Lena Jo Hursh: ”Edderkoppen der så gerne ville have et kram”, børnebog, Historia 2022, 40 sider. Illustreret af Ditte Løfgren Hagelskær og Jakob Sunesen.
Af Egil Hvid-Olsen.
”Den smalle bog” har i den seneste tid udvidet sit interesseområde, så flere genrer og temaer bliver omtalt. Her kommer den første egentlige børnebogsanmeldelse.
”Edderkoppen der så gerne ville have et kram” kaster sig ud i et halsbrækkende forsøg, idet den på en pædagogisk måde redegør for, hvordan forskellige edderkoppearter parrer sig. Som det vil være nogle bekendt, er det et livsfarligt foretagende for hannen, der risikerer at blive ædt af hunnen. Det lykkes dog bogens forfatter Lena Jo Hursh at gøre historien langt mere hyggelig end emnet lægger op til.
En lærebog i elskovskunst – for edderkopper
Den lille korsedderkop Julius Hjulspinder sukker af længsel efter at få et kram af Korsitta, selvom hun er noget af en strigle, der truer med at æde ham, hver gang han nærmer sig. Heldigvis har Julius spundet en sikkerhedstråd, så han hurtigt kan forlade Korsittas net. Men det løser jo ikke hans hjertes kvaler. Derfor opsøger han andre edderkoppearter for at undersøge, hvordan de gør kur til deres hunner. Julius bliver vidne til, hvordan det lykkes de fleste af vennerne at ”få et kram” af de hunner, de tiltrækkes af. Kun høstedderkoppen Høk må opgive, fordi der er for mange rivaler om den samme hun. Han flygter fra kampen med et blåt øje og blodtud, men er snart parat til at forsøge lykken hos en anden høstedderkoppehun.
Mest dramatisk er historien om Mariehøneedderkoppen Mario, der er så opfyldt af kærlighed (eller drifter), at han bevidst går i døden:
”'Jamen, hvordan gør du for at få et kram uden at blive ædt?' spurgte Julius Hjulspinder.
'Jeg bliver skam ædt,” svarede Mario Edderkop med et glad smil. 'Og jeg vil nyde at blive spist af hende, som jeg kan lide.'”
Selvom Julius ikke har held med at benytte vennernes metoder (og ikke vover at benytte Marios), finder han til sidst en måde, hvorpå han kan vinde Korsittas gunst – uden at blive ædt.
Fortælling og oplysning
Lena Jo Hursh. Foto: Maria Melskens
Lena Jo Hursh forener det hyggelige – ja, vel nærmest romantiske – med de barske vilkår, der præger edderkoppers (a-)sociale liv. Selvom det hyggelige skygger lidt for de virkelige forhold, giver Hursh også plads til de kendsgerninger, som børn godt kender, f.eks. at edderkopper dræber andre dyr med gift. Fortællingen suppleres fint af Ditte Løfgren Hagelskærs børnevenlige illustrationer. Dog ville bogen have virket lidt for virkelighedsfjern uden det fagbogstillæg, som gennemgår de forskellige edderkoppearter, der er repræsenteret i fortællingen om Julius Hjulspinder. Her tales der ikke om kram, men om parring. De børn, der ikke har forstået, hvad bogen egentlig handler om, finder altså ud af det, når de kommer til bogens anden del. Illustrator Jakob Sunesen har sørget for, at læserne kan se, hvordan de enkelte edderkoppearter ser ud i virkeligheden.
Hvis de to første dele har gjort bogens unge læsere glade for edderkopper, findes der på bogens sidste fire sider en opskrift til, hvordan man hækler en edderkop.
Når man tager i betragtning, hvor mange børn der er bange for edderkopper, er ”Edderkoppen der så gerne ville have et kram” nok et ganske fint middel til at fjerne lidt af skrækken.
Bogen er produceret i hardback og med tykke, blanke sider, så den kan holde til at blive læst mange gange.
Lena Jo Hursh har tidligere udgivet et par børnebøger (heraf en anden om edderkopper) og en krimitrilogi, der foregår på Samsø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar