Menneskelivet som kunstart

Jakob Brønnum
Kunsten at være menneske. En studiekreds om Camus og eksistensen
Forlaget Eksistensen 2023

 

Af Carina Wøhlk
Den fremmede. Lyder det bekendt? Albert Camus for gymnasieelever. Mon ikke mange af os er stødt på den franske forfatter og nobelprismodtager i en ungdom, der ikke var modtagelig for det subtile i hans værker?

For denne anmelder fandt det første møde med Camus sted for snart fyrre år siden. Fyrre år. Det er absurd at tænke på. Og netop absurdismen er en væsentlig tankestrømning i Camus´ livssyn og forfatterskab. Camus´ blik for spændingen imellem livets meningsløshed og menneskets søgen efter mening formidles på fornem vis i ”Kunsten at være menneske”.

Bogen med den storladne titel er Jakob Brønnums bud på en indføring i Camus´ litterære univers. Som undertitlen antyder, er der tale om et oplagt studiekredsmateriale for alle, der ønsker at fordybe sig i den franske forfatters bøger og tanker. 

At bogen så også er sprogligt og intellektuelt veloplagt, gør ikke læseoplevelsen ringere.  

Otte og evigheden

I otte kapitler gennemgår Brønnum forfatterskabet med udgangspunkt i eksistentielle problemstillinger, som rejses af Camus´ bøger. Otte kapitler. Lægges ottetallet med, træder et uendelighedssymbol frem. Evighedsdimensionen findes imidlertid ikke i Camus´ bevidsthed.

Den franske forfatter opfatter tilværelsens tilskikkelser og tilfældigheder som meningsløse. De hverken kan eller skal reflekteres i forestillingen om evighed. I hans optik trækker tanken om evighed opmærksomheden væk fra det nu, der gælder.

Brønnum citerer Camus´ ganske radikale formulering: ”For hvis man overhovedet kan forsynde sig mod livet, er det måske ikke så meget ved at fortvivle over det, men ved at håbe på et andet liv efter dette og derved unddrage sig dette vort livs ubarmhjertige storhed” (se side 47). Citatet synes at være et opgør – ikke bare med evigheden, men også med den syndsforståelse, der forbinder synd med eksistentiel fortvivlelse.

Perspektivering

Hvert af de otte kapitler afrundes med en vellykket perspektivering. Den belæste Brønnum inddrager relevante forfatterskaber, der kan kaste nyt lys over de emner, som Camus´ værker kredser om.  Så forskellige forfattere som Fjodor Dostojevskij, Søren Kierkegaard, Tove Ditlevsen og Carsten Jensen bringes på banen for at folde pointerne yderligere ud.

Også bibelske tekster og nutidsfænomener som Coronaepidemi og autismediagnose trækkes ind i forsøget på at komme endnu mere i dybden med værkerne og de otte grundtemaer, der alle drejer sig om – ja, kunsten at være menneske.    

Tankevækkende spørgsmål

Til sidst i hvert kapitel stiller Brønnum tankevækkende spørgsmål, der tjener til diskussion af, hvad det vil sige at være til i samliv med andre. Ærindet er at puffe til læseren og kalibrere den moralske kompasnål.  

Spørgsmålene dirrer af samfundskritiske undertoner. Som når Brønnum spørger, om vi ”behandler… vore gamle så helhjertet, som vi bør?” (se side 48). Ordene giver læseren incitament til at tænke nærmere over livet og måden, hvorpå vi forvalter vores tid her på jorden.    

Opfordring til refleksion

”Kunsten at være menneske” er en fremragende forståelsesnøgle til Camus og en vigtig opfordring til refleksion over den menneskelige eksistens som sådan. Bogen er med sit enkle sprog og sin pædagogiske tilgang til stoffet velegnet til studiekredse i sognegårde, på biblioteker eller i privat regi.