I konflikt med normer og traditioner

GULDSTØV

Ibrahim al-Koni

Oversat fra arabisk af Ellen Wulff

134 sider

Forlaget Vandkunsten

Af Jes Nysten

Tilbage sidst i firserne læste jeg den franske forfatter J. M. G. Le Clézio’s intense og gribende roman “Ørkenen”, som beskriver livet for et par unge mennesker, der tilhører Tuareg-folket eller det “blå folk” - et afrikansk nomadefolk, der er en del af berber-folket. Det er fortællingen om europæisk imperialisme og brutal undertrykkelse, men det er også en fortælling om et stolt folk, der forsøger at stå imod og bevare sin identitet som folk i en foranderlig verden. Siden jeg læste den bog, har jeg altid været fascineret af dette folk.

Bogen, der her skal anmeldes, Guldstøv, handler også om det “blå folk”, men her er hovedkonflikten ikke kampen mod en ydre fjende - selvom vi hører sporadisk om kampe mod italienerne (så tiden må være omkring 2 verdenskrig) og den efterfølgende hungersnød - men den afgørende konflikt er intern. Den unge Okhayyid forsøger at finde sin egen vej i livet i stadig konflikt med sin families og stammes normer og traditioner. Han finder styrke og handlekraft gennem den kamel, som han fik i gave som helt ung. Det er ikke “bare” en kamel, men en broget mehri-kamel! Denne kamel, Ablaq, bliver ikke blot hans særlige livsledsager, men er den der bærer hans styrke og hans svaghed, den er hans kampfælle, hans sjæl-broder.

Disse to uadskilliges fælles liv udvikler sig til en dramatisk “livs-rejse” - en barsk dannelsesrejse. Med fatale konsekvenser. Romanen fortæller ikke kun de tos turbulente samliv, men den udvikler sig også til en filosofisk, ja spirituel reflektion over livsvilkår i et ekstremt reguleret stammeliv og med ørkenen som stedet, hvor denne eksistentielle kamp for at komme fri af de traditionelle bindinger og komme til live som individ må kæmpes “Ablaq havde reddet ham fra lænken.... Ablaq var en ånd Gud havde sendt for at befri hans lænkebundne hjerte. .... han var nær kommet ind i mængden af de ubesindige, mængden af de skødesløse som havde taget fædrenes byrde i arv, lassoen .... og illusionen. Ablaq var det frelsende sendebud, det frelsende skib, frihedens skib. Nu ville de drage ud i Guds vide ørken som to gazeller, ud i den evige ørken forbundet med det hinsides. Farvel til de sønderbrudte lænker. Farvel til buret med tremmer kraftigere end dem fra ruinerne af de fængselsceller den tyrkiske guvernør efterlod da han trak sig tilbage fra oasen. Det var Ablaq’s fortjeneste at have ødelagt dette bur” ( s 106).

Ørkenen viser sig ikke at være en paradisets have, men en afsindig vild og uregerlig kampplads. Midt i romanens beskrivelse af dette totalt fremmede liv med uforståelige riter og leveregler, møder vi således denne trang hos det enkelte menneske til frigørelse, til at finde sig selv som individ.

Guldstøv er gribende i al sin fremmedhed og brutalitet, fortalt i en smuk  poetisk og fortættet stil, der helt sikkert har dybe rødder i traditionel arabisk fortælletradition. Og blændende oversat af Ellen Wulff.

Forfatteren Ibrahim al-Koni er selv af Tuareg-folket, har skrevet mere end 80 bøger, de fleste oversat til diverse sprog. To andre af hans bøger er allerede kommet på dansk “Blod af sten” og “Natteurt”. Også på Forlaget Vandkunsten.