Illustreret med farvetræsnit af Erik Hagens. Efterskrift af Mogens Bjerring-Hansen.
New Graphic Society, 62 sider, 600 kr., udgivet som privatbind i et oplag på 90 eksemplarer, sælges bla. i Clausens Kunsthandel.
Af Egil Hvid-Olsen
”Se Solen, Solen,
føl Luften i det levende Bryst,
Græsset under Foden i Glæde, Glæde -,
endnu lever du jo - !
O, se, Solen staar op,
se, dit Barn sover,
- se - !
Endnu lever du jo,
din Kvinde glæder sig i dit Hus –
- Fyld dine Øjne med det varme, herlige Lys -,
levende Broder!”
Sådan skrev Gustaf Munch-Petersen i digtsamlingen ”Nitten Digte”, der udkom første gang i 1937. Kort efter forlod digteren uden varsel sin gravide kone og datter for at melde sig som frivillig i den internationale brigade, der hjalp de spanske regeringsstyrker i kampen mod Francos tropper. I marts eller april 1938 faldt Munch-Petersen, 26 år gammel.
Munch-Petersen var kompromisløs. Han var sine akademiske forældres store bekymring, fordi han ikke valgte en sikker levevej, men kastede sig ud i et liv som boheme og eventyrer. I perioder opholdt han sig i udlandet. En lang sommer knoklede han i kryolitminerne i Ivigtut for at skaffe penge at leve for, indtil han kunne ernære sig som digter.
I 1935 boede han i sine forældres sommerhus på Bornholm. Her mødte han den lokale keramiker Lisbet Hjorth. De forelskede sig og flyttede sammen. Da Lisbet blev gravid, giftede de sig. Det var i 1936.
Året efter udkom ”Nitten Digte”, der blev positivt anmeldt i de få aviser, der skrev om samlingen. Selvom Gustav Munch-Petersen var politisk engageret og frustreret over situationen i Spanien, gjorde den lille families rolige kunstnerliv det endnu sværere at forstå, at han pludselig – små to måneder inden sin anden datters fødsel – forlod familien for at deltage i kampen mod Francos tropper. Dette valg står i kontrast til det tilsyneladende selvbiografiske digt, der indeholder opfordringen til at se alt det, der er værd at glæde sig over: Solen, det sovende barn, den glade kvinde og det herlige lys.
Krig og en enkelt asters
I dele af ”Nitten Digte” beskrives den bekymring eller protest over tingenes tilstand, der fik Munch-Petersen til at træffe sit skæbnesvangre valg. Således påkalder han…
”[…] Magter, som styrer, usynligt for Sjælen,
Trældom og Nød, skælvende Glæde,
Krige og Rædsler, Skændsel og Synd […]”
Denne påkaldelse leder videre til en bøn:
”[…] Magter, jeg tigger i Pine,
Giv mig Lys for mit Virke,
Magter, lade mig ikke dø unyttig,
Mægtige, brænd Eders Mærke
dybt ind i mit vaklende Sind – ”.
Men selvom samlingen udfolder tanker som disse, og selvom størstedelen af de 19 digte beskriver vinterhalvårets natur på Bornholm, så er helhedsindtrykket lyst og fuld af forundring. Der er poetiske beskrivelser af solnedgange, af bølgernes bevægelse, af storm og havblik, af fugle, vandmænd og fiskere. Der er intens sansning over et digt som ”Skæret”:
”Sorthvide Maager
med gule Næb mod Sommerbrisen
paa Skærets Ryg –
[…]
Skærets eneste Asters brænder violet
i Solen -
Fluerne danser over
Maagernes Mødding –
[…]
Maagerne letter –
Strandastersen sidder fast i sin Revne –
Et rødt Sejl dukker op – ”.
Skønt der antydes et fangenskab i sætningen ”Strandastersen sidder fast i sin Revne”, er man helt lettet over, at den bliver, hvor den er, og pynter på skæret.
Vindens bølger i hav og mark
I to på hinanden følgende digte udfolder Munch-Petersen et par beslægtede billeder, der beskriver vindens magt. Det første beskriver havet, som vinden har bragt i oprør:
”- Østenstormen klemmer
Havet mod Klippernes Tænder […]”
Havde havet ikke bestået af vand, fornemmer man den smerte, der var opstået i mødet med klippernes tænder.
I det næste digt er det vintersæden, der må bøje sig for blæsten:
”Regngraa Stormvind
Trykker Vintersæds blaagrønne Spirer
mod sorte Knolde – ”.
Også her opstår der bølger, men ikke af vand:
”Markerne bølger tungt,
Dunkel-grønne Haar følger
i nikkende Dans Stormens
isnende Strøg over krybende Muld – ”.
”Nitten Digte” er erfaringsnær og smuk naturlyrik iblandet et kig ind i privatlivet og ud i den store verden, der på det tidspunkt, hvor samlingen blev skrevet, allerede var blevet antændt og siden skulle udfolde sin ild i 2. verdenskrigs grusomme ødelæggelse. Eller – som Erik Hagens skrev, da han sendte digtene til mig – ”de er rigtig fine skildringer fra årets gang på en ø i Østersøen – med krigslarm og oprørsråb i det fjerne mod øst og syd.”
Naturlyriske træsnit
Erik Hagens er billedkunstner og gift med Gustav Munch-Petersens yngste datter, Ursula. Jeg kender kunstnerparret, fordi jeg har skrevet en bog om Hagens’ store vægmaleri ”EsbjergEvangeliet”. Som det også beskrives i Mogens Bjerring-Hansens fine, oplysende efterord i den nye udgivelse, forklarer Hagens:
”Lige da Ursula og jeg havde mødt hinanden i 1961 – ja, så 2 år efter fik jeg under et besøg hos svigermor på Bornholm et stød uindbundne ark, som aldrig var blevet indbundet og sendt ud som digtsamlingen ’Nitten Digte’ – løsark, som jeg så lavede 20 træsnit til i farver, samlede disse tryk med tilsvarende digte ”Sang”, ”Bølger” mv. i 10 fint udførte kassetter, der så blev foræret væk eller solgt … dengang – det er snart 60 år siden! Illustrationerne er udført med omhu og indlevelse – men allerede få år efter … i de hektiske 60’ere og 70’ere, var det natur-lyriske billedudtryk mig fremmed.”
Den sidste konstatering ses tydeligt af de figurative vrimlebilleder, Erik Hagens er mest kendt for. Han beskriver livet i den danske velfærdsstat, hvor nogle har mere velfærd end andre, og hvor det materielle overskud har både fordele og ulemper. Hagens udøver både samtidsbeskrivelse og samtidskritik i sin kunst. Men sådan forholdt det sig altså endnu ikke i 1963.
Hagens’ træsnit til ”Nitten Digte” har deres eget abstrakte og farverige udtryk. Og dog dukker der enkelte genkendelige motiver frem i de enkelte snit. Nogle henviser til genstande, der indgår i digtet, andre er nok opstået som følge af de associationer, teksten har vakt i billedkunstneren. Alle træsnittene supplerer digtene med hver deres stemning.
Forsidetræsnittet til 1963-udgaven er ført ind på en af de første sider i 2019-udgaven, der i stedet for har vignetten ”Flammen” af Ursula Munch-Petersen på forsiden. Det er bestemt ikke noget dårligt valg al den stund, at Gustaf Munch-Petersen var en kompromisløs person, der vitterlig brændte for de valg, han traf.
New Graphic Societys ”Nitten Digte” er en enkel og meget smuk udgave, hvor tekst og træsnit går op i en højere enhed. Umiddelbart synes samlingen ganske vist lidt simpel med sin kraftige grå papfor- og bagside, men når man åbner bogen, forstår man, at der er kælet for detaljen, så både tekst og illustrationer fremstår smukt og indbydende. Man kan blive helt ærgerlig over, at de enkelte tykke ark er hæftet i bogens ryg, for både digtene og træsnittene ville gøre sig godt i rammer på en væg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar