"Vi er nødt til at krydse floden"

Digtere fra Bosnien-Hercegovina efter krigsforbryderdomstolen og BREXIT. Et essay om digte, digtere, politik og historie

Af Thorvald Berthelsen
”Digteren”, krigsforbryderen fra folkemordet på 8000 muslimske bosniske drenge og mænd i byen Srebrenica i Bosnien, Radovan Karadzic, fik for nyligt forlænget sin dom til fængsel på livstid. Sidste år udkom Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina – den er han ikke med i – den omfatter 43 af de væsentligste lyrikere siden selvstændigheden i 1992. Den giver et samlet overblik over den digteriske udvikling i Bosnien-Hercegovina fra 1992 og indtil nu. Redaktionen af bogen, digterne Thorvald Berthelsen og Milena Rudež samt oversætteren Jane Kabel, blev på Sarajevo bogmessen, 31. MEĐUNARODNI SAJAM KNJIGA 17. – 22. april 2019, tildelt prisen som bedste redaktion. På bogmessen kunne 109 forlag og boghandlere med 25.000 titler repræsenteret opleves af de ca. 70.000 besøgende.

Digtene er udelukkende udvalgt ud fra deres lyriske kvalitet og ikke ud fra den rolle de evt. har haft i aktuelle nationale, etniske eller politiske konflikter. Antologien er tosproget – bosnisk/kroatisk/serbisk  og dansk. Såvel ældre som yngre digtere fra Bosnien-Hercegovina er fyldigt repræsenteret, hvad enten de er bosniere, kroater eller serbere. De fleste er bosat i landet, men flere er på grund af krigen 1992-1995 bosat i andre lande. Samlingen lægger vægt på de fremadrettede udviklingstendenser her et kvart århundrede efter selvstændigheden.

Det er den første af en serie ny lyrik fra brændpunkter i Verden, hvis kultur vi ikke kender ret meget til, men synes er nærmest barbariske. For: ”Der findes kun en civilisation – vores!”, som Pia Kjærsgaard har udtrykt det. Serien modvirker forhåbentlig den slags ”uciviliseret” uvidenhed og fordomme. Den næste bliver Ny kurdisk lyrik.

Vi har i høj grad brug for at få et udblik med mere vidvinkel i verden. I de senere mange år har vores orientering været alt for domineret af nord- og vesteuropæisk kultur med fokus på USA, trods vort mangeårige medlemskab af et EU, der nu også omfatter Syd- og Østeuropa. I dag er vor selvtilstrækkelige provinsialisme blevet så indskrænket, at vi i et væk understreger vores danskhed med en ubehagelig betoning af at den må tilflyttere (og resten af verden) underkaste sig, fordi vi er de mest oplyste, civiliserede og demokratiske.

Vi tager dermed nogle farlige skyklapper på og overser at en stor del af disse områder har en langt ældre mere righoldig kulturhistorie end vi selv. Vi overser også at vor mere oplyste, demokratiske nord- vesteuropæiske civilisation har været i stand til at udarte til det mest uciviliserede, diktatoriske barbari, verden hidtil har set.

Det vil vi gerne modarbejde. Og det er Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina en god start på. Den er redigeret af undertegnede Thorvald Berthelsen, Jane Kabel og Milena Rudež.

Ansporingen

Ansporingen til dens tilblivelse var digterne Milena Rudež og min præsentation af deres bosniske digtsamlinger på Den 4. Internationale Lyrikfestival i Brčko, Bosnien-Hercegovina.

Brčko med dens 90.000 indbyggere var en af de hårdest ramte områder i en krig med over 100.000 døde, på trods af at serbere, kroater og muslimer (bosniakker) i enighed længe forsøgte at holde byen udenfor krigen. Over 80% af byen var jævnet med jorden og 90% af byens muslimske og kroatiske indbyggere blev dræbt eller tvunget væk.

I dag er Brcko genopbygget og det er lykkedes at få genhuset en langt større del af den blandede befolkning af serbere, kroater og bosniakker end det ellers har været tilfældet i resten af Bosnien-Hercegovina. Men det gamle samvirke og samhandlen med Kroatien og Serbien er ikke blevet genoprettet. Derfor er få virksomheder blevet oprettet, og arbejdsløsheden er ligesom i resten af Bosnien-Hercegovina enorm.

Dayton aftalerne om krigens afslutning og forfatningen i Bosnien-Hercegovina opdeler magten på de 3 etnisk/religiøse grupper, bosniakker, kroater og serber, under overopsyn af FN og EU. Det er bekvemt for de nationalistiske politikere og fastholder landet i en overgangsfase, der hverken er demokratisk nok eller fremmer udviklingen og det ønskede medlemskab af EU. Fordi det selvsamme EU, som er medskyldig i forfatningen, forlanger den overvundet som betingelse for medlemskab. Selvom samme EU har godkendt Kroatien som medlem og er langt i godkendelsen af Serbien, der begge var dybt indblandet i krigen i Bosnien, uden at forlange at kommunikation og samvirke med Bosnien-Hercegovina skal genoptages.

På denne baggrund var det imponerende at de lokale forfattere med tidsskrifter og arrangementer som den 4. Internationale Lyrikfestival, bygger bro over krigens dybe kløfter mellem serber, kroater og bosniakker. Og samtidig opretholder et usædvanligt bredt, nutidigt og levende udblik til både øst- og vesteuropæisk litteratur.

Skelsættende domme

Krigsforbryderdomstolen har nu afsagt sine skelsættende domme. ”Nu kan det ikke længere bortforklares”, som Munira Subasi, formanden for Srebrenicas Mødre, udtrykte det. Men der er desværre lang vej igen til krigens kendsgerninger erkendes af alle parter og viljen til at samarbejde med og opbygge Bosnien-Hercegovina bliver reel fra alle sider. Forhåbentlig betyder det at viljen til at samarbejde med og opbygge Bosnien-Hercegovina bliver forstærket, også fra EU's side. Med digteren Mak Dizdars ord: ”Valja nama preko rijeke” ( Vi er nødt til at krydse floden).

De unge digtere, der var børn under krigen, er i levende dialog med nutidig europæisk og mellemøstlig digtning i et løbende opgør med nationalismens forkrøbling af menneskelighed og samliv henover kulturer og grænser. De udgiver typisk deres digte på både deres eget sprog og mindst et andet europæisk. De ønsker alle optagelse i EU uden at være naive tilhængere. Man kan se deres digtning som et troldspejl og en kommentar til et EU, der er ved at falde fra hinanden fordi fællesskabet ikke rækker til at håndtere økonomisk tilbagestående regioner og flygtninge fra resten af verdens krige, som vi er medansvarlige for.

Deres syn på EU som perspektiv for fremtiden er naturligt nok blevet mindre optimistisk efter Storbritanniens nej til EU og BREXIT kaos.

Spurgt hvordan de ser Den Europæiske Unions rolle i genopbygningen og udviklingen af Bosnien-Hercegovina og dets forandring til et demokrati, der ophhæver den "etniske" opdeling af vælgerrepræsentationen i bosniakker, serbere og kroater, svarer EU Litteraturprismodtageren, Tanja Stupar-Trifunović:

”Efter tyve efterkrigsår med gennemførelse af internationalt opmuntret politik, der kun har cementeret de allerede eksisterende skel mellem etniske grupper i Bosnien-Hercegovina, er det latterligt at sige, at EU nu og her kan forbedre den aktuelle situation og genoprette den " gamle "tingenes tilstand. EU burde have taget den rolle umiddelbart efter krigen, men forpassede muligheden. I de sidste tyve år har borgerne i Bosnien-Hercegovina levet i håbet om "en bedre fremtid". Den er i mellemtiden blevet til den dystre nutid med smertefulde og nedslående følelser af skuffelse og apati blandt bosnierne - ikke kun i forhold til deres egne kriminelle og korrupte regeringer, men også i forhold til EU og dets illusoriske løfter om en bedre fremtid.”

Holdningen var dog indtil Brexit generelt den at Bosnien-Hercegovina måtte orientere sig mod Europa og medlemskab af EU:

”En nærmere forbindelse til EU kunne gøre landet mindre tilgængeligt for jihad rekruttering og fremme sekulære værdier, og det er kuren mod efterkrigstidens etniske opsplitning opmuntret af religiøse og politiske institutioner. På den anden side kan en nærmere forbindelse-eller endda medlemskab have en diametralt modsat effekt, som vi i øjeblikket oplever det i Kroatien. Her har en ny, ekstremt konservativ bølge i politik, medier og kultur fået en renæssance siden EU medlemskabet i medfør af de neoliberale værdier, der fremmes af Unionen”, som den satiriske digter Mirko Božić udtrykker det.

De ville bestille et maleri hos denne maler.
…
De besluttede sig for en politisk Photo shoppet udsigt
uden en eneste minaret i syne.

Da kunstneren fortalte dem,
at byerne her ikke bliver retoucheret
med pensler men derimod med granater,
sagde de: Skidt,
blod tørrer alligevel
hurtigere end terpentin.
(Mirko Božić i digtet Lokalpatriotisme)

”Jeg tror, at BiHs indtræden i Den Europæiske Union vil bringe en masse ting i orden. Selvom befolkningen i Bosnien-Hercegovina bør inddrages mere i løsningerne og opbygningen af samfundet”, Sead Beli Husić.

Men de unge digtere er selvfølgelig blevet mere i tvivl om det kan lykkes overhovedet efter Storbrittaniens folkeafstemningsflertal for udmeldelse af EU.

”Siden situationen i dag er radikalt forandret, kan EU ikke længere forlange, at mit land lever op til deres standarder, før det bliver medlem. De er jo ikke i stand til at holde deres nøglespillere fast på Unionens grundlag. Helt ærligt så ser medlemskab af EU ud som et tilbud om at flytte ind i en brændende bygning.” Mirko Božić.

Brexit

"Jeg tror, at Storbritanniens udmeldelse af Den Europæiske Union vil sætte spørgsmålstegn ved mange ting. EU står, som aldrig før, foran en korsvej. alligevel tror og håber jeg, at den bedste løsning for Bosnien-Hercegovinas stadig findes i Den Europæiske Union", (Sead Beli Husić.)

”Det er for tidligt at forudsige, hvad der vil ske, men jeg har ikke nogen god fornemmelse ved at Storbritannien forlader EU. Europa begynder at ligne Jugoslavien før opløsningen og krigen. Højreorienteret politik bliver mere dominerende gennem hele Europa. Konflikter bliver sat på spidsen, og folk forventer hurtige løsninger. Jeg er bange for, at det ikke bringer noget godt med sig, men jeg vil gerne tro, at alle disse kriser bliver løst så smertefrit som muligt. Når du allerede har haft den frygtelige oplevelse at se dit eget land bliver sønderlemmet, kan du ikke undgå at se på disse lignende perspektiver i EU med en stor dosis frygt” (Tanja Stupar Trifunović.)

jeg elsker dig

sagde jeg til bordlampen

selv om jeg ikke kan få nok

er jeg meget bange for mørke

sagde jeg til bordlampen

omfavn mig selv om du er brændt sammen

jeg vil lade som om du er okay

jeg elsker dig som du er

en bordlampe hvor pæren er sprunget

jeg kan ikke løbe mere

jeg har ondt i benene

lad mig hvile ud hos dig

(Tanja Stupar Trifunović i digtet Kærlighed I)

Under krigen 1992-95 behandlede de nye digtere krigens nøgterne vilkår sprogligt som modsvar til den abstrakte forfladigede etniske og nationalistiske propagandapoesi, der skulle retfærdiggøre og begrunde krigen ideologisk.

Om ti minutter går aktionen i gang.
Jeg ved ikke hvorfor jeg føler sådan en trang til at sove
mens granater sprøjter jord på mit ansigt.
Gennem skydeskårets åbning
ser jeg: træ efter træ
 - søjler der holder skyerne
og tågens slør der viger tilbage for mit blik.
Sløret over min mors ansigt.

