At underleve overgreb

Allan van Hansen: Underlevet, grafic novel, Forlaget Arabesk 2022.

Af Egil Hvid-Olsen

Med ”Underlevet” viser Allan van Hansen det særlige, som genren grafic novel formår, når den er bedst, nemlig at nå romanens dybder med et andet sprog: Den kortfattede tekst og de meget fortællende billeder.

Selve fortællingen er enkel: To små brødre, Klaus og Lukas, bliver misbrugt seksuelt af deres voksne nabo. Lukas formår at lægge misbruget bag sig, mens Klaus’ liv formes af det, så han ikke ser sig i stand til at knytte sig til andre og desuden har svært ved at fastholde den nødvendige struktur i hverdagen. Da konen til den mand, der misbrugte drengene, dør, får Klaus en anledning til at søge tilbage til de hændelser, som han har fortrængt, men som ikke desto mindre har magt over ham. Van Hansen tegner Klaus’ rejse i underbevidstheden som en odyssé blandt plastiksoldater, advarselsskilte, nisser, fantasiuhyrer og sorte skygger. Et andet – ganske originalt – virkemiddel er van Hansens brug af perleplader, der visse steder træder i stedet for tegninger. Den barnlige gengivelse af et uhyre af sorte perler, der griber ud efter de to drenge, der i det foregående billede så så glade ud, er særdeles virkningsfuldt.

Ikke overlevet, men underlevet

I en særlig smertelig sekvens tegner Allan van Hansen de to brødre, der tigger og beder nabokonen om at få lov til at vaske op sammen med hende. De afslører ikke, at det er frygten for at gå ud i stalden til hendes mand, der får dem til at plage. Om hun kender deres bevæggrunde eller ej, insisterer hun på at tage opvasken alene, og sender drengene ud til manden.

De overgreb, der finder sted, kan ikke ses, men som Klaus fortæller ”er indersiden af huden dækket af åbne sår.” (s. 77). Ligeledes beskriver han sin situation som, at han ikke har overlevet, men underlevet. Overgrebene har han fortrængt. Han har presset dem ned i underbevidstheden i håbet om, at de gik under radaren. Det lykkedes, for ingen voksne opdagede, at noget var galt, men da Klaus selv bliver voksen, brister boblen og overgrebene gør krav på at blive italesat, så han måske har en chance for at slippe fri af dem. Han vil ikke underleve, men leve. Derfor konfronterer han også sin gerningsmand for overgrebene. Ikke for at tage hævn, men for at kunne lægge dem bag sig.

Så let er det naturligvis ikke, men det er en begyndelse, der følges af andre tiltag. Derfor slutter ”Underlevet” med en forsigtig optimisme.