Den ikoniske danske stol

"Det vil være et fattigt samfund, der må leve uden specialiserede håndværkere, der med faglig stolthed tilvejebringer smukke brugsgenstande, hvad enten det foregår industrielt eller ej."

Christian Holmsted Olesen: ”Den danske stol. En international affære”

Strandberg Publishing 2018, 336 sider.

Af Egil Hvid-Olsen

Der er ikke prestige i at være håndværker for tiden. Unge mennesker søger i flokkevis til de gymnasiale uddannelser. En del af disse følger blot med strømmen og har intet begreb om, hvad de skal bruge eksamensbeviset til.

For nogle vækkes interessen undervejs, for andre ikke. Derfor er det ikke kun engagerede elever, der møder op til undervisningen (hvis de da møder op), og det er der sådan set ikke noget at sige til. Det er nemlig ikke alle på en hel ungdomsårgang, der har lyst og evner til at tage en gymnasial uddannelse, ligesom det ikke er alle, der nødvendigvis bør have en videregående uddannelse. Deres interesser og evner kan være knyttet til helt andre, men lige så nødvendige fagområder. Det vil for eksempel være et fattigt samfund, der ikke fostrer håndværkere nok til at supplere og vedligeholde den eksisterende bygningsmasse. Det vil ligeledes være et fattigt samfund, der må leve uden specialiserede håndværkere, der med faglig stolthed tilvejebringer smukke brugsgenstande, hvad enten det foregår industrielt eller ej.

I Christian Holmsted Olesens bog “Den danske stol. En international affære” sættes der fokus på det gode håndværk. I sin egenskab af udstillings- og samlingschef på Designmuseum Danmark lægger Holmsted Olesen særlig vægt på møbeldesignerne, der for de flestes vedkommende har været arkitekter, men – ligeledes for de flestes vedkommende - inden da var udlært indenfor et håndværk. Derfor havde de en klar fornemmelse af, hvad materialet formåede, så de kunne stille betydelige, men ikke uopfyldelige krav til de håndværkere, der skulle omforme skitserne til møbler. Netop håndværkernes formåen hjælper Pernille Klemps talrige fotografier med at anskueliggøre. Hver stol vises i sin helhed, men suppleres af et fotografi af en vigtig detalje, der bringer beskueren tæt på enten designerens eller håndværkerens udfordringer. Man kommer så tæt på materialet, at man næsten kan både føle og lugte det.

Danish Design - med inspiration fra udlandet

Jeg havde fornøjelsen af at høre Christian Holmsted Olesen fortælle om bogen under BogForum 2018. Her afslørede han, at der i undertitlen ”En international affære” lå en venlig provokation, idet mange anser Danish Design for at være en gennemført dansk opfindelse.

Hvis man tænker efter, kan man sige sig selv, at det ikke hænger sådan sammen. Vi står altid på skuldrene af de tidligere generationer, og sådan er det også indenfor møbeldesign. Kaare Klint, der var en af Danish Designs pionerer lagde en trend, hvor man tog særligt danske og udenlandske almuestole frem fra gemmerne og forenklede deres udtryk. Til en vis grad øgede man også deres brugbarhed. Derfor indeholder ”Den danske stol. En international affære” fotografier og korte tekster om noget så eksotisk som en japansk foldestol fra slutningen af det 14. århundrede (s. 18-19), en klismosstol tegnet af guldaldermaleren N.A. Abildgaard og udført i 1790-92 (s. 134-135), en kinesisk stol af rosentræ fra cirka 1800 (s. 108-109) samt en dansk stol fra 1860’erne fremstillet af papmaché! (s. 226-227).

Holmsted Olesens hensigt er ikke at tale de store danske møbelarkitekters evner og resultater ned, men at sætte deres virke ind i en historisk ramme. Designernes resultater bliver ikke mindre iøjnefaldende af, at de arbejder videre på eksisterende stoletyper; måske tværtimod. Det kan være en mindst lige så stor kunst at skabe noget nyt ud af noget bestående som at finde på noget, der aldrig tidligere er set. Hvad Holmsted Olesen gør er altså at trække en designhistorisk rød tråd gennem alle de 113 stole, der gennemgås i bogen. Det anskueliggøres, hvordan små detaljer tages op og får nyt udtryk af den samme designer eller i indbyrdes inspiration. På den måde får læseren øjnene op for, at en stol ikke bare er en stol, men et tidsligt udtryk. En stol er ikke bare et antal ben, et sæde og et ryglæn. En stol kan også være et kunstværk. Når dette er tilfældet, opstår der et dilemma, hvor møbelarkitekten må afgøre sig for, hvad der er vigtigst: det æstetiske udtryk eller stolens komfort. Vægtes det første kan resultatet blive en stol, der fungerer bedre som en form for skulptur end som brugsgenstand. Vægtes komforten risikerer resultatet i yderste konsekvens at blive en rædsel at beskue, men en fornøjelse at sidde på.

Skalstolens salgssucces

Holmsted Olesens gennemgang af de 113 udvalgte stole fra Designmuseum Danmarks samling præsenterer læseren for 10 forskellige møbeltyper, hvoraf skalstolene får mest opmærksomhed. Dette skyldes ikke mindst Arne Jakobsens særlige fingeraftryk indenfor netop denne stoletype. Selvom man måske ikke er bekendt med deres navne, kender alle dansker de to Jakobsen-succeser: ”7’eren”, der er Danmarks mest solgte stol (s. 254-255), og ”Myren” (s. 256-257). En nyere, meget populær skalstol, der også har fået plads i bogen, er Nanna Ditzels ”Trinidad” fra 1993.

De store danske møbeldesignere

Selvom der er fokus på danske møbelarkitekters stole, giver Holmsted Olesen også plads til nogle udenlandske designere for at dokumentere den inspiration, der er bølget frem og tilbage over landegrænserne. Blandt udenlandske inspirationskilder kan nævnes tyskeren Ludwig Mies van der Rohe. Dog lever bogen op til sin hovedtitel ved først og fremmest at gennemgå danskdesignede stole. Af samme grund slutter Holmsted Olesen af med nogle minibiografier om de mest indflydelsesrige danske stoledesignere: Kaare Jensen Klint, Mogens Koch, Ole Wanscher, Børge Mogensen, Hans Jørgensen Wegner, Finn Juhl, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Verner Panton. Blandt disse var Panton den, der tydeligst brød med de andre, idet han helhjertet kastede sig ud i arbejdet med plastic, glasfiber og andre utraditionelle materialer. En mand som Finn Juhl gjorde op med de rammer, Klint i sin tid afstak, men fastholdt arbejdet med de traditionelle materialer. Hans krav til træets kvalitet såvel som håndværkernes kunnen var så kompromisløse, at det var svært at seriefremstille hans møbler. Alligevel var hans møbler medvirkende til, at teaktræsmøbler blev meget populære i 1960’erne (s. 331). Det er nok, fordi Finn Juhl havde sin egen stil, at han kun er repræsenteret med en enkelt stol, ”Knoglestolen”, i bogen (s. 110-111).

Dygtig formidling

”Den danske stol. En international affære” er en glimrende introduktion til det ikoniske ”Danish Design”, der altså ikke er helt så pæredansk, som man måske går rundt og tror. Christian Holmsted Olesen har garanteret været nødt til at vælge nogle ”darlings” fra i sit udvalg af stole, ligesom det må have været en udfordring for ham at koge sin betragtelige viden om de enkelte stole ned til de korte, men meget informative tekster, der gør læsningen overskuelig for den almindelige læser. Det er – kort sagt – dygtig formidling, og skulle det ske, at bogen endte i hænderne på et ungt menneske, der ikke fristes af en gymnasial uddannelse, kan de stilfulde fotografier af det smukke håndværk måske vække en interesse for håndværket som levevej.