Hadis siger: En nat på vagt
svarer til hundrede års bøn.
For en nat tilbragt med at våge
går lige så langsomt
som hundrede års oprigtig bøn.

Regndråber rasler i løvet
som sabotørers forsigtige skridt.
Om fem minutter går aktionen i gang.
Jeg kan næsten ikke se, mine øjne falder i af sig selv.
(Asmir Kujović   i digtet SLAGET PÅ BJERGET ŽUČ)

Efter krigen forandrede den sproglige udfordring og formsproget sig. Bosnien-Hercegovina  og hovedstaden Sarajevo fungerede tidligere som en kulturel smeltedigel mellem Centraleuropa, Mellemøsten og det sydøstlige middelhav. Den eksil som en del digtere blev tvunget ud i af borgerkrigen fornyede både deres og de hjemmeboende digteres forarbejdning af påvirkninger fra øst og vest, nord og syd:

Igen et møde med ukendt farvand.

Forsigtigt nærmer vi os hinanden
Og den ene spejler sig i den anden.

Vi sammenligner vore uendeligheder og dybder,
Genert viser vi vore uhyrer frem.

Det nye drukner mig,
Oversvømmer mine hidtil sikre kyster.

Hvert enkelt ord trænger som en nænsom kniv
gennem mig,
fylder mig på ny
med ting jeg ved.
(Tomislav Čale i digtet EN FLYGTNING LÆRER DANSK)

En ny fælles eksistens

Digtningen kredser nu mere om en ny fælles eksistens med rod i, men også i opgør med Bosnien-Hercegovinas lange historie. Naturligvis spiller den blodige krig med etniske udrensninger, landet blev født i og som førte til en hidtil uset opsplitning i serbiske, kroatiske og bosniske områder, stadig en rolle for selv de yngste digtere i samlingen.

Jeg kan huske jeg har haft en barndom,
men der var ikke noget legetøj
så jeg kender ikke fryden
når legetøj går i stykker.
Sådan en barndom ligner ikke noget.
Den er lige modsat barndommens væsen.
Det ser ud til at jeg er født i en tid
hvor civilisationen er klædt helt af.

Nogle tumper skændtes døgnet rundt
og forvandlede min barndom
til et livagtigt minde.

I den barndom havde jeg alt.
både den rigtige blodtype og masser af legetøj
der ikke kunne gå i stykker.
Jeg havde også et øje
der afspejlede civilisation eller
som civilisationen spejlede sig i.

Men jeg husker ikke om jeg var heldig nok
til at blive yngre end minderne.
(Sead Husić i digtet Barndom)

Den nyere digtning afviser i dialog med verdenslyrikken nationalismens forkrøbling af menneskelighed og samliv på tværs af grænser og modarbejder at sproget bliver spændt for nogensomhelst ideologier. ”Den politiske opgave er at modsætte sig enhver politisk opgave; kritik af herredømme er den produktive uro.” (hans magnus enzensberger)

Det har skabt en poesi med fokus på sprogets rolle i erkendelsen, bearbejdning af krigen og den helt nærværende efterkrigseksistens:

Flyvende folk
forbinder mine blodplettede
skyer med håb

Deres tavse vinger
bærer mine trin
over en usikker himmel

De er de smilende punktummer
- spredt ud i det blå -
der afslutter himmelske sætninger

(Lidija Pavlović-Grgić i digtet Flyvende Folk)

Man kan ikke undgå at blive inspireret af det digteriske overskud, der medfører en mangfoldighed af udtryk med nye udmøntninger af traditionen, sammen med en fornyelse af poesien gennem et endnu større udblik end vi er vant til. Det fornyr også sproget og dets brug til virkelig kommunikation under de vanskeligste vilkår Denne digtning gør os mere nærværende og klogere på den europæiske tradition og nutid, vi er en del af.

