Udvalgt og oversat af Regnar Mandsbjerg.
638 sider. 300 kroner.
Det poetiske Bureaus Forlag.
Af Jes Nysten
Bertolt Brecht er - formoder jeg - i de flestes bevidsthed dramatiker. Hans stykker sættes stadigvæk op på alverdens scener. Det kongelige Teater har en ny udgave af Mutter Courage på programmet i marts måned. Det er som scenekunstner hans kunstneriske begavelse har vundet hævd som en af 1900-tallets mestre.
Jeg kan lige i øjeblikket komme på historikeren Bent Jensens lidet flatterende billede af Brecht i bogen “Stalinismens fascination”. Her omtales Brecht som “en helt igennem kynisk og menneskeforagtende person”, der nærer en lidenskabelig og ukritisk beundring for Stalin.
Påstanden er også, at han helt og fuldt støttede det østtyske statsapparat, da det var allermest undertrykkende.
Historierne er også mange om hans måde at behandle sine medmennesker på - ikke mindst de kvinder, han gennem livet havde et forhold til.
Sideløbende med disse voldsomme til tider hadske skriverier, følger behjertede forsøg på at tilbagevise anklagerne, at nuancere billedet, at forstå hans handle- og væremåde. Der er ikke mange der fuldhjertet skriver begejstret om manden. Han har givetvis været en skidt knægt.
Men som nævnt: som dramatiker står han stadig så stærkt, at selv hans uomtvistelige politiske budskaber på scenen kan ses og tages for pålydende, uden at ham “bagved” partout skal trækkes ind på scenen.
For de fleste slutter det med Brecht så der! Men hvis man ellers kan lade “ham” blive i baggrunden, og gerne vil overraskes eller ligefrem oplives, så giver det mening at stifte bekendtskab med DIGTEREN Brecht. Sikkert til manges overraskelse har han et stort og fascinerende oevre bag sig.
Sebastian lavede det glimrende album “Tiderne Skifter” i 1979, hvor teksterne på albummet var af Brecht i oversættelse af Ivan Malinowski og Erik Knudsen. Og hans “Svendborg-digte” kender vi også i dansk oversættelse.
Men disse udgivelser er trods alt kun et lille hjørne af hans omfattende produktion.
Nu har alle chancen for at stifte bekendtskab med en bred vifte af hans digtning på dansk i denne udgivelse, der indeholder et repræsentativt udsnit af hans digte fordelt over 30 år fra 1926 før han måtte flygte fra Tyskland i 1933 til 1956 - efter han vendte tilbage og bosatte sig i Østtyskland i 1948.
Så der er nok at kaste sig over i denne 600 sider kompakte udgivelse.
Igen er det Det Poetiske Bureaus Forlag, der har udgivet en fornem og omfattende samling i deres fortræffelige “Klassikerbibliotek”. Og vanen tro er de oversatte digte holdt sammen med originalteksten på tysk, så man direkte kan sammenligne og finde sproglige nuancer og detaljer. Men jeg må gentage mig selv fra de andre udgivelser i “Klassikerbiblioteket”, som jeg tidligere har anmeldt: det er et fornemt stykke formidlings arbejde, der ligger til grund for også denne udgivelse. Det er Regnar Mandsbjerg, der har oversat (og skrevet et kortfattet men fyldestgørende forord), og jeg har ved flere gennemlæsninger læst både den tyske tekst og den danske, og jeg må konkludere, at de enkelte digtes tone og livfuldhed er fastholdt i oversættelsen. Så det er bare at komme igang og fordybe sig.
Udgivelsen har som indledningsdigt Om en kinesisk terodsløve:
“De onde frygter din klo.
De gode frydes ved din ynde.
Den slags
hørte jeg gerne
om mit vers”
Mange af digtene er - som dette - underfundigt morsomme, selvironiske og samtidig med klart sigte.
Der er i samlingen en rigdom af temaer og poetiske former. Der er korte snapshots af storbyens gadeliv, højstemte moralske paroler, bidende afklædninger af undertrykkelsens mekanismer, smukke og fintmærkende skildringer af livet i eksil, selvkritiske betragtninger, kritik af kapitalismen og nazismen (Hitler omtales konstant som “maleren”). Digte om mennesker, venskaber, træer og fugle. Vittige epigrammer og smukke kærlighedsdigte.
Her kommer tre digte fra hver sin periode, der viser bare lidt af spændvidden: Digtet “Om forår” fra 1928, før eksilet
“Længe før
Vi kastede os over olie, jern og ammoniak
var der hvert eneste år
en tid hvor træerne uafvendeligt og heftigt grønnedes.
Alle erindrer vi
forlængede dage
lysere himle
forandring af luften
i det utvivlsomt kommende forår.
Endnu læser vi bøger
om denne elskede årstid
og dog er det længe siden
vi over vores byer kunne observere
de berømte fugleflokke.
Helst uden at forlade togene
lægger folket mærke til foråret.
Niveauerne viser det
med al tydelighed.
Højt oppe synes der rigtignok
at være storme:
De berører nu kun
vores antenner.”
Digtet “Naboen”, fra eksiltiden her i Danmark
“Jeg er naboen. Jeg angav ham.
Vi vil i vores hus
ikke have en opvigler.
Da vi hængte hagekorsflaget ud
hængte han ikke noget ud.
Da vi opfordrede ham til det
spurgte han os om vi i vores stue
hvor vi bor med fire børn
virkelig havde plads til en flagstang.
Da vi sagde at vi atter troede på fremtiden
lo han.
At de på trappen tævede ham
brød vi os ikke om. De rev hans jakke i stykker.
Det var ikke nødvendigt. Så mange jakker
har ingen af os.
Men nu er han i det mindste væk, og i huset hersker ro.
Vi har bekymringer nok at slås med, så
der må i det mindske herske ro.
Vi ser allerede at nogle mennesker
kigger væk, når de møder os. Men
de der hentede ham, siger
at vi handlede rigtigt.”
Digtet “Røgen”, skrevet i 1953 efter hjemkomsten
“Det lille hus mellem træer ved søen.
Fra taget stiger røg.
Uden den
hvor trøstesløse var da ikke
hus, træer og sø.”
Det, der bærer digtene er en livfuld energi, et aldrig svigtende engagement i en turbulent tid. Med fokus på fundamentale menneskelige behov og moralske dilemmaer; og hele tiden med øje for glæden ved de enkle, simple ting i livet.
Brecht var langt fra et moralsk pragteksempel, og mange deler helt sikkert ikke hans politiske holdninger. Men hans digtning er et vigtigt og sprudlende udtryk for en vilje til at markere nogle grænser og pejlemærker, som man sagtens også i dag vil kunne gå i dialog med.
Men vigtigst: han er en levende og begavet digter, der i sine bedste digte rammer lige i plet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar