojevskij, og i det tilfælde er "Et latterligt menneskes drøm" ikke et dårligt sted at begynde.