BIOGRAFIER

Mirko Božić er født I 1982 og bor i Mostar. Mirko Božič skriver lyrik, prosa, klummer og essays. Han har bl.a. udgivet samlingerne Sejlads gennem en storm, 2001, og White Nights, 2004. Hans digte er publiceret I adskillige antologier og litterære tidsskrifter i Bosnien-Hercegovina og udlandet. Hans digte er oversat til albansk, polsk og engelsk. Har bl.a. modtaget CEI Fellowship for Writers in Residence 2014 ved den 29. Vilenica Internationale Literaturfestival I Slovenien.

Tomislav Čale                                                                              

Født i 1962 i Mostar, hvor han boede til krigen brød ud i Bosnien-Hercegovina. Kom til

Danmark i 1993. Bor i Vejle, hvor han arbejder som lærer. Skriver digte og korte prosastykker. Har fået

offentliggjort sine digte og historier i flere tidsskrifter og antologien At lytte til stilheden, 1989. Han har udgivet digtsamlingerne Det ekscentriske hjerte, 2010, og I en falsk drøm, 2015.

Asmir Kujović er født i 1973 i Novi Pazar (Serbien). Har boet i Sarajevo fra 1991. Universitetsgrad i bosnisk og hercegovinsk litteratur. Har publiceret sine værker i mange forskellige litteraturtidsskrifter og været chefredaktør på litteratur og kulturtidsskriftet Lica i Sarajevo. Udover lyrik og prosa skriver han også litteraturanmeldelser, essays, rejseskildringer og avisartikler. Han debuterede i 1997 med digtsamlingen Militær drømmetydningsbog. Modtog i 2002 Bosnien og Hercegovinas Forfatterforenings pris for årets bedste bog, for romanen Hvem har trådt på Fru Måne. Kujović er oversat til engelsk, fransk, tysk, tyrkisk, flamsk, makedonsk og slovensk. Hans seneste digtsamling er Udsigtstårn fra 2014.

Lidija Pavlović-Grgić er forfatter og journalist. Hun blev født 1976 i Konjic, Bosnien-Hercegovina, og bor og skriver nu i Sarajevo. Hun skriver lyrik, fiktion, anmeldelser, essays og journalistik. Hun er bl. a. forfatter til den flersprogede digtsamling “Leteći ljudi” (Flyvende folk) på bosnisk, tysk, engelsk, italiensk, slovensk og albansk. Lidija Pavlović-Grgić har modtaget adskillige litterære priser. Bl.a.: Den internationale Litterære pris, “Ambasciatore di Pace nel mondo,” (Italien, 2015); Den internationale litterære pris “Naji Naaman” (Libanon, 2013); og “Fra Grgo Martic,” (for “Bedste novelle debut”, Bosnien-Hercegovina, 2011). Hendes digte og fortællinger er oversat til ti sprog.

Sead Husić er født 1986 i Tuzla. Han tog kandidatgraden i bosnisk sprog og litteratur fraTuzlas Universitet i 2010. Har publiceret lyrik, prosa og essays om litteratur i Život (Sarajevo), Behar (Zagreb), Riječ (Brčko), Bosanska pošta (Mysen, Norway; for bosniere i Skandinavien), Putevi (Banjaluka) m.v. Har udgivet digtsamlingerne På sporet af modernismen i 2015 og Ting i 2017, samt novellesamlingen Manden der skriver historier i 2017. Hans digte er oversat til svensk, dansk, makedonsk og ungarsk.

Thorvald Berthelsen skriver digte og faglitteratur om historie, uddannelse, IT og litteratur. Han har udgivet 6 digtsamlinger, illustreret med egne collager, senest Huds tektoniske plader i 2018. Hans digte er udkommet på svensk, engelsk, arabisk, kurdisk, bosnisk, serbisk og tysk.
Han arrangerede danske haikudigteres fælles oplæsning med tidligere EU præsident Hermann van Rompuy i 2012. Og var den første formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters lokale forfatterforening, StORDstrømmen. Blev i 2014 som den hidtil eneste udnævnt til Årets kulturelle ildsjæl af kulturministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter på Folkemødet på Bornholm. P.t. redigerer han Det Poetiske Bureaus nye serie Ny lyrik fra…